Uden for Jelling Kirke står de to berømte runesten. Den største omtales ofte som Danmarks dåbsattest, da runerne fortæller om Harald Blåtand, der samlede riget og gjorde danerne kristne. Jellingstenen dokumenterer således, at kristendommen afløste den gamle nordiske gudetro.
Kong Harald Blåtand lod sig døbe cirka 965 og accepterede dermed den nye tro på vegne af hele sit folk. Det er dette vigtige kapitel i danmarkshistorien, som museet Kongernes Jelling ønsker at levendegøre i et nyt oplevelsescenter.
LÆS OGSÅ: Historikere gør op med Harald Blåtands kristning af Danmark
Malene Vilstrup, instruktør og manuskriptforfatter, er ophavskvinde til en hel vifte af idéer, som formidlingen af religionsskiftet skal bygges op omkring.
Jeg har altid interesseret mig meget for tro, så jeg er superglad for opgaven. Som filminstruktør forsøger jeg at fortælle en historie, så publikum næsten føler, at de oplever den på egen krop, at de er en del af handlingen. På samme måde er det meningen, at folk, når de går rundt i oplevelsescentret, gerne skal kunne føle på egen krop, hvad det vil sige at gå fra den gamle gudetro til kristendommen. Det er jo en voldsom ting. Hvis man skal forstå skiftet, skal man forstå det følelsesmæssigt, mener Malene Vilstrup.
Hun forestiller sig helt konkret, at udstillingen bygges op, så publikum fra at befinde sig i en kaotisk og farlig natur, hvori den gamle gudetro er dybt forankret, helt bogstaveligt går ind i en mere velordnet verden, hvor skiftet til kristendommen sker. De besøgende skal have naturens kræfter via lyde, bevægelser og fornemmelser helt ind under huden for eksempel som tordenbulder, tåge og mystiske væsener, der sidder i skovbrynet.
Når man fornemmer naturens kaos, og at man kan være helt prisgivet det, er det ikke svært at forestille sig, at man kan tro på andre guder, siger Malene Vilstrup, der selv har prøvet at befinde sig midt i den mægtige Amazonjungle og føle, at her er det naturen, der bestemmer.
Hun peger på, at religionsskiftet finder sted i en periode, hvor der bliver fældet rigtig meget skov, fordi man har brug for træ til en række store byggerier. Derved bliver landskabet mere åbent og overskueligt.
Harald Blåtand er en stor bygmester. Han bygger store ringborge, udvider Dannevirke og opfører den 800 meter lange Ravning Enge-bro over Vejle Ådal, hvilket var en utrolig kraftpræstation i et samfund, hvor der virkelig skulle knokles for blot at sikre sig føden.
Kristendommen går hånd i hånd med statsdannelsen. Der bliver uddannet præster, folk begynder at gå i kirke. Verden bliver i det hele taget lidt mere enkel og overskuelig. De gamle guder kunne dumme sig ligesom mennesker. Folk kunne se en fordel i, at Gud er ufejlbarlig. Måske har de tænkt, at der var større fordele for dem selv ved at bede til ham. Jeg tror også, de har set en fordel i at kunne bede om syndsforladelse. At slå ihjel var meget mere udbredt dengang, end det er i dag. Blev en mand for eksempel truet af en anden, løste han ikke sjældent problemet ved at slå sin fjende ihjel. Bagefter havde han det måske skidt med samvittigheden og fandt ro i syndsforladelsen, forklarer Malene Vilstrup.
Oplevelsescentret, der skal stå færdigt i foråret 2015, får til huse i en ny fløj, der bygges til det nuværende museum. Temaerne bliver, ud over religionsskiftet, Monumentområdet, vikingernes verden i Jelling og Harald Blåtand. Monumentområdet med de to berømte Jellingsten, kirken og de to kæmpegravhøje skal stå færdigt allerede om et halvt år. Fra arkæologiske udgravninger ved man, at hele området på Harald Blåtands tid har været indhegnet af et højt palisadehegn. Den oprindelige indhegning vil blive markeret med tre meter høje hvide betonsøjler, der skaber overblik uden at skærme hele området af. Arkæologiske udgravninger har også afsløret en meget stor skibssætning på området. Også denne vil blive markeret, så publikum kan danne sig et overblik.