Litteratur er døråbner for menneskelig kontakt

I Aarhus mødes fem ældre med depression en gang om ugen for at høre en novelle blive læst højt. Med litteraturen som udgangspunkt fortæller de om deres eget liv og får skabt tæt kontakt til andre. Metoden virker, viser ny rapport

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

De sidder i bløde sofaer, og der er altid kaffe på kanden og lidt sødt at spise til. Det er dog hverken kaffen, kagerne eller de behagelige sofaer, der hver tirsdag trækker fem aarhusianske ældre, der alle har en depressionsdiagnose, til deres fælles ugentlige møde. Det er litteraturen.

LÆS OGSÅ:
Digte mod depression: Pensioneret læge tror mere på ord end piller

Læsegruppeleder Mette Steenberg har netop rejst sig fra mødet med de fem, da vi møder hende i foreningshuset FO-byen midt i Aarhus. Hun har læst Marie Bregendahls novelle Ved Lars Skrædders sygeseng højt for gruppen, og det førte blandt andet til en længere snak om gruppemedlemmernes forhold til det at gå til læge og personlige oplevelser om lægebesøg, der havde gjort særligt indtryk.

Metoden kaldes guidet fælles læsning og i modsætning til andre læse- og litteraturkredse har deltagerne ikke kendskab til teksten på forhånd. De møder uforberedte op og ved end ikke, hvilken tekst de skal høre.

Mette Steenberg har undervejs i højtlæsningen holdt pauser, og det sætter naturligt en snak i gang, der næsten altid har udgangspunkt i deltagernes eget personlige liv og erindringer.

Litteratur er adgangsgivende for erindring, og når man læser en tekst, er der altid tomme huller, som vi selv giver fylde ud fra vores egen erindringsverden. Mange af deltagerne i læsegrupper er ikke længere selv i stand til at koncentrere sig om at læse, men igennem højtlæsning får de lejlighed til at spejle deres eget liv og fortælle om deres erfaringer til andre. Litteraturen bliver brugt aktivt som reflektionsmodel, fortæller Mette Steenberg.

Hun er uddannet i litteratur og semiotik og har i sit professionelle liv en forskerstilling på Aarhus Universitet. Hun er samtidig formand for Læseforeningen, der har hjemsted i Aarhus, hvor hun ligesom andre frivillige litteraturinteresserede fungerer som læsegruppeleder.

Læseforeningen blev etableret i 2010 efter engelsk forbillede i foreningen The Reader Organisation. Den engelske organisation har flere hundrede læsegrupper og arbejder med at give mennesker fælles refleksion ved at dele litteraturoplevelser.

Metoden var i England oprindeligt rettet mod socialt udsatte, men har vist sig at have en terapeutisk effekt på både depressionsramte og demente, og der er i dag engelske, praktiserende læger, der i samarbejde med den nationale sygesikring henviser patienter med psykiske lidelser til The Reader Organisation. Det samme håber Læseforeningen kan blive en realitet i Danmark.

Mette Steenberg er uddannet læsegruppeleder i England og er den første certificerede af slagsen herhjemme. Siden har hun været med til at uddanne omkring 50 danske læsegruppeledere.

Som læsegruppeleder kan man gøre teksten lettere tilgængelig gennem pauser og spørgsmål og derved guide mennesker ind i en læseoplevelse. Det handler ikke om analyser eller berettermodeller, men om at gøre den litterære tekst til genstand for fælles opmærksomhed, fortæller hun.

I 2011 henvendte Læseforeningen sig til Ensomme Gamles Værn (EGV) med idéen om at starte læsegrupper i Danmark for ældre mennesker. EGV var varm på idéen og besluttede at gøre det til et forskningsprojekt, hvor de ville undersøge højtlæsningens effekt for fire typer af ældre mennesker, nemlig ældre med demens, ældre, der er ensomme og socialt isolerede, ældre flygtninge og indvandrere samt ældre med depression. Resultaterne er netop offentliggjort i rapporten Det spirer og gror læsegrupper for sårbare ældre, der er udarbejdet af antropolog Jon Dag Rasmussen.

I den konkluderer han blandt andet, at læsegrupper kan være med til at give sårbare ældre en meningsfuld social aktivitet, der kan hjælpe dem ud af deres isolation. Det at lytte til fælles højtlæsning og snakke om teksten indbyder til fortrolighed blandt deltagerne. Litteraturoplevelserne skaber simpelthen et rum, hvor deltagerne kan fortælle om svære og skelsættende personlige oplevelser, som de i mange tilfælde ikke tidligere har delt med nogen.

Det overraskede mig, hvor hurtigt jeg var i stand til at etablere kontakt til de ældre i de grupper, jeg deltog i. Og hvor hurtigt de skabte kontakt til hinanden. Men det handler om, at litteraturen på en naturlig måde skaber indgange til, at vi fortæller om os selv, og det kan deltagere bruge i deres sociale liv, siger Jon Dag Rasmussen.

Han håber, at læsegrupper med guidet højtlæsning vil brede sig på dagcentre og plejehjem, men mener også, at metoden kan ramme meget bredere og være til gavn for mange mennesker.

Det er en meget inkluderende metode, hvor alle kan være med, og det skaber en åbenhed, der er frigørende for tanker og erindringer, mener han.

Direktør i Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane, der har været leder af forskningsprojektet, hæfter sig ved, at læsegrupperne bringer folk sammen på en anden måde end traditionelle aktiviteter som kortspil, gymnastik eller korsstingsbroderi.

Hvis mennesker skal blive mindre ensomme og isolerede, er det vigtigt, at de deler noget af deres liv med andre, og det gør man ikke nødvendigvis over en kop kaffe eller en fælles aktivitet. For mig er det vigtigste ved forskningsprojektet derfor, at vi nu ved, at højtlæsning af litteratur kan få sårbare ældre mennesker til at reagere på ord eller følelser, og at deres personlige liv derved helt selvfølgeligt bliver bragt i spil, siger Christine E. Swane.

Der er stigende fokus på ældre menneskers sociale liv, og Christine E. Swane er glad for at erfare, at der her er en metode, der ser ud til at være til glæde også for sårbare ældre.

Alle mennesker har noget at byde på, men nogle føler sig sat uden for fællesskabet. I en læsegruppe kan man sammen høre teksten, og samtidig er der nogen, der lytter og giver positiv respons på, at man er til stede. Det er en meget vigtig form for involverende socialt samvær, mener hun.

Forskningsrapportens grundlag er syv læsegrupper fordelt rundt omkring i Danmark. Til brug for projektet havde Læseforeningen sammensat et litterært grundlag bestående af 10 noveller og 10 digte, som alle grupper fik læst højt. På listen var mest klassisk dansk litteratur som eksempelvis Martin A. Hansens novelle Strudsen og Sophus Claussens digt Efteråret, men også nutidige tekster som Katrine Marie Guldagers Sæde 97 og Søren Ulrik Thomsens For 16 år siden.

Det er vores erfaring, at den litteratur, vi anvender, helst skal have en tydelig fortællestruktur og være rig på sanseindtryk og psykologiske skildringer af personer. Igennem den slags tekster får vi de bedste samtaler, siger Mette Steenberg.