Litteratur er mere end papir

Veloplagte indgange til litteraturen uden for bogen

"Hele feltet omkring litteratur mellem medier er frugtbart, ikke mindst fordi litteraturen ikke på nogen måde er slået ud, men viser, at sproglig skarphed, kreativitet og historier, der bevæger og provokerer, ikke er forbeholdt papir."
"Hele feltet omkring litteratur mellem medier er frugtbart, ikke mindst fordi litteraturen ikke på nogen måde er slået ud, men viser, at sproglig skarphed, kreativitet og historier, der bevæger og provokerer, ikke er forbeholdt papir.".

På samme måde som hverken filmen eller fjernsynet medførte litteraturens eller bogens død, så tyder meget på, at den hastigt forandrende medieøkologi også har en markant plads til litteraturen, både som bog og som noget andet. Forfatteren som performer, både i levende live og på sociale medier, litteraturen i dialog med lyd og billede, og nye genrer som bryder med gængse normer, er blot nogle af de temaer, som tages op af en fin udgivelse fra institut for kunst- og kulturvidenskab. I et kompakt og elegant format vel at mærke.

Et skarpt og veloplagt forord af underviserne Tania Ørum og Kristin Albrechtsen Veel kridter banen af for bogens tre dele, hvor de studerende viser sig som mere end flyvefærdige. Første del giver seks bud på, hvordan ord og billede arbejder sammen på nye måder fra den litterære brug af sms-lingo og emojis over kunstnerbogen i den digitale tidsalder til en smal, men fascinerende genre som videopoesi.

Anden del tager fat på den forandrede forfatterrolle, både med en god artikel om den ellers rigeligt omtalte autofiktion og med betydende, men mindre velbeskrevne fænomener som fan fiction og litteratur på sociale medier eller som sms.

Sidstnævnte skrives der om i en sammenligning mellem japanske og danske forsøg i genren, som også peger på det ofte korte liv, som en ny genre kan have.

Sidste del handler om formidlingen af litteratur, som jo også er i voldsom forandring. Det kan man eksempelvis se på landets folkebiblioteker, som i stigende grad og ofte med held har udviklet sig til at skabe rum for oplevelser og litterære begivenheder.

Det er dog ikke denne bogs fokus, som i stedet stiller skarpt på muligheden for at udgive selv eller at have en forfatterblog eller at møde litteraturen på litteraturfestivaler, og på mobiltelefonens nye muligheder, men også en fragmentering af litteraturen på godt og ondt.

Bogen kommer godt omkring, men hvis man skulle pege på et par emner, der kunne fuldende undersøgelsen af litteraturens samtidige udtryk, så måtte det være lydbogens opblomstring og podcasten som en genre, der viderefører radiomontagens ofte høje litterære ambitioner. Men det trækker ikke meget fra en velskrevet og velredigeret udgivelse om et emne, der både er vigtigt og fascinerende.

En af de seneste større fremstillinger af dansk litteraturs historie, Anne-Marie Mais ”Hvor litteraturen finder sted”, slutter af netop med internettet som endnu et af litteraturens steder.

Hele feltet omkring litteratur mellem medier er frugtbart, ikke mindst fordi litteraturen ikke på nogen måde er slået ud, men viser, at sproglig skarphed, kreativitet og historier, der bevæger og provokerer, ikke er forbeholdt papir.

kultur@k.dk