Økonomi og gode historier

”Pengene og livet” er klog og underholdende - og giver inspirerende vinkler på økonomifaget

En af bogens største fortjenester er, at den viser økonomien som et såre menneskeligt fag, skriver anmelder Asger Brandt.
En af bogens største fortjenester er, at den viser økonomien som et såre menneskeligt fag, skriver anmelder Asger Brandt. Foto: singkham - Fotolia.

Engang kunne den samme filosof skrive værker om de mest forskelligartede ting. Aristoteles skrev lærde værker om alt fra etik, politik og anatomi til fysik, logik og digtning. Endnu i 1700-tallet voldte det ikke Adam Smith nogen problemer at skrive storværker om så forskellige emner som moralfilosofi og økonomi.

Siden da er en lang række felter blevet videreudviklet til specialiserede videnskaber, der som regel bliver hinanden stadigt fjernere. I dag kræver det højt specialiserede uddannelser at forstå videnskabelige værker i fag som fysik, filosofi og økonomi. Og hvad værre er: Selv de førende videnskabsmænd forstår sjældent en brik af, hvad der skrives i andre videnskaber end deres egen.

Man kan se bogen ”Pengene og livet” som et bevidst opgør med denne tendens. Fire idéhistorikere har her sat sig for at fortælle om økonomi på en måde, som ikke bare er almindeligt forståelig, men som også viser økonomien som et felt, der har en ganske umiddelbar berøring med en lang række andre områder, som nutidige fagøkonomer ellers vanligvis holder sig langt fra.

I denne bog er den bagvedliggende påstand, at det ikke giver meget mening at studere pengene løsrevet fra livet. Pengene og livet hører sammen. Pengene har ofte en tendens til at blande sig i vore moralske forestillinger, men i virkeligheden, vises det, er økonomien også gennemsyret af moralske forestillinger.

Mens den nyere økonomiske videnskab som regel søger at distancere sig fra moralske overvejelser, forholdt det sig anderledes for 500 år siden. Da den italienske renæssancemunk Luca Pacioli i 1494 udgav sit banebrydende værk om det dobbelte bogholderi, var det ikke kun med til at revolutionere økonomien. Det var også et projekt, der var nært forbundet med den religiøse mode i samtiden, der var meget optaget af at indføre teknikker til ”åndeligt bogholderi”.

”Pengene og livet” er fuld af den slags tankevækkende historiske eksempler. De økonomiske klassikere - rimeligt nok ikke mindst Adam Smith - bliver viet pæn opmærksomhed, men bogen har ingen ambitioner om at være en lærebog i økonomiens historie. Faktisk bruges der da også mindst lige så meget plads på sædvanligvis temmelig obskure bipersoner og kuriøse fænomener, som på store teorier og kanoniserede helte.

Det er en af den idehistoriske metodes væsentligste gevinster, at den - når den som her udfoldes bedst - formår at skabe forbindelser imellem det historiske og det aktuelle. Man bliver oplagt nok klogere på den aktuelle diskussion om ”konkurrencestaten” ved at få begrebet forbundet til den tidlige merkantilistiske tænkning, som forfatterne finder hos 1500-talsskribenten Botero. Mange nutidige begreber og fænomener tager sig meget anderledes ud efter at have været en tur i den historiske centrifuge.

I takt med at økonomien har udviklet sig til en temmelig teknisk fagvidenskab, har den renset godt ud i den underskov af relationer, der forbinder den med andre discipliner. Som mange andre fagvidenskaber har den haft travlt med at udluge ethvert spor af moralske overvejelser fra sit virke, og har i stedet udviklet en forkærlighed for matematiske modeller. Dermed er økonomien blevet et nyttigt værktøj i fagfolkenes hænder og en uundværlig hjælpedisciplin for politikerne. Undervejs har økonomien dog også i betydeligt omfang fortrængt sine egne forudsætninger. Det er dem, der igen dukker op til overfladen i ”Pengene og livet”.

Måske er det bogens største fortjeneste, at den viser økonomien som et såre menneskeligt fag. Det burde gøre det klart for enhver, hvorfor disciplinen er så vigtig. I lyset af denne menneskelighed bliver det samtidig næsten tilgiveligt, at de økonomiske modeller så åbenlyst er mere end almindeligt fejlbarlige. Man må håbe, at også økonomer finder tid til at læse den glimrende bog om deres eget fag. Måske er det dem, der kan lære allermest af den.

kultur@k.dk