Når protestantismen er i frit fald, rykker moralismen ind

De protestantiske kirker og deres medlemmer udgør ikke længere eliten i USA. Det har fatale kulturelle konsekvenser, siger den anerkendte amerikanske forfatter Joseph Bottum, som sammenligner situationen i USA lige nu med Søren Kierkegaards kirkekamp

Den amerikanske forfatter Joseph Bottum (f. 1959) har skrevet en ny bog om den protestantiske kirkes sammenbrud i USA.
Den amerikanske forfatter Joseph Bottum (f. 1959) har skrevet en ny bog om den protestantiske kirkes sammenbrud i USA.

I 1965 var over halvdelen af amerikanerne aktive medlemmer af en af de mange protestantiske kirker importeret af især skandinaverne, tyskerne, englænderne og andre nordeuropæiske immigranter.

I dag gælder det samme for under 10 procent af amerikanerne. Også blandt den anden store kristne befolkningsgruppe, katolikkerne, er deltagelsen i kirkelivet faldende.

Traditionel amerikansk kristendom er passé. Og sammenbruddet af de protestantiske kirker, der i århundreder har været med til at forme nationens moralske rygrad, er den mest undervurderede og mest ubemærkede kulturelle og sociale forandring i USA i de seneste 50 år.

Det konstaterer den fremtrædende amerikanske essayist og forfatter Joseph Bottum i sin kritikerroste bog ”An Anxious Age: The Post-Protestant Ethic and the Spirit of America” (En ængstelig tidsalder: den post-protestantiske etik og Amerikas sjæl), der handler om protestantismens tilbagegang i USA og den store betydning for kultur- og samfundsliv, som protestanternes tilbagetog har.

”Det amerikanske samfund kan sammenlignes med en skammel bestående af tre ben: demokrati, kapitalisme og religion. Skamlens stabilitet afhænger af benenes indbyrdes balance, og igennem det meste af USA's historie har de tilpasset sig hinanden. Nu er vi i en situation, hvor det ben, der har givet os den åndelige kapital til at opretholde det liberale demokrati og sikre kapitalismen mod at fortære vores sjæle, smuldrer,” siger han.

Selv er Joseph Bottum katolik, men han betegner de protestantiske kirker som den vigtigste religiøse institution i USA lige siden nationens begyndelse. Det var de episkopale, lutherske, metodistiske, presbyterianske og kongregationalistiske kirker, der samlede befolkningens elite og udgjorde hovedstrømmen i amerikansk kultur og samfund, påpeger han.

”USA er historisk en protestantisk nation forenet i nogle basale idéer om social opførsel og moralitet. Da de protestantiske kirker for 50 år siden begyndte at bryde sammen, åbnedes et moralsk tomrum. De evangelikale og katolikkerne, der altid havde befundet sig på yderfløjene, fandt sammen i et forsøg på at udfylde tomrummet, men dette har blot ført til splittelse og kulturkrige. Det var protestantismen, der gav os en social samhørighed og en kulturel enhed, der stammede fra andet end politiske og økonomiske forhold. I dag er der ikke længere nogen i førersædet,” siger han.

Hverken katolicismen eller den evangelikale bevægelse, der ikke er klassisk protestantisk som de gamle kirkesamfund, kan erstatte de episkopale, lutherske med flere som amerikanernes moralske ledestjerner, understreger Joseph Bottum.

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt

”Evangelikalismen er i tilbagegang. Og katolicismen var og er for tung og for fremmedartet til at kunne samle USA, der altid har haft en antikatolsk strømning. Samtidig har de seneste årtiers misbrugsskandaler gjort enorm skade på den katolske kirkes omdømme og udhulet den anseelse, som blev bygget op af pave Johannes Paul II og Moder Teresa,” siger han.

De protestantiske kirker begyndte ifølge Joseph Bottum at afgive deres magt og indflydelse, da sociale omvæltninger i slutningen af 1960'erne omkalfatrede det amerikanske samfund.

De ”gamle” protestanters magtposition som samfundets intellektuelle elite blev overtaget af deres børn og børnebørn, de sekulære ”post-protestanter”. Det er i dag dem, der sætter tonen for den offentlige diskurs,” siger Bottum.

