Nåden overstråler loven

Kunstneren Peter Brandes har givet De Ti Bud hver sin vinduesmosaik i Galten Kirke, som i morgen også indvier hans trøstende altertavle med Kristus, der bringer de døde syndere til live

”Jeg fik nærmest visionen om at lave De Ti Bud ud af de ti vinduer med det samme. Og siden har jeg fundet ud af, at det, så vidt jeg har undersøgt, ikke er blevet gjort før,” forklarer Peter Brandes.
”Jeg fik nærmest visionen om at lave De Ti Bud ud af de ti vinduer med det samme. Og siden har jeg fundet ud af, at det, så vidt jeg har undersøgt, ikke er blevet gjort før,” forklarer Peter Brandes. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Himlen er tung som metal over Galten Kirke mellem Aarhus og Silkeborg. En enkelt staldlampe står tændt foran en ny grav på kirkegården. Ellers er her gråt, trist og så koldt, at Peter Brandes bukker nakken for den nådesløse vintervind på vej hen til indgangen.

Men selv er han i strålende humør. For nu skal hans altertavle snart sættes op. Han har været over tre år om at udsmykke kirken, men der var også tale om en stor opgave i den lille folkekirke, som nu har fået et kunstnerisk løft, som vil kunne mærkes i generationer fremover.

Peter Brandes har tidligere udsmykket en lang række kirker både herhjemme og i udlandet, men denne gang har han både samarbejdet med arkitekten Jane Havshøj og sin kone, kunstneren Maja Lisa Engelhardt, der blandt andet har fundet farveholdningen på kirkebænkene.

Lysegrå er de blevet, mens siddemåtterne er blevet karrygule. Kun kirkens mørke træloft er bevaret i sin oprindelige farve.

”Det giver kirken en hyggelig vikingestemning, der bliver forstærket af det smukke træskærerarbejde på kirkebænkene, hvor siddestykkerne godt kan ligne heste lidt,” siger Peter Brandes, inden han forklarer, hvordan han i samarbejde med arkitekten har flyttet døbefonten ud i den ene side af rummet og prædikestolen i den anden, så de spejler hinanden.

Den gamle prædikestol således genplaceret i kirken og hævet op fra gulvet med en forgyldt midterpille, så hele prædikestolen godt kan ligne et nadverbæger på afstand. Men helt genialt virker det, at han samtidig har benyttet kirkens oprindelige to stenbjælker ved at lade Jane Havshøj designe nogle loftslamper i samme størrelse, så de tværgående bjælker på hver sin side af kirkekoret sammen med lamperne fra loftet danner et åbent kors, når man kommer ind i kirken.

Fra vinduerne er det grå lys udenfor også forvandlet. Peter Brandes har lavet ti farverige glasmosaikker ud af de ti store kirkevinduer, der nu rammer os som store, gule øjne. De er smukke, men også strenge. For tilsammen danner de ti glasmosaikker De Ti Bud - med små brudstykker af bibelcitater som ”ikke stjæle” og ”ikke begære din næstes hustru”.

”Jeg har brugt gul og sort som hovedfarver. Det er heller ikke for ingenting, at Netto bruger gul og sort på deres plastikposer. For gul og sort er de stærkeste signalfarver, der findes. Reklamebranchen elsker derfor de to farver. Man siger jo ellers, at gul er falskhedens farve, men det synes jeg, er noget sludder. Solen er jo også gul, men sort og gul har for mig også en mere dyster historie. For det var også dem, der blev brugt, da nazisterne syede jødestjerner på jødernes tøj. Og det var jo jøderne, der også først fik loven,” siger Peter Brandes og tilføjer:

”Jeg fik nærmest visionen om at lave De Ti Bud ud af de ti vinduer med det samme. Og siden har jeg fundet ud af, at det, så vidt jeg har undersøgt, ikke er blevet gjort før,” siger Peter Brandes, der både regnes som en af de største og mest bibelstærke kunstnere herhjemme. Selv har han også jødiske rødder, men det forekommer ham helt forkert, når kristne til tider tror, at man kan reducere Det Gamle Testamente til at være jødernes historie.

”Treenigheden er jo allerede til stede fra begyndelsen. Som kunstner siger jeg sommetider: 'I begyndelsen var farverne'. For alting er skabt af tre farver: Gul, blå og rød. Ud af den treenighed kan man skabe alle farver. Og sådan tror jeg også, at Faderen, Sønnen og Helligånden er forudsætningen for alting.”

Vi venter stadig på flyttemændene, der skal komme med altertavlen. Peter Brandes inhalerer utålmodigt tavsheden mellem os et øjeblik, inden han benytter ventetiden til at uddybe sin egen kunstneriske position:

”Jeg så i weekenden, at Lars von Trier spildte en hel forside i Politiken på at sige, at han ikke troede, at han kunne skabe noget spændende uden alkohol eller stoffer - efter kun at have været tørlagt en måned. Det er rigtigt, at nogle store kunstnere også har været store misbrugere. Men man må ikke glemme, at Helligånden jo også er en voldsom skaberkraft, der er givet os alle. Som kunstelsker vil jeg helst fokusere på resultatet af kunsten frem for tilblivelseshistorien. Men sommetider må jeg selv ydmygt sige, at jeg ikke ved, hvor min inspiration kommer fra. Den virker som en gave, som jeg kun kan takke Gud for,” siger Peter Brandes, der som alle kunstnere arbejder med kontraster. Og gennem hele sin kunstnerkarriere har han især været inspireret af at spejle de to testamenter i hinanden.

