Nikolaj Lie Kaas bringer amerikansk helte-tendens til Danmark

Nikolaj Lie Kaas i rollen som erhvervsleder i DR's aktuelle serie ”Bedrag” er næste skridt i ...

Nikolaj Lie Kaas i rollen som erhvervsleder i DR's aktuelle serie ”Bedrag” er næste skridt i udviklingen væk fra den traditionelle helt, der har fundet sted de senere år. - Foto: Christian Geisnæs

Han er skruppelløs, selvisk, og det virker til, at han udelukkende er drevet af egennytte.
Sørine Gotfredsen

Den moralsk fordærvede hovedperson har fundet vej til dansk tv i DR's nye dramaserie ”Bedrag”. Vi er blevet mindre enfoldige, og derfor drages vi af karakterer med flere nuancer, siger mediekommentator

Det amerikanske tv-publikum hylder den skruppelløse forbryder, mens danskerne hepper på den retfærdige helt.

Sådan har det, sat på spidsen, set ud i de sidste 10-15 års store tv-serier fra de to lande.

Mens politikeren Frank Underwood i den amerikanske tv-serie ”House of Cards” har snydt og manipuleret sig til nøglerne til præsidentembedet, har danskerne fulgt den hæderlige og sympatiske Birgitte Nyborgs retskafne vej mod Statsministeriet i DR's ”Borgen”.

Mens Walter White i tv-serien ”Breaking Bad” har bygget et narkoimperium med mord og løgne, har danske seere kunnet følge vicekriminalkommissær Sarah Lunds kamp for retfærdighed i efterforskningen af et mord i DR's ”Forbrydelsen”.

De internationale hovedpersoner er grådige, magtsyge og voldelige, mens de danske er retfærdige og sympatiske.

Men det er slut nu. Sådan ser det i hvert fald ud efter de to første afsnit af DR's nye dramaserie ”Bedrag”, der bliver sendt søndag aften. Her følger vi en biltyv fra underklassen, en politibetjent, der omgår reglerne, og ikke mindst en korrupt erhvervsleder spillet af Nikolaj Lie Kaas.

Især den sidstnævnte ser ud til at læne sig op ad de magtsyge karakterer fra populære amerikanske serier som ”The Sopranos”, ”Mad Men” og ”Boardwalk Empire”. Alexander Sødergren, som erhvervslederen hedder, er direktør for en tilsyneladende succesrig energivirksomhed, Energreen.

Tidligt i første afsnit finder vi ud af, at denne karismatiske direktør ikke har rent mel i posen. Han er involveret i ulovlig insiderhandel og formentlig ansvarlig for kritisable arbejdsforhold for virksomhedens arbejdere. Han manipulerer konkurrenter og politikere, og han fyrer virksomhedens chefjurist, som er ved at undersøge en mistanke om økonomisk kriminalitet i virksomheden.

Denne karakterer er det næste skridt i en udvikling væk fra den traditionelle helt, der har fundet sted de senere år - også i danske serier. Det mener sognepræst og mediekommentator her i avisen Sørine Gotfredsen.

”Vi så i både 'Broen' og 'Forbrydelsen', at hovedrollerne havde enkelte karakterbrister. Men det er rigtig nok, at vi formentlig ikke har set en decideret forbryder som Nikolaj Lie Kaas' rolle før nu,” siger hun.

Hun mener, at udviklingen skyldes, at vi som film- og tv-seere er blevet mindre enfoldige. I film fra 1950'erne og 1960'erne var de gode og de onde karakterer langt mere endimensionelle og fortegnede end nu. I dag efterspørger seeren karakterer med en kompliceret psyke, og erhvervslederen Alexander Sødergren er et resultat af dette, siger Sørine Gotfredsen.

”Vi har som seere bevæget os i retning af blive mere fascineret af suspekte personligheder i stedet for den endimensionelle helt. Han er skridtet videre i den bevægelse. Han er skruppelløs, selvisk, og det virker til, at han udelukkende er drevet af egennytte,” siger hun.

Forsker i tv-serier ved Aarhus Universitet Jakob Isak Nielsen ser de samme træk i Nikolaj Lie Kaas' rolle. Han tøver dog en smule med at dømme den fiktive erhvervsleder som moralsk anløben allerede efter to afsnit.

Han forventer, at vi får flere nuancer at se over de næste par afsnit, og at erhvervslederen viser sig ikke at være gennemført ond. På den måde vil han, ifølge forskeren, ligne nogle af de nyere internationale karakterer, der er spændende at følge på grund af deres kompleksitet.

”De umoralske hovedpersoner er interessante for seeren, fordi det giver dem et univers at navigere rundt i, hvad angår psykologi og moral. Det mest kendte eksempel på dette er 'The Wire', hvor politikerne og politiet er mindst lige så store skurke som narkohandlerne. Ingen er gennemført god, ingen er gennemført ond. Det tvinger seeren til at tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert, og så bliver det interessant fiktion,” siger han.

Det er forfatter, kritiker og tv-serieentusiast Jakob Levinsen enig i. Han mener, at de moralsk fordærvede tv-karakterer er interessante for publikum i dag, fordi de får os til at forholde os til den ondskab, vi selv indeholder.

Umiddelbart ligner serier om korrumperede helte alt andet end opbyggelige fortællinger, siger han. Men når det tvinger seeren til at tage stilling til moralske spørgsmål i komplicerede situationer, bliver det interessant:

”Man kan måske få det billede, at man ikke nødvendigvis er den velopdragne spidsborger, man gerne ville se sig selv som.”

Det bedste eksempel på dette er, ifølge Jakob Levinsen, ”Breaking Bad” (2008-2013) om en kræftsyg, midaldrende familiefar, som en dag begynder at producere narkotika og gradvist bliver mere og mere kriminel og moralsk fordærvet.

”Denne serie tematiserer ondskab i mennesker på fornem vis. Hovedpersonens ondskab er ikke på grund af en skiftende identitet. Den ligger i ham og får stille og roligt lov at udfolde sig, mens vi ser på,” siger han.

Sørine Gotfredsen er mere forsigtig med at kalde det opbyggeligt, at der er gået møl i moralen hos tv-karaktererne. Hun frygter, at den større efterspørgsel på suspekte personligheder kan ende i en usund fascination af det umoralske:

”Vi drages af det onde. Min bekymring er, at vores stigende fascination af ondskab betyder, at vi bliver mindre optaget af bestræbelsen efter at være et anstændigt menneske. Når ondskab hele tiden gøres til underholdning, og det bliver så spændende at kredse om menneskets negative sider, at det onde bliver ophøjet, er det værd at sætte spørgsmålstegn ved denne udvikling i karakterer på tv.”