Man kan ikke løbe fra frygten

Sideløbende med Eckersberg-udstilling viser Statens Museum for Kunst glemte grafiske værker fra 1950'erne

Kunstneren Svend Wiig Hansen.
Kunstneren Svend Wiig Hansen. .

”Jeg tror selv, det er en ulykkelig tid for mennesket; fantasien, drømmen og troen er taget fra os.”

Sådan beskrev kunstneren Svend Wiig Hansen sit syn på 1950'erne i Information i 1958. Det var en efterkrigstid præget af koldkrigsstemning.

Udadtil gik det måske udmærket, fortsatte Wiig Hansen, for danskerne kunne jo gå i bad, lytte til grammofonplade og få mad i maven.

”Men hvordan ser vi ud indvendigt?”, spurgte han.

For svaret havde han selv. Her regerede frygten for den totale ødelæggelse, samfundets og individets opløsning. ”Man kan ikke løbe fra den,” følte Svend Wiig Hansen.

Hans og andres af samtidens grafiske værker bliver nu udstillet på Statens Museum for Kunst, der har været en tur i Den Kongelige Kobberstikssamling og fundet mere eller mindre glemte og stemningsprægede værker frem af navne som Wiig-Hansen, Palle Nielsen, Dan Sterup-Hansen, Henry Heerup og Jane Muus. De tog alle afsæt i tidens politiske begivenheder og skildrede virkelighedsnært den mørke tid, de følte prægede 1950'erne.

”Der har været en del fokus på efterkrigstiden og den kolde krig på den historiske front, men ikke nær så meget på koldkrigstidens kunst og slet ikke den figurative og realistiske del af kunsten. Den kunst, vi er blevet præsenteret for fra tiden, har fortrinsvis været de abstrakte udtryk,” fortæller museumsinspektør Liza Kaaring, der for nylig afsluttede sin ph.d.-afhandling om de grafiske kunstnere.

De 118 værker i linoleumssnit, radering og træsnit af 12 kunstnere er alle i sort-hvid og temmelig barske i deres udtryk. Den mørke tone går igen i dem alle og afspejler en dyb bekymring for menneskets fremtid. Fælles for kunstnerne er, at de alle beskæftigede sig med menneskefiguren og interesserede sig for menneskets oplevelse af den mørke tid.

Der ikke lagt fingre imellem, påpeger Liza Kaaring:

”Det er ikke specifikke begivenheder, der bliver gengivet, men menneskets oplevelse og reaktion på de voldsomme ting, der sker omkring dem. Det kropslige er i centrum i værkerne.”

Flere af de udstillede kunstnere holdt til på den politiske venstrefløj og var tilknyttet det venstreorienterede tidsskrift Dialog. Men deres kunst er ikke direkte politisk, den gengiver snarere en følelsesmæssig reaktion på den omgivende virkelighed og dens konflikter.

At der også er lys i mørket, fremgår af flere af værkerne, og i udstillingens titel om at rejse sig igen. Der er beretninger om hverdagens nære relationer mennesker imellem, der vidner om 1950'ernes tro på værdighed og fremtid. Livet går videre, ser man eksempelvis i Erling Frederiksens træsnit fra 1951, der viser en mor, som giver bryst til sit lille barn.