Pianist efter depression: Nåden kan findes i en hvid tangent

Man skal en tur gennem det mørke for at leve livet fuldt ud, mener pianisten Carsten Dahl, der efter en dyb ...

Man skal en tur gennem det mørke for at leve livet fuldt ud, mener pianisten Carsten Dahl, der efter en dyb depression har lavet det livsglade improvisationsalbum ”Grace”. Foto: Andrew Pellet

Jeg kan nu se, at jeg altid har opsøgt mørket for bedre at kunne se lyset
Carsten Dahl

I rejsen ud af depressionens mørke har pianisten Carsten Dahl redet på en bølge af kreativitet og tro, der er blevet til albummet ”Grace”. Miraklet er tilgængeligt hvert minut, siger han

Da Carsten Dahl var dreng, boede han otte år på en kostskole i Jylland og følte sig meget ensom. Om natten tissede han i sengen og bed hårdt i dynen, mens han bad til Gud om hjælp.

Hans bøn blev hørt, fortæller han, og de to lavede en kontrakt, der gav Carsten Dahl evner og mod til at blive kreativ.

Men prisen for de kreative skaberevner var samtidig høj. For nogle år siden blev han alvorligt syg med depression, blev skilt og levede indimellem på gaden.

”Jeg kan nu se, at jeg altid har opsøgt mørket for bedre at kunne se lyset,” fortæller Carsten Dahl, der er kommet ud på den anden side og nu præsenterer sit album ”Grace” (nåde).

Det er netop kommet på gaden og består af 12 improviserede numre på koncertflygel udgivet af Tiger Music, der sælges i Tiger-forretninger verden over for 30 kroner. 

Hør Carsten Dahls nye musik her 


Dahl gik ind i studiet, satte sig ved klaveret og spillede løs på en bølge af kreativ energi, der blev til et album, og inspirationen er også projiceret over på lærred i en række malerier, der udstilles på Galleri Øckenlund på Frederiksberg i København.

”Jeg maler fra morgen til aften i øjeblikket,” siger en glad Carsten Dahl, der i en række år var professor på Konservatoriet i København.

Vi sidder Tigers lokaler over Lagkagehuset i det indre København. Her fortæller den 47-årige selvlærte pianist og maler om sin nyfundne livsglæde og om op og nedture og mørke og lys.

De to yderligheder høres i musikken og ses i hans kunst med farverige fugle i forskelligt humør. Han laver klassiske havmotiver med dybt, mørkt vand og en oplyst himmel somme tider i en stærk kontrastfyldt farve.

Jeg maler fra morgen til aften i øjeblikket, fortæller Carsten Dahl.

Jeg maler fra morgen til aften i øjeblikket, fortæller Carsten Dahl, der har lavet flere havmotiver, blandt andet dette.

”Min nye musik er en meditativ afrunding på mange års nådesløs voldudøvelse på mig selv. Den er en rækken ud mod lyset og mod taknemmeligheden, som er kommet efter mange års ophold i mørket," fortæller han.

"Det har været en eksistentiel rejse, hvor jeg endte nede i det ukendte, rejste ind i de eksistentielle spørgsmål om, hvem jeg er. Resultatet kommer direkte fra hjertet og er nådesløst,” siger Carsten Dahl, der mener, at verden kunne bruge lidt mere ”grace”.

”Den sidste dag i verden er nåden. Det er ikke, hvad du ejer, eller hvad du har udrettet. I dag lever vi hver for sig i separerede rum, hvor vi forsøger at leve så perfektionerede som muligt uden at komme hinanden ved. Der er stadig så meget lidelse, had og foragt i verden. Der er krige. Vi ser asylcentre blive brændt af.

Ondskab er uforvandlet kærlighed. En energi, der forvaltes forkert af mennesker, som har et oprigtigt ønske om at blive elsket og set. Men man må starte med sig selv. Miraklet er tilgængeligt hvert minut,” siger han.

Carsten Dahls kontrakt med Gud, fortæller han, betød, at han fik sine drømme opfyldt. Men når han skaber, handler det ikke om andet end det, og det går ud over omgivelserne og i sidste ende ham selv.

Det oplevede han blandt andet med sin genfortolkning af de omfangsrige J.S. Bachs ”Goldbergvariationer”, der var 10 år undervejs og udkom sidste år.

