Lolita blæste mig bagover

Jeppe Gjervig Gram, der har skrevet DR-dramaserien ”Bedrag”, hørte engang Leonard Cohens første fire ...

Jeppe Gjervig Gram, der har skrevet DR-dramaserien ”Bedrag”, hørte engang Leonard Cohens første fire albums om og om igen. Det var nærmest noget religiøst, siger han. - Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Manuskriptforfatteren bag DR 1's nye serie ”Bedrag”, Jeppe Gjervig Gram, spejlede som ung sit liv i Leonard Cohens sange. Han er optaget af sammenfletningen mellem religiøse myter og personlige kærlighedshistorier

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Jeg får læst uhyggeligt lidt, som ikke har at gøre med mit arbejde på tv-serien for tiden. Sidste sommerferie slugte jeg ”Zealot” af Reza Aslan. Et begavet, provokerende og meget velskrevet forsøg på noget næsten umuligt: at tegne et portræt af den historiske Jesus. Jeg er voldsomt optaget af myter, og hvor de stammer fra. Og Aslan er interessant på flere planer. Han er religionshistoriker, men med en muslimsk baggrund, og han har i amerikanske medier flere gange leveret et stærkt forsvar mod tidens tendens til at beskylde alle muslimer for nogle radikale tossers handlinger.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Det er svært at vælge én. Da jeg læste ”Lolita” af Nabokov som 19-årig, blev jeg helt blæst bagover af dens følsomhed, forkvaklethed, tabuerne og dens begavelse. Primo Levys ”Hvis dette er et menneske” ramte mig dybt med sin skildring af psykologien i en KZ-lejr. Om hvordan man fratog fangerne deres menneskelighed og skabte det perfekte helvede. ”Rosens navn” synes jeg som forfatter er ærefrygtindgydende med Umberto Ecos overlegne parring af kompliceret middel-alderfilosofi og en genial Sherlock Holmes-historie, som ender med at give et ultimativt portræt af 1300-tallets verdensbillede.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Martin Zandvliets stærke film ”Under sandet” om tyske drengesoldater, der blev tvunget til at rydde den jyske vestkyst for miner efter krigen. Den var virkelig stærk, og jeg kunne godt lide, hvor få elementer der var i spil. Tyske drenge. Danske mænd. Sand. Hav. Miner. En film om alt det grimme ved krig uden at vi nogensinde SER krigen. Det er en film om fjender og om, hvem den virkelige fjende er. Elegant og velspillet og med befriende smukke billeder rundt om de nervepirrende minerydnings-scener.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Jeg havde en lang periode i mine 20'ere, hvor jeg hørte Leonard Cohens første fire albums om og om igen. Jeg kan næsten ikke kalde det for en kunstoplevelse, det var nærmest noget religiøst. Alt i mit liv spejlede jeg i en af de sange. Jeg er stadig helt vild med den måde, han på de plader formår at flette årtusinde gamle religiøse myter og billeder sammen med personlige historier om kærlighedens op- og nedture.

Hvilken koncert har du senest været til?

Igen må jeg sige, at jeg kommer alt for sjældent af sted for tiden. Jeg tror faktisk, det var fantastiske Richard Thompson i Amager Bio for et års tid siden. En fuldstændigt brillant sangskriver, som oven i købet er en cool entertainer og storyteller fra scenen også. Og at han så også spiller guitar, så man tror, man drømmer, skader jo ikke. Han er faktisk nummer 19 på Rolling Stone Magazines liste over verdens bedste guitarister... nogensinde. Og der var ikke engang udsolgt til koncerten på Amager.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

For nogle år siden ville jeg have råbt og skreget ”tv-serier” til sådan et spørgsmål. Da jeg kom ind på Filmskolen i 2005 var tv-serier stadig noget, man her i Danmark så ned på. Alle mine medstuderende ville hellere lave film og journalister brugte stadig rutinemæssigt udtrykket ”som en amerikansk tv-serie” om noget, der var dårligt. Men jeg kom fra et job som serie-indkøber på TV 2 og havde fuldstændigt forelsket mig i de brillante amerikanske serier og vidste, at når jeg kom ud fra skolen, ville jeg søge i den retning. Men tiderne har ændret sig. Nu er det de færreste, som ikke har en yndlings tv-serie.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

En ballet har endnu ikke ramt mig, men jeg vil heller ikke sige, at jeg har set ret mange. Jeg opsøger det ikke, og måske har jeg af den grund bare aldrig set den helt rigtige forestilling.