Bog tager os om bag facaden af Sløk

Med Kjeld Holms skildring af Johannes Sløk kommer vi om bag facaden af den legendariske Aarhus-teolog. Sløk-udvalget ”Liv og lidenskab” er til gengæld bagatelagtigt

Bogen ”Mennesket er en misforståelse” er ikke en nøgtern og objektiv beskrivelse af Johannes Sløk. Den er helt igennem subjektiv og lægger bestemt heller ikke skjul på det.
Bogen ”Mennesket er en misforståelse” er ikke en nøgtern og objektiv beskrivelse af Johannes Sløk. Den er helt igennem subjektiv og lægger bestemt heller ikke skjul på det. . Foto: Scanpix.

Som gammel idéhistoriker har jeg fulgt Idéhistorisk Instituts første år på nærmeste hold. Jeg begyndte i 1968, året efter grundlæggelsen. Her har jeg oplevet Johannes Sløk som forelæser og underviser og blev som alle andre betaget af hans karismatiske evner, når han stod på talerstolen i et af Ringgade-auditorierne på Aarhus Universitet. Sløk var en formidabel forelæser. Vi studerende beundrede ham. Der var nærmest en kult omkring ham. Men elske ham, det havde vi svært ved. Han holdt folk tre skridt fra livet. Han tiltalte de studerende ikke med du, men med De. Dertil kunne han være lunefuld og arrogant og det, der var værre.

De fleste tog det som en del af pakken og bed det i sig, heriblandt undertegnede. For en sjælden ronkedor, det var han. Fascinerede og tryllebundne var vi. Men at elske ham var lige så vanskeligt, som det er at elske en færdselsbetjent, som stanger en fartbøde ud.

Dog var der nogle ganske få af os, Sløk blev dus med. Højst en håndfuld eller to. Og ingen mere end Kjeld Holm. Han var en af de meget få, der nåede tæt ind på livet af Sløk og blev behandlet som ligemand af ham. Han fik opbygget noget så usædvanligt som et nært venskab med Sløk. Det var i sig selv en præstation, og det siger måske mere om Kjeld Holm, end det siger om Sløk.

For Sløk gjorde det ikke let for nogen, allermindst måske for sig selv. Hans person kaldte på stor tålmodighed og tilgivelsesevne.

Begge dele havde Kjeld Holm som ingen andre – bortset fra Sløks ægtefælle, Dorthe, der har stået mange prøvelser igennem, men trofast har stået ved hans side.

Dette nære venskab med den utilnærmelige Sløk er der kommet en rigtig god bog ud af. ”Mennesket er en misforståelse” udkom oprindeligt i 2007 og er nu genudgivet i en ny og udvidet udgave i anledning af 100-året for Johannes Sløks fødsel. Sløk var meget selviscenesættende og gemte sig bag en facade. Hans egenartede psykologi var ”karakteristisk ved, at spontanitet så at sige var ham nægtet (…) Ethvert mellemmenneskeligt forhold var kompliceret og krævende og kunne kun mestres gennem en rolle.”

Med Kjeld Holms skildring af Sløk kommer vi om bag facaden af personen. Det sker, uden at det ender i sladder og gadespejlmentalitet, selvom bogen er spækket med masser af anekdotiske detaljer, som har stor underholdningsværdi – i hvert fald for dem af os, der i forvejen kender noget til personen Sløk.

”Mennesket er en misforståelse” er ikke en nøgtern og objektiv beskrivelse af Johannes Sløk. Den er helt igennem subjektiv og lægger bestemt heller ikke skjul på det. Den hviler på en grundlæggende forkærlighed, der udspringer af et sandt venskab. Hele bogen igennem benævnes Sløk med sit kælenavn Bo. Vi befinder os inde bag murene i intimsfæren. Men beskrivelsen er taktfuldt afbalanceret. Den skejer ikke ud i et overstadigt skønmaleri. Personen Sløk præsenteres på godt og ondt. De fleste af hans værker får rosende ord med på vejen.

Vi hører også om hans mange flamboyante udtalelser, for eksempel ”Jeg læser Shakespeare. Løgstrup læser Bjørnvig!”. Men vi hører også om hans tåkrummende optræden. I slutningen af bogen fortæller Kjeld Holm, hvordan han selv blev rystet af Sløks opførsel. De stod uden for Kjeld Holms sommerhus og blev opsøgt af nabokonen, som netop havde mistet sin eneste datter. ”Hun fortalte mig om tragedien, Bo stod ved siden af. Han var – hårdt sagt, men ikke overdrevet formuleret – fuldkommen ligeglad.”

Det raffinerede ved Kjeld Holms bog er, at den samtidig fungerer fint som en indføring i Sløks tankeverden. Læseren bliver undervejs præsenteret for de fleste facetter af Sløks tankeverden, serveret i en række lette pædagogiske anretninger. Kjeld Holm forstår – ligesom Sløk i øvrigt selv – den svære kunst at forenkle uden at forsimple. Det gælder forholdet til Kierkegaard, Shakespeare, Løgstrup og til størrelser som kristendommen, sproget, humanismen, tilgivelsen, absurditeten, lidenskaben.

Det hele ses i nær forbindelse med det, der var Sløks fortløbende personlige anliggende: at nå til klarhed over forholdet mellem enkeltmennesket Johannes Sløk og Gud.

I forordet til bogen fortæller Kjeld Holm, at Sløk brændte alt, hvad han ikke udgav, men fortsætter: ”Alligevel lykkedes det mig i midten af 1990’erne at vriste en stor kasse papirer fra ham. Den indeholdt alt muligt (…) ”

På den baggrund er det noget af en skuffelse at læse Kjeld Holms udgivelse af en samling mindre Sløk-tekster under titlen ”Liv og lidenskab”. Hvis man som sløkoman havde troet her at finde afgørende nyt, endsige glimtende guldkorn fra Sløks hånd, må man tro om igen.

Udgivelsen rummer en velskrevet og informativ indledning af Kjeld Holm, men når vi kommer til de udvalgte tekster, er der ikke nogen ”breaking news”. Kun tre mindre tekster er her publiceret for første gang. Det drejer sig om noget så usædvanligt som en ”Kantate ved indvielsen af Stenvad Kirke” og to prædikener fra begyndelsen af 1950’erne.

Nogle af artiklerne er temmelig bagatelagtige kronikker. En enkelt af dem fremstår mere svirpende som en typisk sløksk provokation ”Man gjorde et ord fortræd” (ordet er ”kristen” eller ”kristelig”). Og så er der endelig to mere uddybende artikler – dels et foredrag om eksistentialisme, holdt for Lunds Stifts prästsällskap, og en artikel om Kierkegaard og Luther fra Kierkegaardiana 1957. Kender man i forvejen noget til Sløks forfatterskab, er det meste retter for de i forvejen mætte. Gør man det ikke, så gå til Kjeld Holms portræt af Sløk, og læs derefter Sløks ”Mig og Godot” – eller omvendt.

Jørgen Carlsen er idéhistoriker og forstander for Testrup Højskole

kultur@k.dk