Han har en fysik som en atlet, et ansigt som en bokser, og en lys stemme, der har let til latter. Og s kaster han rundt med tunge religise og filosofiske koncepter med en nsten fornrmende lethed.
Nr den franske filosof og forfatter Eric-Emmnuel Schmitt tager verdensreligionerne under behandling, er resultatet en ophvelse af den intellektuelle tyngdekraft. Begreber som tro og rationalitet, krlighed og tilgivelse svver vgtlse rundt i hans litterre rum, s man kun behver rkke fingerspidsen fdP
r at mrke deres substans.
Den 44-rige forfatter er i lbet af f r blevet Frankrigs strste og mest succesrige nulevende teaterskribent. Hans teaterstykker, hvoraf flere er prisbelnnede i og uden for Frankrig, er oversat til 25 sprog og er blevet opsat i mere end 30 lande, fra Rio de Janeiro til Bratislava og Tokyo via London og New York.
Det usynliges trilogi, som netop er udkommet i Danmark, kan lses som romaner. Men ogs de er blevet opfrt som teaterstykker og bind to, Monsieur Ibrahim og Koranens blomster, er netop blevet filmatiseret med den egyptiske skuespiller Omar Sharif i hovedrollen.
- Historierne befinder sig et sted midt imellem teateret og romanen. De er skrevet til at skulle lses hjt, og s er der alts nogle teatre, der har valgt at iscenestte dem. For mig er litteratur frst og fremmest noget mundtligt, siger Eric-Emmanuel Schmitt.
$SUBT_ON$Gud bor i rkenen
Han har vidst, at han ville skrive til teateret, lige siden han som dreng var med sin mor i teatret for at se Cyrano de Bergerac i Lyon i det sydstlige Frankrig, hvor han blev fdt. Sit frste teaterstykke skrev han som 16-rig, men den begavede unge mand ville i frste omgang lse filosofi, som han senere underviste i ved universitetet i Chambry.
Skribentvirksomheden blev udlst med en oplevelse, han selv kalder et mde med mystikken. Det var i Hoggar-bjergene i algerisk Sahara. Eric-Emmanuel Schmitt var kommet vk fra sine rejsekammerater, mens de gik rundt i bjergene.
- Da det blev mrkt og hundekoldt, mtte jeg grave mig ned i sandet. Den nat, jeg tilbragte under himmelen og stjernerne, ndrede mit liv. Det var en en mystisk oplevelse i udtrykkets religise betydning. Den nat mdte jeg Gud - en gud uden religion, for jeg havde ikke selv nogen religion. Det var en oplevelse af Gud som det absolutte, ikke Moses' gud eller Muhammeds gud. Bare Gud. Han m bestemt bo i rkenen, for alle dem, der har vret der, mder Ham.
Efter den oplevelse begyndte Eric-Emmanuel Schmitt at skrive. Blandt andet om Gud, som er allestedsnrvrende i hans vrker.
I teaterstykket Gsten fr Freud besg af en ubuden gst den 7. april 1938, den nat, hvor Gestapo arresterer hans datter, Anna. Er gsten Gud, som han pstr eller en sindssyg, som er undsluppet fra anstalten?
Psykoanalysens fader, som nok plejer at kunne kende et psykisk tilflde nr han set t, bliver svar skyldig. Rationalisten, som hvder, at Gud er menneskets egen opfindelse, begynder at tvivle. I ordets eksistentielle forstand. Hvad nu hvis Gud alligevel fandtes?
$SUBT_ON$Roman for ateister
Samme sprgsml optager hovedpersonen i en af Schmitts f romaner. Pilatusevangeliet er en kriminalroman, hvori Pontius
Pilatus forsger at finde
Jesu legeme efter korsfstelsen.
Pilatus vil selvflgelig forhindre det, han ser som kimen til en jdisk opstand, hvis troen p opstandelsen breder sig. Men frst og fremmest vil han finde en naturlig forklaring p et fnomen, som truer med at undergrave hans egen rationelle, grsk-romerske livsfilosofi.
- Pilatus' efterforskning er p mange mder min egen historie.
- Jeg er fdt i en ateistisk, nrmest antiklerikal familie, og jeg betragtede derfor religion som noget dybt ligegyldigt. Jeg begyndte at lse filosofi med en ambition om at finde sandheden om verden, og om hvorfor vi lever. Og s fandt jeg ud af, at det kan filosofien ikke. Filosofien tilbyder nogle hypoteser. Det er jo filosofiens natur
- at stille sprgsml og komme med nogle mulige forklaringer.
