Museumsdirektør: Det er i orden at ryge, når bare det er historisk korrekt

Thomas Bloch Ravn, her sammen med Dronning Margrethe, er direktør i Den Gamle By i Aarhus. -

Thomas Bloch Ravn, her sammen med Dronning Margrethe, er direktør i Den Gamle By i Aarhus. Scanpix

Når vi forholdsvis få gange om året genskaber jazzbaren som den kunne være i 1970'erne, og baren er åben, og der spilles jazz, så vil det være decideret historisk ukorrekt, hvis ikke der også blev røget.
Thomas Block Ravn

Direktør i Den Gamle By i Aarhus Thomas Bloch Ravn har fået klager fra museumsgæster, der ikke tåler røg eller føler sig stødt over, at børn bliver irettesat. Hans svar på kritikken er, at museer skal være historisk korrekte, ikke politisk korrekte

Hvorfor har du rejst diskussionen om, hvorvidt museer skal være historisk korrekte eller politisk korrekte?

Den diskussion har vi hele tiden, og vi ved, at de besøgende forventer, at de kan stole på det, de oplever, ser og hører i Den Gamle By. Derfor er der ingen tvivl om, at museet altid skal gå efter at være historisk korrekt.

I nogle få tilfælde karambolerer det med det, som på et givet tidspunkt er politisk ukorrekt, og der må vi jo finde en fornuftig balance uden at gå på kompromis med museets troværdighed.

Museer er vel for alle borgere. Er det derfor ikke forkert at forhindre en astmatiker, der ikke kan tåle røg, i at besøge Jazzbar Bent J?

Jeg ærgrer mig virkelig, når det sker. Men alle kan jo desværre ikke alt. Det er beklageligt, men i mange sammenhænge kan det ikke være anderledes. Når man besøger et historisk køkken i Den Gamle By, er der jo også røg, når der koges og brases over ildsteder og komfurer - det ville jo virke absurd med en emhætte.

I Jazzbar Bent J er der mere end 250 dage om året, hvor man kan kigge ind i lokalerne, studere baren og hele interiøret og få fortalt historien om dette lille værtshus med den store jazzhistorie - uden at der er røg i lokalet.

Men når vi forholdsvis få gange om året genskaber jazzbaren, som den kunne være i 1970'erne, og baren er åben, og der spilles jazz, så vil det være decideret historisk ukorrekt, hvis ikke der også blev røget. Vi holder jo ikke jazzbaren åben for at spille jazzmusik. Nej, vi holder den åben, for at museets publikum skal opleve eller genopleve, hvordan sådan et værtshus kunne være i 1970'erne.

Og der var mig bekendt ikke nogen hverken jazzbarer eller almindelige værtshuse i 1970'erne, hvor der ikke blev røget. Af hensyn til dem, der ikke er glade for røg, som eksempelvis mig selv, har vi så begrænset rygningen til stambordet og baren, men selvfølgelig kan man lugte det over hele værtshuset.

Voksne museumsgæster har følt ubehag, og børn er blevet kede af det, når de har oplevet børn blive ydmyget og skældt ud. Hvordan kan du forsvare, at en teenager får en lussing, eller børn bliver skældt ud, fordi de ikke har pudset deres sko?

Vi ydmyger ikke børn, men vi spiller somme tider nogle spil, hvor vi - om jeg så må sige - har indgået en kontrakt om, hvad der skal ske. Og her kan man både blive irettesat, skældt ud og sat i skammekrogen. Det er noget, der sker i særlige tilbud for børn og skoler.

Derudover har vi i et snedkerværksted fra midt i 1800-tallet en film med mester, svend og lærling, og hvor mester ender med at give lærlingen én på kassen. Det var sådan, det var, og det vil være forkert ikke at vise det. Det kan være værd at nævne, at vi får mange positive tilbagemeldinger fra forældrene til de børn, der deltager i vores små historiske spil. Ikke mindst fordi de er så virkelighedsnære, og det elsker børnene åbenbart.

Hvor går din grænse for, hvad du vil tillade?

Offentlige henrettelser på torvet og liveshow i sexklubben, var jeg lige ved at sige. Nej, pjat. Jeg tror ikke, jeg kan svare abstrakt på dette spørgsmål. Det er noget, vi må vurdere i hvert enkelt tilfælde og i den forbindelse altid afveje, hvad der måtte være af fordele og ulemper for såvel publikum som Den Gamle Bys personale.

I vores egen selvforståelse er vi kommet videre efter ”mørke kapitler” i historien. Bør museer ikke bruge denne viden, når de laver udstillinger?

Jo, bestemt. Og det er jo også det, vi gør, når vi viser, at ting har ændret sig over tid, og at vi i Danmark har fjernet os fra både tæv til børn og røgfyldte miljøer overalt. Men at noget fortidigt er helt forkert i vores nutidige optik, betyder ikke, at vi skal feje det ind under gulvtæppet. Det er jo også vigtigt at huske nazisternes gaskamre og Khmer Rouges folkedrab i Cambodja.

Om 100 år, hvad tror du så vil være tidens eksempler på uanstændig og forkastelig opførsel eller fremtræden?

I mine mørke stunder kan jeg frygte, at fundamentalister (af alle slags) får så meget magt, at man vil betragte det som uanstændigt, at piger viser ben og hår, og at man tør sige autoriteter imod. Men det kan også bare være, at vi ryster på hovedet ad, at man altid sad med næsen i sin iPhone frem for at være sammen.