Ny film gør grin med religioner

Jøder, muslimer og kristne bliver i en ny film konfronteret med det mærkelige og uforståelige i deres religioner

Komiker Bill Maher rejser rundt i verden for at finde svar på religiøse spørgsmål i filmen 'Religulous'. -
Komiker Bill Maher rejser rundt i verden for at finde svar på religiøse spørgsmål i filmen 'Religulous'. -. Foto: MIKE CASSESE Denmark.

- Hvorfor udsletter han ikke bare Djævelen og dermed kommer af med det onde i verden?

Sådan spørger den politiske satiriker Bill Maher i den nye film, 'Religulous'.

- Det vil han også gøre, lyder svaret fra en kristen.

- Hvad venter han på? spørger Bill Maher igen.

Det er en af scenerne i 'Religulous', som er trukket sammen af det engelske ord for 'latterligt' (ridiculou) og religion. Den nye film, der gør grin med jødedom, islam og kristendom, er bestemt også morsom, mener flere anmeldere.

Filmen får premiere i USA fredag. Bill Maher rejser verden rundt for at diskutere Gud og religion med de troende. Han udfordrer de hellige skrifter og gør grin med nogle af fortællingerne - blandt andet med en forbitret Gud i Det Gamle Testamente og jomfrufødslen.

- Men enhver der søger et dybdegående indblik i, hvordan verdensreligioner tager fejl eller Gud svigter i den moderne tid, de vil blive skuffede, skriver nyhedsbureauet Reuters i en omtale af filmen.

Bill Maher afslører i filmen, at han selv voksede op som katolik, men at hans mor aldrig gik med i kirke. Faren og børnene holder op med at gå i kirke, angiveligt fordi forældrene bruger prævention, hvilket er imod den katolske kirkes holdninger.

Reuters forudser, at hvis man kan lide filmen, er man en agnostisk, sekulær humanist. Hvis man ikke kan lide den, er man dybt troende.