Det er et moderne påfund at hoppe i baljen. Tidligere betragtede vi blot havet og gøs. Men sådan er det ikke længere, og nu bader vi både sommer og vinter. Ikke mindst det sidste aftvinger respekt og giver status på linje med et sommerhus i Tisvildeleje og en velgennemført triatlon, og de badeanstalter, der for blot få årtier siden var truet af lukning, har nu kilometerlange ventelister - og ventelister til ventelisterne.
I dag er 26.000 danskere medlemmer af en badeanstalt - og man skønner, at lige så mange er endnu mere ”nordic cool” end dem, nemlig de særligt dristige (nogle vil sige de særligt selvpinende), der springer mellemleddet over og går i direkte fra stranden.
En af de populære badeanstalter er Charlottenlund Søbad nord for København, som danner rammen om Pernille Stensgaards fortælling om sundhedens og søens kulturhistorie. Det er den lille fortælling om den irgrønne pæleby i den store fortælling om krop, nøgenhed og køn. Og om havet. For det er der, hele molevitten skal ned, og her spiller søbadet som et led mellem menneske og vand en vigtig rolle. Her kan man slukke for sig selv. Her kan man blive reduceret til krop og glemme den evigt kværnende bevidsthed. Og her kan man møde ligesindede, som på et stamværtshus, bare sundere og mere eksotisk.
Pernille Stensgaard, journalist på Weekendavisen og forfatter til en lang række bøger, senest ”Hellerup - historier fra reservatet” (2011) og ”Københavnerne” (2013), har et suverænt og skævt blik for mennesker og anekdoter, og hun placerer dem behændigt i en kulturhistorisk kontekst i en bog, der på en gang er dybt fornøjelig og en kende forglemmelig.
Men man bliver forført undervejs. For som læsere af Pernille Stensgaards avis og hendes bøger vil vide, kan hun skrive om snart sagt alt på en nysgerrig og særegen måde, som gør, at man bliver glødende interesseret, uanset hvor tøvende man i udgangspunktet måtte være gået til tema og tekst.
Det gælder også i ”Det gamle bad og havet - historier fra Charlottenlund Søbad”. Men det er og bliver et forholdsvis spinkelt stof. Og selvom Pernille Stensgaards historiske afsnit dygtigt indrammer den lille historie, så er den spinkel og tyndt smurt ud. Visse af anekdoterne, som for eksempel mails til søbadets bestyrelse, har petitesse-karakter og bidrager ikke væsentligt til fortællingen, der også kunne have været en artikelserie i en avis.
Men her har den fået smukt og stift bind omkring sig og er blevet illustreret med så vel nye stemningsfulde fotografier, hvor pælebyens karakteristiske irgrønne farve går igen, som gamle sjove historiske fotos. Her lader navnlig en mandlig svømmers nøgenbombe fra Søbadet anno 1905 sig ikke umiddelbart fjerne fra nethinden.
kultur@k.dk