Litteraturens fortællinger hjælper os med livet

Med skønlitteratur kan vi bedre forstå og håndtere tilværelsen, mener sognepræst Flemming Kloster Poulsen. I en ny bog beskriver han menneskets muligheder for at bruge litteraturen til livsoplysning

Flemming Kloster Poulsens opvækst var præget af fortællinger, og glæden ved historier har han taget med i sit arbejde som præst og fortæller. -
Flemming Kloster Poulsens opvækst var præget af fortællinger, og glæden ved historier har han taget med i sit arbejde som præst og fortæller. - . Foto: Bo Amstrup.

”Lad mig sige det på den her måde: I den offentlige debat savner jeg den dimension, som litteratur kan bringe i spil. Hvor politikere gør alting til et spørgsmål om økonomi, og medierne skarpvinkler for at ramme bestemte målgrupper, så byder litteraturen på en langt mere nuanceret beskrivelse af det at være menneske. I den forstand er der konstant behov for at gøre opmærksom på litteraturens fortællinger og det, at sproget kan fortælle bredt om livet, både når det er godt, og når det er svært.”

Ordene kommer fra Flemming Kloster Poulsen, der er sognepræst ved Sct. Mortens Kirke i Randers. De rummer forklaringen på, at han nu udgiver bogen ”I litteraturens spejl - livtag med tilværelsen”.

Med hjælp fra 23 romaner og ud fra 16 eksistentielle anliggender som ”At blive et jeg”, ”Kærlighed”, ”Døden” og ”Sorg” beskriver Flemming Kloster Poulsen, hvordan mennesket kan bruge litteraturens fortællinger som inspiration, spejl og hjælp, når livet banker på med al sin sorg og glæde.

Kristeligt Dagblad møder den 58-årige sognepræst på hans kontor i præsteboligen. På skrivebordet ligger dagens avis, et par bogreoler bugner, og et rundt bord med plads til to er dækket med kaffekopper og en skål med farverigt indpakkede karameller. Som Flemming Kloster Poulsen sidder dér i lyset fra vinduet, med kig til Østre Kirkegårds orange efterårsnuancer, fornemmer man, at her holder en præst med smag for refleksion og fortællinger til.

Det er også de to elementer, der i 2003 blev den spæde begyndelse til bogen. I 12 år har Flemming Kloster Poulsen nemlig holdt FortælleCafé i Randers, hvor han mundtligt genfortæller romaner.

”Det er her, det er blevet tydeligt for mig, at der er så megen livs- og menneskekundskab på spil, når man trænger ind i skønlitterære fortællinger,” forklarer han.

I et af bogens kapitler henviser Flemming Kloster Poulsen til psykologiprofessoren Svend Brinkmanns omdiskuterede bog ”Stå fast - Et opgør med tidens udviklingstvang”. Brinkmann efterlyser, at vi læser romaner frem for selvhjælpsbøger, blandt andet fordi romaner kan minde os om, hvor lidt vi kan kontrollere i livet.

For Flemming Kloster Poulsen er dét en relevant pointe, når det handler om, hvordan litteraturen kan hjælpe os i tilværelsen.

”Her rører man ved det, jeg vil kalde menneskets grundfortælling. Nemlig det forhold, at der er nogle ting, som vi simpelthen ikke er herrer over. Liv og død, for eksempel. Det er her, vi bliver tvunget til at erkende, at der er noget mere end os selv, og det er netop det, litteraturen kan. Den kan sætte os ind i en større sammenhæng. Vi lever ikke alene, og livet handler ikke kun om vore egne soloprojekter,” siger han og fortsætter:

”Det er dét, jeg kredser om i bogen og forsøger at sige ud fra flere vinkler. At den empati, identifikation og forestillingsevne, vi tilegner os, når vi læser skønlitteratur, giver os sans for, at der er en verden uden for os selv.”

Netop forestillingsevnen er væsentlig, når vi skal tage livtag med tilværelsen, mener Flemming Kloster Poulsen.

”Det er vigtigt, at vi suger noget til os, vi kan identificere os med. Det udvider vores erkendelse af verden. Det er her, litteraturens fortællinger, billeder og ord træner og vedligeholder vores forestillingsevne, så vi kan forestille os andre verdener og andre menneskers liv.”

Og det er måske én af de stærkeste grunde til at bruge litteraturen, uddyber han. Man opdager, at man ikke er alene, for en fiktiv historie tilbyder indlevelse og forståelse, hvis den er godt skrevet. Med streg under ”godt”, for det er ikke ligegyldigt, hvilken litteratur man bruger til formålet.

”Den gode litteratur gør, at selvom fortællingen er fiktiv, kan jeg gå ind og ud af historien, tænke med og imod, blive inspireret. Det er derfor, at litteraturens dimensioner er så vigtige i vores samfund. Ting skal ikke kun afgøres på regneark, for litteratur og fortællinger kan fastholde et større billede af verden og mennesket,” siger han.

Flemming Kloster Poulsen ler lidt, da spørgsmålet om, hvad der så helt præcist er den gode litteratur, kommer på bane.

”Jeg vil sige det på den måde, at den gode litteratur kaster lys over vores tilværelse. Den rører altid ved de grundlæggende menneskelige vilkår. Nederlag, sorg, ulykke - alle de vanskelige ting, som også følger med glæde og kærlighed. For eksempel det faktum, at vi har livet en periode, og en dag skal vi slippe det.”

Glæden ved fortællinger har Flemming Kloster Poulsen taget med sig fra barndomshjemmet. Han er vokset op på en gård i Midtjylland, hvor alt, der havde betydning, blev sagt gennem fortællinger. En fortællekultur, kalder han det selv, der kredsede om bunkevis af familiehistorier, fortællinger om folk på egnen og ikke mindst bibelhistorie om tro, Gud og moral.

Det er hans egen fornemmelse, at opvæksten er baggrund for, at han i dag beskæftiger sig med fortællinger, særligt de mundtlige. Og måske også grunden til, at han tør erklære sig enig med et citat fra Jan Kjærstads romanfigur i ”Forføreren”:

”De historier, du hører, er lige så vigtige som de gener, du har fået.”

Flemming Kloster Poulsen smiler.

”Det er da muligt, jeg tager munden lige fuld nok ved at bruge det. Men jeg har altså en oplevelse af, at alt det vigtige ligger gemt i historier. I mange familier er det historier, der holder folk sammen. Ligesom det er i et ægteskab. Det er jo den fælles historie, der er vokset frem, som gør, at man hænger sammen, og det er historierne, der er med til at bestemme dit blik på verden og dig selv.”

På spørgsmålet om, hvorvidt man kan finde svar på alle livets spørgsmål i litteraturen, når Flemming Kloster Poulsen at afbryde, før sætningen er fuldført.

”Nej, det kan man selvfølgelig ikke,” ryster han på hovedet.

”Man må for alt i verden ikke læse og høre fortællinger som facitlister, for det er de ikke. De er åbne felter, hvor man er inviteret til at være og tænke med. 'Prøv at se - sådan kunne verden også være' eller 'hov, det her ord beskriver lige præcis, hvordan jeg har det nu',” uddyber han og fortsætter:

”Det, litteratur kan, er at kaste nyt lys over verden, andre mennesker og os selv. Og det er derfor, det er vigtigt, at vi bruger litteratur på alle niveauer i vort samfund.”