Når verden er i krise, dukker det overnaturlige frem i kulturen

Et monster er nemmere at forholde sig til end virkelighedens uhyrer med bombebælter om livet, siger forsker. Lige nu er gyserserien ”Stranger things” populær, blandt andet fordi den trækker på store klassikere i kulturhistorien

Et klassisk monster jager indbyggerne i en lille fredelig amerikansk by i 1980’erne i den velproducerede serie ”Stranger things” med blandt andre Winona Ryder (tv.).
Et klassisk monster jager indbyggerne i en lille fredelig amerikansk by i 1980’erne i den velproducerede serie ”Stranger things” med blandt andre Winona Ryder (tv.). . Foto: Netflix.

”Hvad ville et hav være uden et monster, der lurer i mørket? Det ville være som søvn uden drømme.”

Ja, livet ville nok for mange være kedeligt uden et fremmedartet, farligt uhyre at frygte – i hvert fald i fantasien og drømmene, som den tyske instruktør Werner Herzog indledningsvist beskriver.

Hvor urmennesket flygtede fra glubske langtandede rovdyr, må vi i dag tage til takke med alskens fantasivæsener til at holde os vågne om natten.

Frygten for overnaturlige kræfter går tusinder af år tilbage og har bibelske dimensioner. Monstre som Livjatan, Golem, Frankenstein, Dracula og zombier har gennem tiden sat os en skræk i livet, og det skorter ikke på bøger og film om monstre, der for det meste vil os det meget ondt.

Et nyt og allerede meget populært uhyre er kommet for at skræmme os i den amerikanske gyserserie ”Stranger things” fra Netflix, der efterhånden har fået så mange seere verden over til at krybe sammen i sofaen, at streamingtjenesten har bebudet en ny sæson.

VIDEO:
Se trailer til "Stranger things" her. 


Intet er dog særligt fremmed i den meget velproducerede og anmelderroste ”Stranger things”, der hylder 1980’er-gyserklassikere af blandt andre Stephen King og Steven Spielberg.

Serien handler om en gruppe drenge i en mindre amerikansk by i 1983, hvis slumrende tilværelse bogstavelig talt vendes på hovedet, da en mareridtsagtig skabning fra en anden dimension vækkes til live i vores verden.

En af drengene forsvinder, og venner, familie og byens sherif går ind i jagten på det mystiske fremmedelement. Der er walkie-talkier, BMX-cykler og hemmelige statsagenter i hvide dragter. Referencerne til Spielbergs ”E.T.” og ”Nærkontakt af tredje grad” skjules på ingen måde.

Men hvorfor drages vi af endnu en historie med gyset fra et simpelt og endimensionelt uhyre?

Det handler om både biologi, kultur og overtro, forklarer landets eneste monsterekspert, Mathias Clasen fra Aarhus Universitet, der har skrevet ph.d.-afhandling om gys og horror-genren og udgivet bogen ”Monstre” i ”Tænkepauser”-serien fra Aarhus Universitet.

Pigen Eleven har overnaturlige kræfter og hjælper en gruppe drenge i kampen mod et uhyggeligt monster fra en anden dimension i serien "Stranger things".
Pigen Eleven har overnaturlige kræfter og hjælper en gruppe drenge i kampen mod et uhyggeligt monster fra en anden dimension i serien "Stranger things". Foto: Netflix

”Frygten for det fremmede, der gemmer sig i mørket, er urgammel og har sat sig dybe spor i vores dna. Vi er skabt til at se frygten i øjnene og klare os på bedste vis,” fortæller han.

I fantasien har vi gennem tiden lavet simulationer af de virkelige trussels-scenarier, og de trusler, vi møder i fantasien, er mere håndterbare og konkrete end den abstrakte ”dybtliggende” frygt, fortæller Mathias Clasen.

Der er ifølge ham biologisk determinerede begrænsninger for, hvad der faktisk skræmmer os, og derfor er variationen af uhyrer gennem tiden også forholdsvis begrænset lige fra de mytologiske uhyrer som Kimære og havuhyret Livjatan til de moderne monstre, vi ser på film.

