Mon ikke der hos de fleste lidt ældre danskere i erindringen gemmer sig en forestilling om, at der eksisterer et ganske særligt forhold mellem Island og Danmark, et forhold, der ganske vist på forskellig måde indeholder en del konfliktstof de to folk imellem?
Dette forhold har en række forskere, både islandske og danske, nu sat sig for at undersøge nærmere, og det er der kommet et ganske digert værk ud af, netop udgivet på forlaget Vandkunsten. Bogen er ikke blot gedigen i omfang - over 450 sider - den er også gedigen i indhold. Der er tale om et for den helt overvejende del videnskabeligt værk, fuldt af statistikker og forskningsresultater. Det forhold betyder, at bogen for den almindeligt interesserede læser indimellem nok vil føles en smule tungt fordøjelig om end på ingen måde hverken uforståelig eller uinteressant. Dog har det ikke kunnet undgås, at der på grund af disse forskellige synsvinkler på det samme stofområde er kommet en del gentagelser. Disse repetitioner kan på den anden side have betydning for muligheden for fastholdelsen af de mange fakta.
Bogen ”Gullfoss” med undertitlen ”Mødet mellem dansk og islandsk kultur i 1900-tallet” er, som titlen angiver, et forsøg på at kortlægge den islandske-danske relation hen over Islands selvstændiggørelse fra Danmark efter over 550 års sameksistens som resultat af en folkeafstemning den 17. juni 1944. Fremstillingen er så vidt muligt frigjort fra den ganske betydelige mytedannelse, der har fundet sted i kølvandet af ikke mindst denne frigørelse midt under Anden Verdenskrig, hvor forbindelsen mellem de to lande var fuldstændig afbrudt. I øvrigt var det på ingen måde en pludselig beslutning fremkaldt af krigens vilkår, men en selvstændiggørelse, der var forberedt gennem mange år. Først med hjemmestyreloven i 1904 og dernæst med forbundsloven af 1918, hvori den paragraf var indføjet, at islændingene efter 25 år kunne opnå selvstændighed, hvis enten Island eller Danmark fremsatte ønske herom. Det var så netop det, der skete i sommeren 1944.
Den tidligere islandske præsident Vigdís Finnbogadóttir gør i sit forord opmærksom på, at Islands ønske om selvstændighed ikke var mod Danmark, men for frihed. Dette synspunkt er bærende gennem alle bogen bidrag. Derved undgås på fornemste vis den værste mytedannelse, både når det gælder danskernes overgreb som kolonimagt, og når det gælder islændingenes fjendtlige holdning til danskernes tilstedeværelse på Island og til det danske sprog.
At der har været spændinger, er hævet over enhver tvivl, men fornemmelsen er, at de i langt det meste følger de mønstre, man ser alle vegne, hvor et lille folk bliver underlagt et større med den kulturelle og økonomiske tvang, som altid er en følge heraf. Som det underlagte folk vil man altid have en vis overfølsomhed og mindreværdsfølelse over for det større, som naturligt giver sig udslag i trang til selvhævdelse. Og hvad angår kolonimagten med dens økonomiske, uddannelsesmæssige, håndværksmæssige og sociale dominans, ligger den opfattelse nær, at man nok også derfor har en højere og mere eftertragtelsesværdig kultur. Et forhold, der i øvrigt blev vendt godt og grundigt op og ned på i forbindelse med tilbageleveringen af de første af en lang række islandske håndskrifter i 1973. En begivenhed, der i øvrigt fyldte kredse i Island med stor taknemmelighed mod Danmark, da det endelig skete.
Alle bogens indlæg er skrevet af forskere, hver med deres specielle fagkundskab. Således behandles Islands økonomi grundigt. Der fortælles om islændingenes forhold til det danske sprog, herunder danskundervisningen i skolerne. Vi hører om danske storkøbmænd og deres økonomiske gevinster både for Island og for sig selv.
Der fortælles om danskere i Island og deres særlige kultur og islændinge i Danmark. Desuden om danskernes forhold til og vanskeligheder med det islandske sprog gennem tiderne, belyst gennem et stort interview-program udført netop til denne udgivelse.
Endelig hører vi også om tilstedeværelse af Island og drømmen om Island i dansk litteratur gennem tiderne. Men sagalitteraturen og dens indflydelse på islandsk selvforståelse såvel som danskernes forestillinger om Island og islændinge hører vi mærkeligt nok ingenting om.
Bogen afsluttes med en personlig beretning, en familiesaga om en indflydelsesrig islandsk søfartsslægt med stærke dansk-islandske rødder og bånd. En befriende levende fortælling efter de mange videnskabelige fakta. Bogen bør naturligvis læses af alle, der bærer et lille stykke Island i hjertet.
kultur@k.dk