Læsning lindrer og får håbet til at spire

Læsegrupper kan have en lindrende virkning på psykisk syge og gøre livet lettere for socialt udsatte. Det har en stærk effekt at læse højt, mener litteraturforsker

-- Illustration: Morten Voigt.
-- Illustration: Morten Voigt.

At kunst kan have en helbredende effekt, var allerede kendt i antikken, hvor Aristoteles udbredte tanken om katharsis, altså kunstens rensende virkning. I dag føres den græske filosofs tanker videre i forbindelse med nye behandlingsformer af sygdomme, der inkluderer kunst. Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om helbredende haver på hospitaler, ordinerede malertimer for deprimerede, dans til demente og musik til kræftramte. Nu er turen kommet til litteraturen, som ifølge ny forskning har terapeutiske virkninger, når den bliver præsenteret i læsegrupper.

Mette Steenberg, som er uddannet i litteratur og semiotik og tilknyttet Center of Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitet, har været på ophold i England, hvor man har stor erfaring med litteratur som behandlingsredskab over for psykisk syge og demente patienter. Her blev hun uddannet læsegruppeleder og er den første certificerede af slagsen herhjemme.

Mette Steenberg vil overføre sine erfaringer fra udlandet til danske patienter. For i Liverpool samt store dele af det sydvestlige England og sågar Australien er såkaldt biblioterapi allerede udbredt, og praktiserende læger henviser i samarbejde med den nationale sygesikring patienter med psykiske lidelser til The Reader Organisation, som i dag står for omkring 200 litterære læsegrupper i projekt "Get into Reading". Metoden var oprindeligt rettet mod socialt udsatte briter, men har altså vist sig at have en terapeutisk effekt på depressionsramte og i visse tilfælde demente patienter. Forskere ved University of Liverpool vil nu foretage videnskabelige undersøgelser for at påvise romaner, noveller og digtes påvirkning på patienter. Mette Steenberg bliver den første forsker i fænomenet herhjemme, hvis hun altså kan skaffe bevillinger til sit projekt.

– Vores udgangspunkt er relationen mellem en tekst og dens læser. Jeg vil undersøge, hvordan litteratur er med til at påvirke måden, vi ser verden og oplever os selv på. Min hypotese er, at læsning i grupper giver patienten et redskab til at se sig selv indefra og udefra. De fiktive karakterers hensigter og intentioner bliver en slags spejling for personens eget liv, etiske overvejelser og handlinger, siger Mette Steenberg og påpeger, at det samtidig også har en virkning at læse i en gruppe.

Erfaringer viser nemlig, at egne og andres spontane reaktioner på oplæsningen har en effekt. Læsning i grupper skaber tilstedeværelse, nærvær og forankring og er med til at give mening med tilværelsen, fortæller forskeren. Depressive patienter har ofte en tendens til at glide ind i en negativ tankestrøm, og gennem læsegrupper kommer de i stedet i kontakt med gode minder og følelser.

Forskellen på forskningsprojektets form for læsepraksis og traditionelle læsegrupper er, at de involverede ikke skal forberede sig ved at læse et stykke litteratur. Normalt har medlemmer af en læsegruppe læst en bog, som diskuteres og analyseres i gruppen, men sådan er det ikke her, forklarer Mette Steenberg. Behandlingen består af højtlæsning og er inspireret af forældres godnathistorier for børn.

– Det har en stærk effekt at læse højt. Det giver en personlig gevinst at rejse sig og læse op fra en bog, og det skaber en relation til både teksten og de øvrige deltagere, siger Mette Steenberg, som lægger vægt på, at den terapeutiske virkning ikke kun behøver at gælde for folk med depressioner, men også andre typer af patienter.

Ifølge Mette Steenberg viser erfaringerne, at den klassiske litteratur, og her især victoriansk litteratur, fungerer bedst i læsegrupperne. Det gælder især de store værker af Shakespeare, Charles Dickens og George Elliot. Men også nyere romaner og digte har en virkning.

– Krimier fungerer til gengæld ikke så godt, når man skal vente en hel uge på at læse videre. Men de klassiske forfattere er gode, fordi de indeholder eksistentielle emner og beskriver samfundet, uden at det kommer for tæt på og får en personlig involvering. Jeg har oplevet, at en læsegruppe gik i opløsning, fordi de læste "Drageløberen". Her kom emnet krig, fremmede og Afghanistan for tæt på.

Der findes altså endnu ikke videnskabelig evidens for litteraturens helbredende kraft. Men tanken om højtlæsningens terapeutiske effekt er allerede overført på syge børn på Rigshospitalet. Her har man gode erfaringer med at invitere professionelle fortællere til at læse op for alvorligt syge børn. "Ordets magi" har kørt siden 2003 og har involveret op mod hundrede syge børn, fortæller projektets tovholder og leder af hospitalets BørneUngeProgram, Charlotte Blix.

– Det er børn, der er svære at komme i kontakt med og sprogligt indelukkede. Vi har lavet videooptagelser af alvorligt syge børn, mens de fik fortalt historier. Vi oplever, at fortællingerne er med til at åbne. Der er ingen tvivl om, at det giver et pusterum midt i en enormt svær tid, siger Charlotte Blix.

Hun fortæller, at fortælleren ikke bare skal læse højt, men fortælle historien levende i forhold til barnets situation. Barnet skal selv præge historien og derigennem bearbejde den hårde tid ved at projicere sig selv over i historien. En særlig populær historie er eventyret "De tre Bukke Bruse".

– Børnene er meget optagede af bukkenes angreb på den store farlige trold. Det er, som om de afreagerer ved at blive vred på trolden. Som om trolden er sygdommen. Vi oplever, at børn husker disse historier, og at deres forældre er gode til at læse de samme historier op senere, siger Charlotte Blix.

Mens resultaterne af Mette Steenbergs forskning i litteratur og behandling af depressionsramte har lange udsigter – formodentlig op til flere år som egentlig terapiform – står hun samtidig bag et lyslevende projekt med læsegrupper for socialt udsatte. Hun har etableret Læseforeningen, en slags søsterorganisation til den britiske The Reader Organisation, som hovedsageligt driver læsegrupper med henblik på social inklusion i socialt belastede områder. Mette Steenbergs læsegrupper skal give udsatte danskere en indgang til litteraturen ud fra samme metoder, som anvendes på psykisk syge patienter.

– Traditionelt har bøger været et privilegium forbeholdt middelklassen. Jeg vil bringe nye grupper ind i læsning og give dem indsigt i en verden, de normalt ikke ser. Det er en fælles kulturel oplevelse, som skal hjælpe mennesker, der befinder sig i udkanten af samfundet, ind i et meningsfyldt fællesskab. Vi har et godt udtryk på dansk, der hedder fællessang. Jeg kalder dette projekt for fælleslæsning, siger Mette Steenberg.

Hun har startet den første læsegruppe med indvandrere, som især er glade for Tove Ditlevsen, Cecil Bødker, Bent Haller og Naja Marie Aidt. Mette Steenberg har taget kontakt til integrationskonsulenter samt biblioteker i Århus og Ikast-Brande Kommuner og håber at kunne etablere en platform her for læsegrupperne. Læseforeningen findes som gruppe på Facebook og har 190 medlemmer i skrivende stund.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk