Luthers salmer peger fremad

Martin Luther (1483-1546) on engraving from the 1800s. Priest and theology professor. Leader of the great ...

Martin Luther var optaget af salmernes medinddragende funktion, og han skrev cirka 38 salmer selv, hvoraf mange hurtigt blev oversat til dansk og siden har været at finde i de skiftende danske salmebøger. Iris

Når reformationsjubilæet fejres i 2017, vil der blive kastet nyt lys på Martin Luthers salmer. Man må håbe, at det ikke kun kommer til at handle om fortidens Luther, men også om det lutherske fornyelsesprojekt

I oktober 2017 er det 500 år siden, at Luther (måske) slog de 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, men allerede nu er forberedelserne i fuld gang til et storslået reformationsjubilæum. Et af de seneste initiativer på dansk grund handler om Luthers salmer.

Martin Luther var optaget af salmernes medinddragende funktion, og han skrev cirka 38 salmer selv, hvoraf mange hurtigt blev oversat til dansk og siden har været at finde i de skiftende danske salmebøger. I den nuværende Salmebog findes 21 salmer af Luther, og det er blandt andet disse salmer, man nu vil udgive og kommentere i deres oprindelige danske oversættelser.

Udgivelsen er iværksat af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, hvor Eberhard Harbsmeier kommer til at lede en flok kompetente salmesagkyndige, der skal kaste et nyt og samlet blik på Luthers salmer. Det er et spændende projekt, og man kan håbe, at der samtidig også kommer mere folkelige udgivelser, der ikke kun beskæftiger sig med de oprindelige oversættelser, men også de mange senere bearbejdninger.

De fleste af Luthers salmer har nemlig haft et langt og spændende liv siden Reformationen med mange oversættelser og gendigtninger fra den ene salmebog efter den anden. Mange af Luthers salmer er derfor efterhånden ganske svære at kende i forhold til originalen, og det er i virkeligheden temmelig luthersk, for Luther ønskede, at der skulle skrives nye salmer, også ind i fremtiden.

Luther mente ikke selv, at han var nogen stor salmedigter, og han bad derfor præstekolleger og digtere om hjælp. Det endte dog med, at han skrev en del salmer selv, dels for at få sat gang i salmeskrivningen, og dels fordi han var så flammende optaget af sit arbejde, at han slet ikke kunne lade være.

Flere af Luthers mest kendte salmer bygger på smukke, gammeltestamentlige salmer, for eksempel ”Vor Gud han er så fast en borg” (DDS 336, Sl. 46) og ”Af dybsens nød, o Gud, til dig” (DDS 496, Sl. 130), mens andre af kernesalmerne såsom ”Lovet være du, Jesus Krist!” (DDS 108), ”Nu bede vi den Helligånd” (DDS 289) og ”Vi tro, vi alle tro på Gud” (DDS 437) har ældre tyske og latinske forlæg. Sådan er mange andre salmedigtere (blandt andre Grundtvig) tilsvarende blevet sat i gang af ældre forlæg.

Lige så interessant som forlæggene er dog salmernes liv efter Luther. En salme som ”Nu fryde sig hver kristen mand” (DDS 487) står i Salmebogen opført med hele fire forfattere, som har digtet med efter Luther.

Den vel nok mest folkelige Luther-salme, ”Det kimer nu til julefest” (DDS 94), skrev Luther oprindelig i 1533-1535, men som den står i Salmebogen, er det i langt højere grad en Grundtvig-salme, der er skrevet med inspiration fra Luther-salmen ”Vom Himmel hoch da komm' ich her”. Samme salme fra Luthers hånd står i Salmebogen som nummer 95 i en mere direkte og kedelig oversættelse, og forskellen er slående.

Det er i den forstand godt, at Luthers salmer fortfarende er blevet oversat og genskrevet ind i nye tider. Det er helt i Luthers ånd, for det var ret beset det samme, Luther selv gjorde, da han ud fra de gamle bibelske salmer skrev samtidige, reformatoriske kamp- og bekendelsessalmer.

Hvad salmer angår, er det derfor - luthersk set - lige så vigtigt, at der skrives nye salmer, som at de gamle synges, og heldigvis udelukker det ene ikke det andet. Der bliver til stadighed skrevet salmer i vores lutherske kirke, og vi må håbe, at fornyelsen også får opmærksomhed i Luther-året, så vi ikke kun hylder begivenhederne og manden fra dengang, men også hans tanker og ideer, som de lever og bør leve videre i dag fremover.