Tvillingerne Signe og Peter bor i Klarup, julemanden Nicolas bor i Aalborg, og den onde dr. Schwartz bor i fyrtårnet i Hirtshals.
Der er Nordjylland for alle pengene i årets familiejulekalender på TV 2, Tvillingerne og julemanden. Bogstaveligt talt.
Både Aalborg og Hjørring Kommuner har skudt penge i produktionen af de 24 julekalenderafsnit. Det samme har turistorganisationen Visit Nordjylland, Spar Nord Fonden og Den Vestdanske Filmpulje.
At få vist sin by og natur frem i den bedste sendetid er uvurderlig reklame for en egn, der kan have svært ved at tiltrække sig opmærksomhed. Det mener Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune.
LÆS OGSÅ: Det forpligter at eje et kloster
Vi gjorde det i 2011, hvor julekalenderen hed Ludvig og Julemanden og blandt andet blev optaget på Børglum Kloster, og vi har ikke været i tvivl om, at vi også skulle være med denne gang, siger borgmesteren, der på kommunens vegne har støttet Tvillingerne og Julemanden med 300.000 kroner.
De penge er givet rigtig godt ud, for der er en stor og vigtig markedsføringsværdi i det for os. Når børnefamilierne hver aften i december har siddet og set fyrtårnet i Hirtshals, så vil de også herop og se det i virkeligheden. Mange familier vil holde deres vinter- eller sommerferie hos os på grund af julekalenderen, siger Arne Boelt, der har et håb om, at julekalenderen vil blive solgt til eksempelvis tysk tv.
Han bakkes op af Anne-Dorte Krog, der er rådmand for skole og kultur i Aalborg Kommune.
Der bliver sagt Aalborg rigtig mange gange, og julekalenderen viser vores by i en sammenhæng, hvor både det historiske og det moderne byliv er med. Jeg er positivt overrasket over den gode historie og forventer, at de 600.000 kroner, vi har skudt i projektet, vil komme mange gange igen, siger hun og tilføjer, at der i Aalborg er lavet en udførlig plan for, hvordan markedsføringsværdien i julekalenderen skal udnyttes.
Hun vil dog ikke afsløre, hvad planen går ud på.
Meget tyder på, at politikerne har noget at have deres optimisme i. På Børglum Kloster kan ejeren, Hans Henning Rottbøll, berette om en tredobling af museets besøgstal, i året efter at jule-kalenderen Ludvig og Julemanden blev sendt.
fortsætter side 8
Mennesker side 11
Vi gik fra 20.000 til 60.000 besøgende, så vi synes jo selvfølgelig, det er den bedste julekalender, der nogensinde er blevet sendt i tv, siger Hans Henning Rottbøll, der må erkende, at julekalendereffekten så småt er væk igen, og museet er tilbage på mere normale besøgstal. Der er dog stadig stor interesse for klostrets julestue, der bliver afholdt to weekender i december.
Det er selskabet Deluca Film, der producerede Ludvig og Julemanden for TV 2, og det er også det, der står bag efterfølgeren, Tvillingerne og Julemanden. Direktør Morten Rasmussen er bevidst om de nordjyske kommuners behov for at gøre sig attraktive, men han slår samtidig fast, at den økonomiske støtte er skarpt adskilt fra det kunstneriske indhold.
Styrken ved de her julekalenderprojekter er, at vi får fortalt nogle gode historier fra en anden del af landet, end vi normalt ser. Det er der en del fokus på i de her år, men det er dyrere at producere uden for København, og derfor er vi som produktionsselskab forpligtet til at rejse noget medfinansiering. Det har vi med stor succes gjort i Nordjylland, hvor kommunerne er meget motiverede for at være med, men jeg må understrege, at det er os, der kommer med historien og ikke omvendt, siger Morten Rasmussen.
Når hvert julekalenderafsnit er slut, og rulleteksterne kører over skærmen, er Nordjylland igen i fokus. For her siges der tak til en lang række private virksomheder i landsdelen. Der er, ifølge Morten Rasmussen, tale om virksomheder, der har sponsoreret produktionen på den ene eller anden måde.
Der er mange, der hjælper, og det er vi glade og taknemmlige for. Samtidig er det positivt, at vi sammen får tegnet et godt billede af det her område af Danmark, siger Morten Rasmussen.
Han forudser, at vi kommer til at se flere af den slags egnsstøttede film og tv-projekter i fremtiden. Det samme gør Anne-Mette Hjalager, der er professor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Hun mener dog, at effekten er meget afhængig af, hvordan kommunerne griber det an.
Kunstneriske projekter på tv og film er én af de muligheder, landdistrikerne har for at promovere sig, men det kræver, at der er mennesker derude, der kan bære historien videre. Det er ikke nok at have et fyrtårn at vise frem. Hvis der skal komme beskæftigelse og bosætning ud af det, så skal der være virksomheder, der kan bruge historien aktivt. Børglum Kloster er et glimrende eksempel, fordi historien passede så godt ind i deres forretningskoncept, men eksemplet viser også, at det kan være en noget kortvarig berømmelse. Jeg er sikker på, at det her er et område i vækst, men jeg er mere usikker på, om det virker på længere sigt, siger hun.
I Skive har man netop lavet en opgørelse over den omtale, der blev byen til del i forbindelse med efterårets premiere på filmen Tarok grib drømmen mens du kan. Den viser, at Skive blev omtalt 605 gange i danske medier fra midt i oktober og en måned frem, en mediedækning, som ifølge Skive Kommune har en annonceværdi på 9,7 millioner kroner. Annonceværdien er beregnet ud fra artiklernes og radio-/tv-indslagenes størrelse og varighed ganget med en gennemsnitlig annoncepris. Skive Kommune har støttet filmoptagelserne og en national gallapremiere på filmen i Skive med i alt 700.000 kroner.
Tarok har vist sig alle pengene værd alene i pr-værdi. Den omtale, som Skive har fået i forbindelse med Tarok, har været ganske overvældende, siger Ditte Staun, der er formand for turisme og erhvervsudvalget i Skive Kommune.
Ifølge aftalen med filmens producent, Regner Grasten, og Skive Kommune skulle en række optagelser gennemføres på Skive-egnen, og det endte med, at mere end halvdelen af filmen blev optaget her. Det har Skive udnyttet ved at udvikle en ny turistrute, kaldet Tarok-ruten.
Ingen bør længere være i tvivl om, at Tarok var fra Skive, og det betyder meget, at Grasten holdt fast i autenticiteten ved at lave så mange optagelser her. Vi vil jo meget gerne have, at folk får lyst til at komme til Skive for at besøge den smukke egn, som de ser i filmen, siger Ditte Staun.