Ny kanalchef vil styrke P1 som samtaleradio

P1 er på rette spor som troværdig radiokanal. Men der skal være mindre foredragsradio og mere samtaleradio, mener kanalens nye chef, Thomas Buch-Andersen

Thomas Buch-Andersen overtog posten som kanalchef for P1 den 1. februar. -
Thomas Buch-Andersen overtog posten som kanalchef for P1 den 1. februar. - . Foto: DR.

Ordet ”taleradio” er misvisende om P1, mener kanalens nye chef, den tidligere ”Detektor”-vært Thomas Buch-Andersen, der satte sig i chefstolen den 1. februar. Han foretrækker at kalde P1 en ”samtaleradio”.

”Det lyder for meget af støvet monologradio, når man siger 'taleradio'. Vi vil i stedet gerne styrke den demokratiske samtale, og det gør P1 allerede godt, men samtalen skal gøres endnu mere appellerende for lytterne,” siger Thomas Buch-Andersen, der endnu ikke har bud på konkrete, nye programmer. Men samtale er altså et nøgleord for kanalens fremtidige retning:

”P1 skal være et forum for at føre samtaler som vælgere, borgere, forbrugere og privatpersoner. Og vi skal ikke kun levere levende samtaler mellem værter, kloge kilder og gerne endnu flere lyttere, vi skal også være i konstant samtale med samfundet. Dermed mener jeg, at vi ikke skal nøjes med at dække samfundsudviklingen, men også være med til at skabe den ved at sætte fokus på alt fra folkekirken til Folketinget for at styrke den demokratiske og kulturelle samtale om, hvor vi er på vej hen som samfund. Og P1 skal i det hele taget dække mennesket fra så mange sider, at vi når 36o grader rundt gennem gode samtaler.”

Men når du vil væk fra klassisk foredragsradio, er det så også udtryk for, at P1 mere skal være en diskussionsklub end en oplysende dannelsesinstitution?

”Foredragsradioen er jo næsten allerede historie, men vi skal da fortsat oplyse lytterne, men gerne gennem den gode oplyste samtale mellem folk, der ved, hvad de snakker om. Det er jo også i dialogen mellem intervieweren og den troende, landmanden, erhvervslederen eller den arbejdsløse, at dannelsen opstår, fordi man kun forstår andre, hvis man lytter til dem.”

P1 er tidligere blevet kritiseret for at nedlægge den store radiomontage til fordel for billigere radioformer. Er samtaleradio ikke også et skridt i den retning?

”Jeg synes faktisk, at kritikken er grundløs, for der bliver stadig lavet meget montageradio som en del af de forskellige programflader. Og det er klart, at P1 ikke skal være ét langt lytterprogram, hvor folk kan ringe ind. Forskellige emner kalder på forskellige former for samtaler. Og der er stor forskel på vores nyhedsoverblik om morgenen og vores kulturelle magasiner. Udfordringen er at finde den rigtige balance mellem at være det hurtigste medie, der findes - og fortsat være et fyrtårn for grundig journalistik og gode fortællinger.”

”Derfor skal der også i fremtiden for eksempel stadig være plads til de lange samtaler i Anders Laugesens skurvogn om 'Mennesker og tro'.”

”Tro er et naturligvis i det hele taget et område, som P1 fortsat vil løfte. Den kristne kultur er fortsat en del af P1's dna. Og jeg holder selv meget af de lange eksistentielle samtaler. Men der skal som sagt være plads til både debat og erfaringsinterviews i P1. Derfor er det godt, at vi for eksempel også har 'Religionsrapport', der mere religionskritisk kan dække metalaget i religionen. Vi skal på den måde dække religionens rolle i samfundet, men altid med respekt for den enkeltes erfaring.”

Den seneste tid har P1 også satset på mere folkelig flowradio. For halvandet år siden blev ”P1 Eftermiddag” lanceret, og siden er ”Kulturlørdag” for nylig kommet til. Og det er succesfulde eksempler på, at P1 stadig forsøger at forny sig med nye formater, mener Thomas Buch-Andersen.