Uhyrer har i mange århundreder haft rod i religiøst forbundede folkefortællinger både i Vesten og Østen. Dæmoner, drager og faldende engle har symboliseret den teologiske kamp mellem det gode og det onde, mellem Gud og Djævlen, men er med tiden blevet et billede på menneskets indre konflikter eller samfundets paradokser.

Eksempelvis handler zombiehistorier ifølge Mathias Clasen ofte om, hvordan mennesker tackler verdens undergang og er de egentlige monstre, når de dræber hinanden i kampen for at overleve.

Et af de første populære monstre fra nyere tid har faktisk en meget menneskelig skikkelse og adskiller sig umiddelbart kun med sine spidse hjørnetænder.

Siden den irske forfatter Bram Stokers bloddryppende roman om grev Dracula udkom i 1897, har vampyrer i film og serier sat tænderne i halsen på en hel del mennesker og lever i stigende grad med hverdagsudfordringer som os andre.

Handlingen i ”Stranger things” og mange andre moderne gyserhistorier om almindelige mennesker, der pludselig står over for det overnaturligt fremmedartede, kan i den moderne gysertradition spores tilbage til 1927 og H.P. Lovecrafts novelle “The Colour Out of Space”.

Den handler om en meteor, der lander på en mark i Massachusetts og medbringer en fremmed livsform, der plager bondemanden og hans familie.

I en artikel i magasinet The New Yorker beskriver skribenten Joshua Rothman, hvordan denne tradition byggede på puritanske nybyggeres frygt for det vilde og de fremmede indfødte i vildmarken, for angsten for Djævlen og evolutionen.

”Han (Lovecraft, red.) skabte en skabelon for den hallucinatoriske, okkulte, videnskabsforvrængende horrorhistoriefortælling, som vi stadig trækker på i dag,” skriver Rothman og fortsætter, at man jo bare kan udskifte vildmarken med det ydre rum, så har man eksempelvis James Camerons ”Aliens” fra 1986, hvor en flok rumrejsende finder deres overmand i form af et ondt og slimet væsen.

Forfatteren Joyce Carol Oates skrev engang følgende om emnet: “En hel fremmed civilisation lurer på undersiden af den kendte verden.”

Monstret fra ”Stranger things”, der altså dukker frem fra netop undersiden af vores verden og snupper uskyldige børn, fungerer som en spejling af en kulturs ængsteligheder og fobier, forklarer Mathias Clasen.

”Man kan se i historien, at i perioder med social turbulens eller krise står monstrene i kø for at komme til,” siger monsterforskeren og peger på horrorgenrens tre guldaldre, der er kommet i kølvandet på perioder med store samfundsmæssige omvæltninger:

I slutningen af 1700-tallet opstod den gotiske skrækromantik i kølvandet på Den Franske Revolution og oplysningstiden. Et hovedværk er ifølge Mathias Clasen ”Slottet i Otranto”, som udkom ved juletid i 1764 og blev skrevet af englænderen Horace Walpole, der hævdede at have fået idéen til historien i et mareridt.

En af de første populære monstre er Dracula, her spillet af Bela Lugosi i 1935.
En af de første populære monstre er Dracula, her spillet af Bela Lugosi i 1935. Foto: Scanpix

Omkring 1900 kom den såkaldte ”fin de siècle”-litteratur med kendte navne som mr. Hyde og grev Dracula. Og i 1970’erne kom gysets moderne gennembrud, og forfattere som Stephen King var med til at trække genren op fra undergrundsmiljøet og sikrede gysergenren et langt større publikum.

Mathias Clasen ser ikke nok samfundsmæssige forandringer til, at der skulle komme en ny gyser-guldalder, selvom tiden ellers er præget af økonomisk usikkerhed og terror.

Et klassisk monster er, som han siger, dog nemmere at forholde sig til end til terrorister med selvmordsbomber, der gør virkeligheden til et sandt mareridt i disse år.