”Den post-protestantiske elite er frakoblet de kirkelige institutioner. Den moralitet, som den dyrker, adskiller sig ved at ophøje sociale og politiske idéer til noget guddommeligt. Du er en moralsk person, ikke hvis du tror på Gud og går i kirke, men hvis du ved, at du er imod intolerance. Du er en moralsk person, ikke hvis du afstår fra at stjæle og lyve, men hvis du er imod militarisme. Deres idéer er funderet i kristendommen, men de afviser, at der er et behov for kirken,” siger han.

Resultatet er, siger Joseph Bottum, en udvandet kristendom.

”Med denne post-protestantiske formular bliver Jesus en stige, som vi alle bruger til at klatre op til en højere moralsk hylde. Men når vi først er på hylden, behøver vi ikke længere stigen. Så behøver ingen Jesus. Det budskab, som han gav os, har vi alle internaliseret,” forklarer han.

Joseph Bottum sammenligner det, som sker i USA nu, med den skæbne, som Søren Kierkegaard forudså for den danske folkekirke, da han i 1880'erne indledte sin store kirkekamp. Kierkegaard mente, at den danske folkekirke formidlede en småborgerlig, uautentisk og sentimental kristendom, som alle kunne være med på, og som derfor var en hån mod Gud og evangeliet.

”På nogle måder er det, som jeg advarer imod, præcis det, som Kierkegaard forudsagde: At man ender med en kristendom uden Kristus, når man indskrænker troen til en etik og en social meditation og dropper den metafysiske dimension. Og hvis du tager det metafysiske ud, vil etikken ikke overleve,” siger han.

Åndelighed er imidlertid langtfra forduftet fra den offentlige diskurs i USA, understreger Joseph Bottum.

”Vi lever i den muligvis mest spirituelt ængstelige tidsalder siden 1730'erne. Store dele af amerikansk kultur er drevet af en manisk åndelig længsel, og landet er fyldt af mennesker, der desperat søger bekræftelse af deres egen godhed. Men kirkerne opfylder ikke længere amerikanernes spirituelle sult. Vores immaterielle behov er brudt løs fra de kirker, der plejede at rumme dem, og de gennemsyrer nu alle dele af samfundslivet. Vi har fået en offentlig debat, der er karakteriseret af en ny slags moralisme. Det gælder den måde, hvorpå vi taler om moderne synder såsom fedme og rygning, og den måde, hvorpå vi bruger begreber såsom køn, race, ulighed og miljøet,” siger han.

Post-protestanterne tror sig selv oplyste og areligiøse, men de er i virkeligheden lige så puritanske og lige så småborgerlige som deres forældre og bedsteforældre, fremfører Joseph Bottum.

”De er ekstremt fordømmende og moralistiske, og ligesom alle puritanere bruger de lovgivning til at opfordre til adfærd og holdninger, som de dømmer 'korrekte'. Du skal have de 'rigtige' holdninger til eksempelvis homoseksuelles rettigheder, feminisme, militarisme, miljøet og sundhed. De har erstattet religion med social etik, og de har erstattet kristendommens dybe overvejelser om livet og døden med moralske synspunkter om samfundet,” siger han.

Joseph Bottum vægrer sig ved at forudsige fremtiden for et USA løsrevet fra den protestantiske konsensus.

”Vi tager de gamle protestantiske kirkers sammenbrud for givet og ignorerer de mulige konsekvenser. Jeg ved ikke, hvor det bærer hen. Det kan gå mindst et dusin forskellige veje herfra, men jeg ser ikke en snarlig genfødsel af kristendommen i USA,” siger han.

Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af bogen her.

Joseph Bottum. Født 1959. Amerikansk forfatter, der er bedst kendt for sine bøger og essays om litteratur og amerikansk religion. Han har en doktorgrad i middelalderfilosofi og en fortid som litteraturredaktør for det konservative magasin The National Review og redaktør af månedsmagasinet First Things, der udgives af Institute on Religion and Public Life. Han er født i delstaten South Dakota, hvor han også bor i dag. Bottums seneste bog, ”An Anxious Age: The Post-Protestant Ethic and the Spirit of America” (Image/Random House), handler om de traditionelle protestantiske kirkers sammenbrud i USA.