Hvad har en eftersøgt whistleblower, syriske flygtninge og Orlando-skyderierne med en række koncerter i en mellemstor dansk by at gøre?
Umiddelbart er koblingen ikke åbenlys, men på årets Roskilde Festival går kunst og politik hånd i hånd.
På den traditionsrige musikfest, der i dag åbner dørene til festivalpladsen, er større samfundsspørgsmål blevet en central del af det officielle festivalprogram.
Festivalen har et program dedikeret til politiske og sociale spørgsmål, som festivaldeltagerne kan vælge at opsøge ved siden af koncerterne.
Således kan de omkring 100.000 besøgende opleve en række store, internationale navne, som ikke har særlige evner til at spille på guitar eller til at synge, men har en helt anden samfundsmæssig dagsorden.
På linje med et af årets musikalske hovednavne, amerikanske Neil Young, der optræder fredag aften på Orange Scene, er hans yngre landsmand Edward Snowden en hovedatraktion.
Den tidligere agent for den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, afslørede omfattende digital overvågning af borgere og optrådte i går på festivalen med et live interview en storskærm optaget fra sit skjul et hemmeligt sted i Moskva.
Herfra talte den eftersøgte amerikaner om civile rettigheder og ytringsfrihed, hvilket også den aktivistiske satiregruppe The Yes Men er inviteret til at sætte fokus på med en række aktioner på festivalen.
Her kan man blandt andet også opleve debatter om homoseksuelles rettigheder i kølvandet på Orlando-skyderierne. Syriske musikere, der er flygtet fra borgerkrigen i deres hjemland, åbner musikprogrammet på hovedscenen i dag. Og så er kunsten på festivalen gjort politisk med valget af kunstnerkollektivet Superflex som hovednavn. De står bag en installationen, som er en slags VIP-lounge kun for de mange pantsamlere, hvoraf en del er flygtninge.
”Vi har længe haft et ønske om at påvirke verden gennem andet end musik. Det har altid været gennem donationer af overskuddet til velgørenhed. Men vi arbejder nu mere bevidst med holdningstema og gør det mere tydeligt på tværs af udtryksformerne,” siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.
Når store samfundsmæssige spørgsmål fylder mere på Roskilde Festival, skyldes det, at tiden er mere moden til det end tidligere, mener hun.
”Der er i befolkningen en bekymring for verden og en lyst til at engagere sig i den. Vi ser initiativer som Venligboerne og et øget fokus på økologi blandt unge. På festivalen kommer folk for at høre musik og feste, men også for at finde et frirum til at engagere sig i noget mere alvorligt i et fællesskab,” siger hun.
Roskilde Festival er på mange måder et unikt sted for sammenblandingen af musik og samfundsemner, fortæller Fabian Holt, lektor i musik og event ved Roskilde Universitet.
”Det er ret usædvanligt. Festivalen er på den ene side en stor forbrugerkulturfestival, der er afhængig af de store musikstjerner og mange tusinder af besøgende. På den anden profilerer den sig på humanitære og filantropiske aspekter,” siger han.
Roskilde Festival er en succes, fordi den og andre festivaler i disse år rammer et særligt behov for at finde mening i oplevelser, mange mennesker har i år, påpeger Fabian Holt.
”Man vil gerne underholdes, men det skal ske på en meningsfuld måde. Og det er kun musikfestivaler som Roskilde Festival, der kan samle så mange og koble kultur til livstil og samfundsmæssige temaer.”
Kan en musikfestival så blive for politisk? Det er der ikke en fare for, mener Fabian Holt:
”Roskilde Festival har fundet en balance. De går ikke over stregen, og det er faktisk ret ufarligt, det, de laver. Man er ikke åbenlyst provokerende eller politisk ubalanceret. En mand som Snowden er populær og anses som en helt for det gode. Man vælger emner, der ikke er kontroversielle, og som publikum i udgangspunktet har sympati for,” siger han.