Det Gamle Testamente er nemlig Det Nye Testamentes forudsætning, mener han.

”Uden loven ville nåden virke ligegyldig, og uden menneskets fald ville der ikke være noget at genrejse for Kristus. Men Jesus er også lyset i Det Gamle Testamente. Uden ham ville en fortælling som Abrahams villighed til at ofre Isak være uforståelig.”

Det tema har han også netop skildret i bogen og udstillingen ”At se Abraham”.

”Min egen farfar hed Josef Isak og blev henrettet som jøde under Anden Verdenskrig. Hele min barndom tænkte jeg derfor altid på min farfar, når jeg hørte navnet Isak. Og i mange år skildrede jeg altid Isak alene, så man skulle kunne identificere sig med hans smerte. Men med alderen kommer man jo til at tænke endnu dybere over tingene, og derfor begyndte jeg at interessere mig mere for relationen mellem Abraham og Isak.”

Idéen til den serie på 30 tegninger af Abraham og Isak fik han på en irsk udstilling, hvor han så et maleri af to mænd, der bærer en træstamme sammen.

”Det brugte jeg til at vise, at de to var forbundet. Hvis den ene slap træstammen, ville den anden også falde sammen, men sådan blev det også til et billede på mange ting. Forholdet mellem faderen og sønnen. Mennesket og Gud, men også relationen mellem mennesker. Træstammen blev både et kors og det åg, som Jesus siger, at vi skal tage på os. Det er ikke et tungt åg, siger Jesus. Og sådan forvandler historien sig pludselig til, at Gud ikke ønsker at pine os, men tværtimod gerne vil hjælpe med at bære vores byrder,” siger Peter Brandes, inden flyttefolkene endelig bærer den tunge altertavle på plads.

Midterstykket er af guld - med en overskov af små symboler og tempelagtige firkanter, der minder om Grædemuren i Jerusalem - og forestiller den opstandne Kristus, der sidder klar til at bryde brødet hjemme hos de to disciple, der endnu ikke har genkendt ham.

”Han har mødt dem på vej til Emmaus, hvor de fortæller ham, hvor kede af det, de er, over at Jesus er død, men først, da han bryder brødet, genkender de ham. Og så bliver han usynlig. Derfor siger jeg sommetider, at Jesus er stærkest, når han er usynlig,” siger Peter Brandes og ser tilfreds op på altertavlen.

“Jeg har ladet de to disciple ligge under bordet som et billede på, at de først bliver levende, når de tror. Det er lige sådan, jeg håbede, at den ville virke. Resultatet og intentionen skal helst ligge så tæt på hinanden som muligt. Det er lynet og ikke tordenskraldet, jeg prøver at ramme. Og her synes jeg faktisk, at det er lykkedes,” siger Peter Brandes, inden sidestykkerne også bliver løftet på i form af to malerier - et af Jesu dåb og et af sædemanden. Tilsammen skal det vise, at vi går ”fra død til dåb til liv” - og ikke omvendt.

Når altertavlen er lukket som en kalenderluge, kan man se et billede af den korsfæstede Kristus, men det er den opstandne Kristus, der for alvor lyser kirken op og gør Peter Brandes kirkeudsmykning fuldkommen. Der er plads til både loven og nåden i kirken, men det er billedet af Jesus, der lyser stærkest. For som evangelisten Johannes skriver: ”Loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.”

Født 1944 på Fyn. Student fra Odense Katedralskole og autodidakt kunstner. Er internationalt anerkendt for sine malerier, fotografier, keramik, glasmosaikker, skulpturer og grafikker med afsæt i blandt andet CoBrA-malerne og i den tyske ny-ekspressionismen. Han har udsmykket en lang række kirker både herhjemme og i udlandet, og hans store keramikkrukker er blandt andet opstillet i Tivoli, på Hestetorvet i Roskilde og på Holocaustmuseet i Jerusalem. Har til den nye udsmykning arbejdet sammen med flyttemand Esben Justesen, Ove Olsen, der står for forgyldningen, og Per Hebsgaard, der har udført vinduerne. Bor og arbejder i Frankrig, Irland og Danmark. Gift med maleren Maja Lisa Engelhardt og far til to børn fra et tidligere ægteskab.

Peter Brandes er også aktuel med bogen ”At se Abraham”. I en serie på 30 tegninger fører Peter Brandes en samtale med Kierkegaards Frygt og Bæven, med Første Mosebog og indirekte med den lange ikonografiske tradition om episoden, hvor Gud krævede, at Abraham skulle ofre sin søn Isak. Bogen, der er udgivet af forlaget Wunderbuch og udsendt i 300 signerede eksemplarer, indledes med et udførligt essay af filosoffen Ettore Rocca. Den koster 499 kroner via forlagets hjemmeside forlaget-wunderbuch.dk

2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst  Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus.
2014.12.02.Peter Brandes galten Kirke udsmykkes af Peter Brandes. Tekst Daniel Øhrstrøm ©. Lars Aarø. Fokus. Foto: ©Lars Aarø, Fokus la@fokus-foto.dk www.fokus-foto.dk