Der var ingen dansk vinder, da Nordisk Råd tirsdag aften uddelte sine eftertragtede priser ved en stor gallafest i Reykjavik.
Alligevel blev der formentlig jublet i Roskilde, hvor danske Arild Batzer bag det lille forlag Batzer & CO., står for den danske oversættelse af det litterære værk, som årets modtager af litteraturprisen har skrevet.
Det er norske Jon Fosse, der ud over æren kan smile over de dertil hørende 350.000 kroner.
To danske forfattere var nomineret til bogprisen, nemlig Pia Juul og Helle Helle. Men de kunne altså ikke hamle op med den norske kollegas tre fortællinger eller kortromaner ”Andvake” (2007), ”Olavs draumar” (2012) og ”Kveldsvævd” (2014), der er samlet under fællestitlen ”Trilogien”.
”Forfatteren har som få andre evnet at udmejsle sin helt egen litterære form,” lød det fra bedømmelseskomiteen.
Anders Juhl Rasmussen, litteraturforsker på Københavns Universitet og boganmelder for Kristeligt Dagblad, kalder valget af Fosse for en sejr for litteraturen som kunstart.
Den norske forfatter tilhører eliten i norsk og måske endda i europæisk skrivekunst, mener forskeren, blandt andet på grund af Fosses sjældne evne til at udfolde sig med lige stor overbevisning i den dramatiske og den episke genre:
”Jon Fosse holder med sin trilogi fast i fiktionen, men det bliver han ikke det mindste umoderne af at gøre. Fiktion i betydningen digtning, fantasi, dagdrøm og så videre har været prosaens særkende i mere end 300 år, og den mister ikke så let aktualitet for dem, der besidder en mere omfattende historisk bevidsthed,” skriver Juhl Rasmussen i et essay om netop Fosse, der blev bragt her i avisen tidligere på året.
Fosse er opvokset på Vestlandet i Norge, også kaldet ”det mørke Norge”, og skriver sine bøger på nynorsk.
Hans trilogi handler om Asle og Alida og foregår i en fjern fortid i en lille norsk by, men fortællingerne er tidløse og mytisk-eksistentielle. Det har overbevist komiteen:
”Årets prisvinder er et sjældent godt eksempel på, hvordan formmæssig nyskabelse kan gå hånd i hånd med et indhold, som formår at berøre på tværs af tid og sted. I en prosafortælling med klare poetiske kvaliteter og med en bevidst og legende indstilling til historien fortælles en kærlighedshistorie, som spænder over alle og ingen tider. Klangbund fra Bibelen og kristen visionsdigtning forenes med spændingsskabende elementer og poetiske billeder på en måde, som lader fortællingen om to mennesker, der elsker hinanden, åbne sig mod verden og historien.”
Selv mener Fosse, at der er en mystisk dimension i litteraturen, hvilket han fortæller om i et ældre interview med Kristeligt Dagblad.
”I kunstoplevelsen er der en indsigt, der ligner en religiøs indsigt, en slags gnosis. Jeg er ikke gnostiker, i den historiske gnosticisme er der en dualistisk tænkning, en klar skelnen mellem krop og sjæl. Det er et problem, for god litteratur er både krop og sjæl, og den dualistiske side af gnosticismen står mig fjernt,” sagde Fosse, der også taler om den gode kunstoplevelse som en epifani, en åbenbaring eller tilsynekomst.