Lincoln-film er et spejl af nutidens USA

Sofie kom til verden den 14. december på Hvidovre Hospital. Hun var flere år undervejs, for hendes mor, ...

Barack Obama (født 1961) sammenlignes ofte med Abraham Lincoln (1809-1865). Begge blev født i beskedne kår, og begge begyndte deres politiske karriere i Illinois. Og så er begge høje, ranglede mænd med ordet i deres magt. – Foto: Ruth Fremson. / Scanpix

Her ses Benno Blæsild fra sin tid som museumsinspektør i Den Gamle By i Århus. På armen har han sønnen ...

Titelrollen spilles af Daniel Day-Lewis, hvis præstation som USA’s 16. præsident allerede synes at have skrevet sig ind i skuespilhistorien. – Foto: David JamesCamera Press. / Scanpix

Steven Spielbergs storfilm om Abraham Lincoln, der har dansk premiere i næste uge, handler om en splittet nation og det politiske kompromis kunst og spejler dermed det moderne USA

Den amerikanske stjerneinstruktør Steven Spielberg ventede helt bevidst med at lade sin nye storfilm om USAs 16. præsident, Lincoln, få premiere i de amerikanske biografer indtil tre dage efter genvalget af nationens 44. præsident, Barack Obama. Tidsplanen satte ham i stand til at udnytte den amerikanske valgfeber uden at risikere, at filmen blev gjort til politisk kastebold.

LÆS OGSÅ: 10 religiøse citater fra amerikanske præsidenter
Spielbergs forsigtighed skyldes, at Lincoln i sjælden grad er et historisk drama med nutidig klang. Den overordentligt roste spillefilm handler om de fire omtumlede måneder i 1865, hvor Abraham Lincoln kæmpede for at skaffe tilstrækkeligt med stemmer i Kongressen til at vedtage det 13. forfatningstillæg, der endegyldigt bandlyser slaveri i Amerika, og filmen skildrer en dybt splittet nation tynget af en bitter borgerkrig mellem Nord og Syd.

Dermed holder den i mange amerikanske kritikeres øjne et spejl op til nutidens politisk og kulturelt stærkt fragmenterede Amerika, hvor kampen om slaveri er erstattet af giftige moderne slag om blandt andet abort, homoseksuelles rettigheder og statens rolle i samfundet, og hvor præsident Obamas slagsmål med Kongressen om sundhedsreformen syntes at have paralleller til Lincolns politiske og moralske sammenstød med sine samtidige over slaverispørgsmålet.

Barack Obama sammenlignes da også ofte med netop Abraham Lincoln. Begge blev født i beskedne kår, og begge begyndte deres politiske karriere i Illinois. Begge var høje og ranglede, og begge var usædvanligt begavede og elegante oratorikere, der stillede op til præsidentembedet med begrænset erfaring fra Washingtons politiske heksekedel. Og begge forsøgte de at omkalfatre det amerikanske samfund.

Steven Spielbergs 12-dobbelt Oscar-nominerede film, der får dansk premiere på torsdag, er baseret på historikeren Doris Kearns Goodwins firebinds bestseller Team of Rivals: The Political Genius of Abraham Lincoln (Et hold af rivaler: Abraham Lincolns politiske genialitet) fra 2005, og titelrollen spilles af Daniel Day-Lewis, hvis præstation som USAs 16. præsident allerede synes at have skrevet sig ind i skuespilhistorien.

Abraham Lincoln betragtes i dag som en af USAs største og mest ikoniske præsidenter, og han er den målestok, som alle hans efterfølgere i embedet bedømmes uvægerligt negativt efter. Daniel Day-Lewis, der synes at reinkarnere den afdøde præsident med hud og hår, fortolker ham som en alfaderlig, moralsk visionær, vittig og menneskekærlig figur med glimt i øjet og en stor tolerance over for såvel politisk modvind som sin følelsesmæssigt ustabile hustru, Mary Todd Lincoln (spillet af Sally Field).

Men den 16. præsident var også, som den politiske kommentator og redaktør Sidney Blumenthal påpeger i ugemagasinet Time, en skånselsløs opportunist. Den side af den beundrede præsident fremvises i Steven Spielbergs visuelt dunkle film, hvor Lincoln bruger studehandler og armvridning for at skaffe tilstrækkeligt med stemmer til at vedtage det 13. forfatningstillæg. Som en anden Cosa Nostra-boss udsender præsidenten en bande anløbne politiske lakajer til at købe vrangvillige kongresmedlemmers stemme, og han manipulerer behændigt både fjender og allierede.

Lincolns præsidentskab viser, at partipolitiskhed og politisk hensynsløshed kan bruges til at fremme de højeste idealer, konstaterer Bluementhal.

