Nogle husker sikkert afdøde Johannes Aagaards tilbagevendende opgør med Scien-tology-bevægelsen. Og vice versa. Man fik det indtryk, at Scientology lige så ofte var ude med riven efter Aagaard med diverse forsøg på retslige opgør. Fronterne var trukket hårdt op.
LÆS OGSÅ: Afhopperen - Mine 20 år i Scientology
Efter at have læst den nye bog på Kristeligt Dagblads forlag, Afhopperen, forstår man opgørets hårdhed.
Afhopperen er skrevet af Robert Dam, som selv var en del af Scientology i 20 år, indtil han i 2004 hoppede af. Hans personlige historie med Scientology såvel som bevægelsens historie er ikke for sarte sjæle. Det er hårrejsende læsning. Bevægelsens paranoide verdensforestilling med deraf følgende benhård kontrol med medlemmer og kritikere udgør et uhyggeligt omdrejningspunkt i både forfatterens og bevægelsens historie.
Bogen er uhyre veldrejet, en sand sidevender, en ren thriller. Således åbner bogen med et klassisk spændings-plot, hvor sløret løftes for lidt af enden på historien, hvorefter vi begynder ved begyndelsen. Langsomt optrevles plottets sammenhæng, og til sidst er vi fremme ved indledningen og har for længst forstået, hvorfor det må ende, som det gør.
Robert Dam befinder sig i indledningen ved et point of no return. Hans eget livs selvbedrag og bevægelsens bedrag synes mere og mere åbenlyst. Jeg måtte have af- eller bekræftet mine bange anelser. Der var ingen vej tilbage. Delt i to satte jeg mig bag computeren igen.
Sådan ender indledningen med en cliffhanger. Og det bliver mønsteret for resten af bogen. Hvert kapitel efterlader læseren med en cliffhanger. Bogen følger tillige to spor, som skiftes til at få hver sit kapitel, indtil de mod slutningen føres sammen. Det ene spor er Robert Dams historie, det andet er Scientologys historie fra dens begyndelse med science fiction-forfatteren Lafayette Ronald Hubbard, som bliver bevægelsens grundlægger og guru.
Robert Dam er i 1984 en ung, håbefuld musiker i København. Her løber han en dag ind i Scientology og er derefter solgt til bevægelsen. Solgt også i bogstavelig forstand. Det koster nemlig kroner at være med. Mange kroner. Historierne om gældsramte Scientology-kursister er ikke overdrevne. Hubbards hensigter syntes ofte ikke at stikke meget dybere end til at skaffe sig selv og sine egne størst mulig indtægt.
Scientology var i udgangspunktet ikke en religion, snarere en terapiform med et temmelig særegent idégrundlag. Som årene gik, blev selve idégrundlaget tilføjet flere og flere aspekter, så det til sidst udgjorde en komplet tilværelsesforståelse med umiskendelig religiøs farve. Dertil kom, at bevægelsen så sig nødsaget til at blive registreret som religion med de friheder, det giver, for at undgå myndighedernes konstante søgen efter misligheder.
At Scientology har kunnet tiltrække så mange normalt tænkende mennesker, deriblandt forfattere samt flere kendte, prominente som skuespillerne Tom Cruise og John Travolta og jazzmusikeren Chick Corea, har uden tvivl noget at gøre med, at terapien på et vist plan har haft en effekt, samtidig med at medlemmerne blev fanget ind i et uafvendeligt bedrag, som medførte mange selvpålagte fortrængninger, når skuffelser og tvivl meldte sig undervejs. Mod slutningen konstaterer forfatteren, at hans engagement i Scientology har været en fiasko. Alligevel fortryder jeg i dag intet. At han ikke fortryder, skyldes, at tiden i bevægelsen har gjort ham stærkere og beriget ham med et godt fællesskab. Alligevel undrer man sig som læser over sidste del af sætningen: fortryder intet. Et menneske står vel aldrig kun til regnskab for sig selv. Hvor mange andre blev ved Robert Dams mellemkomst ledt ind i den bevægelse, som bogen er et langt opgør med?
Fortrydelse eller ej, bogen er en fremragende indføring i Scientologys uhyggelige parallelverden med den personlige histories stærke understregning.
Henrik Højlund er sognepræst.