Litteraturen er rykket ind i kirken

Bogreol. Nyere skønlitterære klassikere i reol. Danske og udenlandske romaner. Books, böcker, boker. ...

”Vi har ikke en samlet opgørelse over litteraturkredsene, for kirkerne har ikke pligt til at meddele deres arrangementer til os. Men jeg er sikker på, at der findes mange flere læsekredse rundt omkring. De bliver ikke nødvendigvis annonceret på nettet. Mange kører i årevis med den samme flok deltagere, andre inviterer nye ind personligt eller gennem fysiske opslag i kirkerne,” siger Ellen Aagaard Petersen. Foto: Mads Jensen / Scanpix Denmark

Flere af landets kirker udbyder litteraturkredse, hvor man diskuterer skønlitteratur. Litteraturekspert kalder det positivt, at kirken er ramme for samtaler om bøger

En kreds af læseglade mennesker, rigeligt med kaffe samt diskussion og samtale om en god bog. Sådan ser efteråret ud for mindst 85 af landets godt 2350 kirker, spredt over landet, der udbyder litteraturkredse med skønlitteratur på programmet.

Det viser en optælling foretaget af Kristeligt Dagblad ud fra blandt andet kirkekalenderen på folkekirkens hjemmeside.

Ifølge Ellen Aagaard Petersen, ansvarshavende redaktør for siden, er tallet højt, men det faktiske tal er langt højere.

”Vi har ikke en samlet opgørelse over litteraturkredsene, for kirkerne har ikke pligt til at meddele deres arrangementer til os. Men jeg er sikker på, at der findes mange flere læsekredse rundt omkring. De bliver ikke nødvendigvis annonceret på nettet. Mange kører i årevis med den samme flok deltagere, andre inviterer nye ind personligt eller gennem fysiske opslag i kirkerne,” forklarer hun.

Kirstine Helboe Johansen, lektor i praktisk teologi ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, forklarer, at kulturformidling er en traditionel aktivitet i folkekirken:

”Skønlitteratur er fortolkning af livssituationer, og det samme er kristendommen. Begge handler om, hvad det vil sige at være menneske, og litteraturkredsene er derved en måde til at tale om og forstå vores eksistens,” mener Kirstine Helboe Johansen.

I Torsted Kirke ved Horsens er efterårets litteraturkreds et nyt tiltag. Beslutningen om et rum for diskussion af bøger blev truffet på baggrund af en forespørgsel fra flere af sognets borgere, fortæller sognepræst Anne Assenholt.

Hun understreger, at en litteraturkreds er et godt initiativ for kirken.

”Kristendommen appellerer til folk, hvis dens temaer har betydning for deres liv. Her kan litteraturen være et bindeled, der trækker tråde begge veje,” mener hun.

Modsat har kirkens litteraturkredse ikke nødvendigvis en betydning for det litterære miljø i Danmark, siger lektor Erik Skyum-Nielsen fra institut for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Som Kirstine Helboe Johansen peger han i stedet på, at litteratur grundlæggende handler om læren om livet. I Erik Skyum-Nielsens optik er det derfor et formål i sig selv, at læsekredsene er til glæde for deltagerne.

”Det er jo skønt, at folk diskuterer og deler litteratur med hinanden. Og det er da kun positivt, hvis kirken kan fungere som ramme for det,” siger han.

Nogle kirker følger op på litteraturkredsens valg af bøger med et foredrag af en af de forfattere, der bliver læst. I Torsted Kirke diskuterer de eksempelvis Kim Leines roman ”Afgrunden”, godt en uge før forfatteren selv holder oplæg i den nærliggende Østerhåb Kirke. Og et sådant tiltag kan vise sig at få betydning for danske forfattere, mener han:

”Kim Leine er et stort navn, og han har nok ikke vanskeligt ved at få tilbud i øjeblikket, men man kunne sagtens tænke sig, at også mindre travle forfattere kunne få et skub i den rigtige retning ved at møde deres læsere i en kirkelig ramme.”