Nogle amerikanske historikere påpeger dog også, at filmen Lincoln undlader at tegne det fulde billede af afslutningen på slaveriet i Amerika. Eric Foner, der er professor ved Columbia University og en af USAs førende borgerkrigshistorikere, påpeger, at i den periode, som filmen dækker, var slavebefrielsesbevægelsen allerede i gang ude i landet. Slaveriet døde på jorden, ikke bare i magtens haller i Washington, siger han i et interview med radiostationen KPFK.

Vi er tilbage til den gamle idé om Lincoln, der befrier slaverne helt på egen hånd, siger Eric Foner om Spielbergs film.

Andre påpeger, at Abraham Lincoln er amerikansk allemandseje, og at der altid vil herske uenighed om hans politiske identitet:

Der er den principfaste politiker, som så borgerkrigen som et middel til en frihedens genfødsel for nationen. Der er magtudøveren, som overskred sine beføjelser i den moralske retfærdigheds navn. Der er den besindige forhandler, som frustrerede sine allierede med sine mange politiske kompromiser og halvløsninger. Og der er den samlende figur, som efter krigens afslutning var forsoningens og forbrødringens stemme.

Lincoln er både blandt de mest velkendte og de mest gådefulde amerikanske ledere, påpeger eksempelvis filmanmelderen A.O. Scott i avisen New York Times.

Vi bærer ham rundt i vore lommer hver dag, og alligevel skændes vi om ham og undrer os over, hvem han var, skriver han.

I Steven Spielbergs film har republikaneren Lincoln netop opnået genvalg ved præsidentvalget i 1864, og han skal manøvrere en kompliceret situation. Unionen gør fremskridt i borgerkrigen mod Sydstaternes Konføderation, men der hersker tumult i Washington. Lincoln står over for ikke alene et bittert demokratisk parti, der foragter ham, men også en dyb splittelse i hans eget republikanske parti.

Den radikale republikanske fløj anført af Thaddeus Stevens (spillet af Tommy Lee Jones) kræver en afstemning om et forfatningstillæg, der gør en ende på slaveriet, mens den konservative fløj skubber på, for at præsidenten indleder fredsforhandlinger med konføderationen uden at søge en permanent løsning på slaveproblemet.

Abraham Lincolns moralske, ideologiske og taktiske dilemma er, om han skal bandlyse slaveriet, også selvom det kan forlænge den blodige borgerkrig. Han beslutter at satse alt for det 13. forfatningstillæg, og filmen skildrer gabet mellem hans ophøjede mål og de jordiske midler, som han tager i brug for at holde sammen på sit eget parti, alt imens han forsøger at sikre sig stemmer fra en håndfuld afgående demokrater, der stadig kan nå at stemme om forfatningstillægget inden deres embedsperioders udløb.

Lincolns udenrigsminister, William Seward (David Strathairn), hyrer tre lystige politiske bissekræmmere til at lokke modtagelige demokrater til fadet ved at stille dem attråværdige embeder i udsigt, alt imens præsidenten sørger for at holde konservative republikanere i skak ved at styre deres adgang til oplysninger. Lincolns genialitet ligger i dens vision af politik som en nobel, ofte klodset debat om såvel det ophøjede som det trivielle, skriver A.O. Scott.

Steven Spielberg, der er mest kendt for store action-film og følelsesdramaer, har ifølge interview i amerikanske medier siden barndommen dyrket en fascination af Abraham Lincoln, og filmen har været længe undervejs. Han begyndte at udridse skitsen til Lincoln i 2001, og det tog ham angiveligt hele seks år at overtale Daniel Day-Lewis til at spille hovedrollen.

Filmens sammenfald med efterårets præsidentvalgkamp, der genoplivede borgerkrigens skismaer om delstaternes selvbestemmelse og den føderale regerings magt, om forskellige moralforståelser og visioner for retfærdighed og lighed, lægger op til en debat.

Men Steven Spielberg, hvis mere end en million dollar (5,6 millioner kroner) store donation til Barack Obama-kampagnen ikke efterlader nogen tvivl om hans politiske tilhørsforhold, afviser, at Lincoln er et partipolitisk indlæg.

Jeg ønskede, at denne film ses i et stort fælleslokale, hvor en masse mennesker, der ikke kender hinanden, er sammen. Jeg ønskede at skabe denne fælles oplevelse blandt en gruppe fremmede, som kan forstå, hvorfor vi er det folk, som vi er i dag, til en vis grad på grund af det, som Lincoln gjorde, siger han til avisen Los Angeles Times.

Lincoln har dansk premiere på torsdag, hvor den anmeldes her i avisen