I morgen er en jubilæumsdag. En dag, der er værd at fejre. For i morgen er det 100 år siden, at kvinder fik valgret ved kommunalvalg. Det var en stor dag for ligestillingen.
Ved denne jubilæumsdag kan kvinderne også fejre, at de ifølge Danske Bank i dag tjener 37 procent mindre end mændene, når man tæller pension og overførselsindkomster med. De kan fejre, at der på kun 7 ud af 98 borgmesterkontorer sidder en kvinde, og at mænd sidder på mellem 80 og 90 procent af topstillingerne i det offentlige og det private erhvervsliv.
Det er gået tilbage for ligestillingen. Når man kigger på ligeløn og kvinders mulighed for at deltage i ledelsen af samfundet, står det rigtig skidt til.
Journalist og forfatter Gretelise Holm har i anledning af morgendagens jubilæum samlet ammunition til ligestillingsdebatten i håndbogen "Hvorfor er feminister så snerpede?"
Her svarer hun på 30 spørgsmål eller myter om køn og ligestilling, så man er godt rustet, hvis man mangler skyts og argumenter i den kønspolitiske debat. Men helt ærligt. Er det virkelig nødvendigt at tale om ligestilling i 2008? Kan vi ikke komme videre og tale om noget andet? Nej. Ikke hvis man spørger Gretelise Holm, der som journalist har skrevet om emnet i en menneskealder, og som netop svarer på spørgsmålet eller myten i sin nye bog.
At tage emnet af dagsordenen er blot en af de kendte og klassiske strategier, når man vil undvige ligestillingskrav. En ukendt graffiti-maler har proklameret følgende på et offentligt toilet: "Det skal aldrig være muligt at lukke kæften på en møgkælling".
Det er heller ikke muligt at få Gretelise Holm til at tie stille. Hun begynder helt af sig selv, inden det er muligt at stille det første spørgsmål. Fra en café i det indre København giver hun sit bud på, hvorfor mænd stadig sidder på magten i samfundet.
Der er opbygget en stiltiende konsensus i vores samfund om, at vi har ligestilling, og at det blot er op til kvinderne selv at komme til fadet. Men det er en myte. For et stykke tid siden deltog jeg i et møde om den manglende kvinderepræsentation i virksomhedernes bestyrelser. En erhvervsmand kom med automatbegrundelsen: "Jamen, kvinderne søger jo ikke stillingerne." Hvorefter en kvinde spurgte: "Undskyld mig, men hvordan søger man ind i en bestyrelse? Jeg har aldrig set et opslag."
Myterne er sejlivede, siger Gretelise Holm.
Det tog da også 22 år, ti forgæves lovforslag og en hidsig politisk debat, før danske kvinder i 1908 fik lovens ord for, at de måtte stemme ved kommunalvalg. Valgret til Folketinget fulgte i 1915.
Selvom Gretelise Holm peger på en lang række områder i dag, hvor kvinder og mænd langtfra er lige, erkender hun, at vi trods alt er nået et stykke vej med ligestillingen siden 1908. Internationale opgørelser placerer Danmark på en samlet 10. plads. Men det kan gøres meget bedre, mener hun.
Hvad angår ligeløn ligger vi nummer 39, overhalet af De Forenede Arabiske Emirater og Botswana.
Da Gretelise Holm researchede til bogen, foretog hun en uvidenskabelig undersøgelse af danske mediers dækning af ligestillingsdebatten via det landsdækkende, digitale artikelarkiv Infomedia. Hun fandt frem til, at der eksempelvis skrives 10 gange så mange artikler om muslimske kvinders tørklæder, som der skrives om ligeløn, eller manglen på samme.
Det betyder jo, at folk tror, det kun er muslimer i Danmark, der har ligestillingsproblemer. Ligestilling er blevet en dansk kerneværdi, som adskiller os fra de andre. Og mens vi banker muslimerne oven i hovedet med deres tørklæder, fortsætter uligheden mellem kønnene i al ubemærkethed, siger hun.
Gretelise Holm understreger, at hendes opråb ikke er en hetz mod mænd, men en opsang til mænd og kvinder, politikere og beslutningstagere kort sagt en opsang til samfundet.
Vi er alle produkter af den samme kultur. Mange af de dumme spørgsmål og lyslevende myter om vores formodede ligestilling kommer i høj grad også fra kvinder. Det foregår ganske ubevidst. Nedarvet gennem historien i vores sprog, vores handlinger og vores syn på hinanden.
Gretelise Holm er gået historisk til værks i sin bog. Hun skitserer blandt andet den politiske debat, der gik forud for loven om kvinders valgret, og hun punkterer mange af de klassiske myter om ligestilling ved hjælp af historiske dokumenter. For historien er en vigtig forudsætning for at forstå, hvorfor der endnu ikke er ligestilling, mener hun.
Man kan blandt andet læse, hvordan forfatter og journalist Carl Ploug i sin tid så på forslaget om valgret til kvinder. Han sad i Landstinget i 1887, da forslaget om valgret kom op for anden gang: "Dette forslag er et led i en kæde, hvis endemål er kvindens politiske ligestilling med manden (...) Man har ment, at det var for stærk en medicin at byde Landstinget på én gang, og har så bestemt at give os den dråbevis (...) Jeg tror, det er klogest at standse ved det første trin. Er vi først på vej nedad, så er det vanskeligere at standse siden."
De fleste trækker nok lidt på smilebåndet, når de læser 100 år gamle citater fra datidens intellektuelle. Hvem vil i dag i ramme alvor skrive under på, at kvinder ikke skal have samme rettigheder som mænd?
Forhåbentlig ingen. Men vores kultur er stadig gennemsyret af, at kvinden er underlagt manden.
Hun sammenligner os med afrikanerne, der taler om, at deres sind fortsat er koloniserede, selvom kolonimagterne har forladt kontinentet.
Afrikanerne ringeagter stadig sig selv, og ser på deres landsmænd gennem den hvide mands øjne. På samme måde ser mange kvinder herhjemme fortsat sig selv gennem den mandsdominerede kulturs øjne. Jeg er forbløffet over, at kvinderne på universiteterne ikke råber op. 89 procent af professorerne er mænd. Det samme gælder 76 procent af lektorerne og 62 procent af adjunkterne. Her er tale om veluddannede kvinder, der har ordet og argumenterne i deres magt, og alligevel fortsætter uligheden.
Men handler det ikke om kvalifikationer? Det spørgsmål er blot endnu en myte, hævder Gretelise Holm, som hun også besvarer i sin bog eller rettere sagt skyder ned.
Når man siger sådan, så har man jo sagt, hvem der har kvalifikationerne, og hvem der har kønnet. Når det foreslås at indføre kønskvotering lyder kritikken blandt andet, at det må være ydmygende og uværdigt for kvinder at blive valgt, fordi de er kvinder. Men der er intet, der tyder på, at mænd oplever det ydmygende, at deres køn betragtes som en kvalifikation.
Det lyder næsten, som om Gretelise Holm slet ikke har noget at fejre i morgen. At det står så skidt til med ligestillingen, at jubilæet lige så godt kan aflyses.
Nej, nej. Kvinderne og ligestillingen har vundet store sejre i tidens løb. Der mangler bare den sidste tredjedel. Jeg påviser i bogen en lang række ydre barrierer. Ligestillingsministeriet henstiller, at vi ikke fokuserer på barriererne. Jeg anbefaler det modsatte. Vi skal have øje for barriererne, angribe dem og rive dem ned, så begge køn kan blive sat fri.