- Fra at vre ateist blev jeg agnostiker, blandt andet efter at have lst Sren
Kierkegaard. Og s var det, at jeg havde min oplevelse i rkenen. Da jeg kom hjem, begyndte jeg at lse religise tekster. Det var de religise mystikere som Thrse d'Avila, der optog mig. Mystikken blev min dr ind til troen. Filosoffen i mig ngter at tro, men han bliver hele tiden udfordret af den troende.
- Pilatusevangeliet handler om det moderne menneske, som afviser mystikken. Det er en bog, der henvender sig til ateisterne, og jeg hrer ofte fra erklrede ateister, at de er blevet dybt berrte og rystede af at lse den.
$SUBT_ON$Menneskets lod
Pilatusevangeliet er, med forfatterens egne ord, en elendig kriminalroman, fordi man ikke fr opklaringen til sidst. P samme mde ngter Eric-Emmanuel Schmitt at formidle en endegyldig sandhed. Det er en af pointerne i Det usynliges trilogi.
- Jeg skrev historien om Milarepa og buddhismen, fordi det er en meget smuk historie, uden at tnke p en fortstteslse. Men den frste journalist, der interviewede mig om bogen, var overbevist om at jeg var bud-dhist. Det chokerede mig dybt.
- Vi lever i tid, hvor vi tror, at holdninger er identitetsbestemte. Hvis man er buddhist, skriver man kun om buddhisme. Hvis man er antiracist, er man sort. Det er en farlig tankegang, at man ikke kan tage noget alvorligt, hvis det ligger uden for ens egen kulturkreds. Jeg bestemte mig for, at jeg ville skrive om alle de store religioner.
Det blev til Det usynliges trilogi om sufismen i Monsieur Ibrahim og Koranens blomster og kristendommen i Oscar og den lyserde dame. Serien er nu blevet omdbt til Det usynliges cyklus og har fet et fjerde bind om jdedommen, Noahs sn, som netop er udkommet i Frankrig.
- Tanken bag serien er, at alle religioner er respektable. Ingen af dem er sande i rationel forstand, p samme mde som to og to er fire. Men de er kilden til den indre, ndelige arkitektur, som netop er usynlig, og som bestr af flelser og vrdier. De hjlper os til at bebo menneskelivet, som ellers er et tomt hus. Religionernes opgave er at hjlpe os med at affinde os med menneskets lod, siger Eric Emmanuel Schmitt.
Den 10-rige Oscar affinder sig med, at han skal d, takket vre en besgsven, der opfordrer ham til at skrive til Gud. Og monsieur Ibrahim hjlper Momo med at tilgive sine forldre, som har svigtet ham og forladt ham.
$SUBT_ON$Ydmyghed og tolerance
- Oscar og Momo er brn af vores tid, brn som du og jeg, der ikke har fet en ndelig bagage af deres forldre, og som mder nogle andre voksne, der viser dem vej. Men uden at ville omvende. De viser bare, hvad de selv finder fred i, understreger Schmitt.
- Alle religioner stiller de samme sprgsml. Hvis vi kun ser p de forskellige svar, s er religionerne med til at splitte mennesker. Fokuserer vi derimod p sprgsmlene, s er religionerne og troen med til at samle og med til at skabe den tolerance, vores mere og mere fanatiske verden har brug for, siger Eric-Emmanuel Schmitt, som ikke mener, at denne holdning automatisk frer til en kulturrelativisme, hvor ingen tror p noget, fordi alt kommer ud p t.
- Gud er netop til stede i skikkelse af de sprgsml, Han stiller os. Et er at sige, at der ikke findes noget svar overhovedet. Det frer til meningslshed og gr tilvrelsen absurd, og s bliver mennesket til den eneste kilde til mening, hvilket er suspekt. Det er noget ganske andet at erkende, at den endegyldige mening overstiger vores forstand. At Gud er et mysterium, vi ikke kan forst. Det er denne ydmyghed over for det guddommelige, som gr det muligt at vre tolerant.
Eller, som gsten, der mske og mske ikke er Gud, siger til Freud:
Fr troede du, at livet er absurd. Nu ved du, at det er et mysterium.
Romaner om tro og venskab
Eric-Emmanuel Schmitts romantrilogi indeholder romanerne Monsieur Ibrahim og Koranens blomster, Oscar og den lyserde dame og Milarepa. Romanerne er netop udkommet p dansk i Elisabeth Ellekjrs oversttelse, bgerne er udkommet p forlaget Hr. Ferdinand. Kristeligt Dagblad anmeldte bgerne den 13. maj, og med et netabonnement kan anmeldelsen lses p www.kristeligt-dagblad.dk