De nye sange er på en måde en opfølgning på arbejdet med Bachs svære værk. Hvor ”Goldbervariationerne” er mørke og dystre, er musikken på ”Grace” harmonisk og lys.

”'Goldbergvariationerne' er en milepæl for enhver pianist og er næsten teknisk umulige. Jeg lærte dem på øret, men det sled også enormt på mig. Når jeg er kreativ, fylder opgaven så meget i mig, at der ingen pauser er. Men sådan er kontrakten. Det handler om alt eller intet. Det skal være sublimt, ellers kan jeg lige så godt lade være. Og det har konsekvenser, for selvfølgelig tager det fra noget andet, når man er så fetichistisk, som jeg er.

Når jeg går ind i det kunstneriske rum, glemmer jeg alt andet, tid og sted i ugevis. Og så må andre acceptere det eller ej. 'Grace' er for mig det lys, som trænger op imellem sprækkerne fra det mørke gulv fra dernede, hvor 'Goldbergvariationerne' kommer fra. 'Grace' er håb og en rækken ud efter forsoning,” siger Dahl, der er meget betaget af Bachs liv og værk.

”Bach skrev sin musik kun til ære for Gud. Så følgende er uden sammenligning overhovedet: Hvis jeg er et stille og roligt cykelbud, der arbejder for Gud, så er Bach selve internetforbindelsen. Men selv et cykelbud kan gøre en lille forskel.

Den skønhed, som Bach forsøgte at frembringe i kantater og i de store værker, lavede han uden at kræve den store opmærksomhed for det. Det kan vi lære meget af i en tid, hvor alle skal være verdensberømte på fire minutter på Facebook.”

Der er talt og skrevet meget om kunstnere, der sælger deres sjæl til Djævelen for at opnå særlige evner. Det fortælles der om både med den tidlige bluesmusiker Robert Johnson og i den klassiske historie om Faust, som både Goethe og Thomas Mann har fabuleret over. Det griner Dahl lidt ad, men er dybt alvorlig omkring sin tro og mødet med Gud den nat i sengen på kostskolen som dreng.

Som 17-årig boede han på et studerekammer i det indre København, og når han fik fri fra sit job i Netto om aftenen, satte han sig ofte om natten i krypten under Christians Kirke på Christianhavn for at læse. Her fordybede han sig i Kierkegaards ”Frygt og Bæven” og Brorsons vers.

”Tro er ikke noget, der skal tænkes, men opleves. Man kan måske tænke over religiøse emner og have dialoger med andre mennesker eller Vorherre, men tro er først og fremmest en oplevelse og en følelse, og jeg har altid følt en forbindelse," siger Carsten Dahl.

"For mig er livet til låns, det er en gæld, jeg betaler af på. Og når jeg glemmer det, kommer der noget større og skubber mig i den rigtige retning. Det er ikke noget, der sker i en kirke.

Jeg tror på den indre katedral, vi alle har, ligesom vi har en meget stor krypt. De fleste vil helst være i katedralen, men jeg har været tvunget ned i krypten. Og dernede skinner lyset kraftigere, når det først viser sig. Det er en eksistentiel oplevelse, som Kierkegaard beskriver, når han taler om at undersøge, hvad der er bag mørket,” siger Dahl, sætter sig op i stolen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet 

Min nye musik er en meditativ afrunding på mange års nådesløs voldudøvelse på mig selv, siger Carsten ...

Min nye musik er en meditativ afrunding på mange års nådesløs voldudøvelse på mig selv, siger Carsten Dahl Foto: Andrew Pellett

”Jeg tror, at man skal en tur gennem det mørke for at leve livet fuldt ud, for at kunne se sig selv i spejlet som gammel og virkelig føle, at man ser sig selv og ikke bare et menneske. Man kan selv forsøge at opsøge mørket, eller man kan falde ned i det, som når man får en depression og finder ud af, at man ikke er sig selv 100 procent. Hvor ånden selv melder sig indefra, som er en smuk formulering."

"Synd på aramæisk betyder at ramme ved siden af målet. At man ikke er sig selv og den, Gud skabte en til at være. Det handler om ikke at turde eller kunne se ens mange sider i øjnene. Og jeg tror, det er sværere at dø, hvis du ikke har levet som dig selv fuldt ud åndeligt. Og for mit vedkommende forsøger jeg ikke at glide igennem nogen steder,” bekendtgør Carsten Dahl.