Det er i grunden en lille og banal udstilling bestående af 24 plancher, der de næste 10 dage kan beskues i forhallen i rådhuset i København. Men mere skal der ikke til for at skabe international ballade mellem Israel, arabiske lande og FNs kulturorganisation Unesco.
Sidstnævnte har støttet udstillingen, ”Folket, Bogen, Landet”, som i billeder og ord skildrer det 3500 år gamle forhold mellem det jødiske folk og Det Hellige land, fra bibelsk tid til i dag.
Det emne skal man som international organisation med arabiske medlemmer tilsyneladende være forsigtig med at blande sig i.
Siden Unesco i 2011 optog Palæstina mod højlydte israelske protester har organisationen enten fået den ene eller den anden part op i det røde felt.
Denne gang er kritikken vendt mod den lille plancheudstilling, fordi den udelader at fortælle, hvad oprettelsen af Israel i 1948 havde af konsekvenser for områdets palæstinensere.
Nu er plancherne til Danmark og blev præsenteret mandag af blandt andre kulturminister Bertel Haarder (V), den israelske ambassadør i Danmark, Barukh Binah, og repræsentanter fra Unesco og Simon Wiesenthal Centret i USA. Det er sidstnævnte og Unesco, der står bag udstillingen.
Sagen om de omstridte plancher begyndte i 2014, da Wiesenthal Centret ville åbne udstillingen første gang i Unescos hovedkvarter i Paris.
Men den blev i første omgang aflyst, efter Unescos generaldirektør Irina Bokova bøjede sig for presset fra 22 arabiske medlemmer af organisationen, der beskyldte folkene bag udstillingen for at benægte palæstinensernes tilstedeværelse i Palæstina, for at være politisk ladede og dermed til skade for fredsbestræbelserne i Mellemøsten.
Den franske filosof Bernard Henry-Lèvy kaldte aflysningen for et knæfald for arabisk pres, og fra Simon Wiesenthal Centret lød det, at der var tale om censur.
Seks måneder efter lykkedes det alligevel at åbne udstillingen i Paris med en række ændringer, således at alle Unesco-medlemmer var tilfredse. Eksempelvis rettede man titlen fra at hedde "jødernes 3500 år lange forhold til landet Israel" til at hedde "jødernes 3500 år lange forhold til Det Hellige Land".
Udstillingen kom efterfølgende også til FN’s hovedkvarter i New York, USA’s kongres i Washington, Israels parlament i Jerusalem, Vatikanet og nu Københavns Rådhus, der er vært for udstillingen.
Det er fint med en historisk udstilling om religion i området, siger talsmand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed. Men der kunne godt have været gjort plads til palæstinenserne blandt plancherne, mener han:
"Selve essensen af den tragiske konflikt i Mellemøsten i dag handler om historiefortælling. Jeg er enig i meget af den jødiske fortælling, men er også meget uenig, når man fortæller om jøderne, der vender tilbage til deres land efter flere tusinder af år, og gang på gang springer det palæstinensiske folk over," siger Fathi El-Abed, der understreger, at Mellemøstkonflikten ikke er en religiøs konflikt.
"Det er en politisk konflikt, og vi vil insistere på retten til at se kritisk på den form for historiefortælling, som også påvirker danskernes syn på, hvad der sker i Mellemøsten, og som udspringer af af en historik, der går tilbage til 1930'erne og 1940'erne," siger Fathi El-Abed.
Til åbningen mandag eftermiddag blev det understreget, at udstillingen ikke er politisk. Det sagde blandt andre rabbiner Abraham Cooper fra Wiesenthal-centret, der var kommet fra Los Angeles, USA, til åbningen i København mandag eftermiddag.
”Det er en historisk udstilling, der kan bidrage til at adskille myter fra den historiske sandhed,” sagde han til den fremmødte forsamling af danske rabbinere og jøder, politikere og ambassadører.
Bertel Haarder efterlyste ikke mere balance og sagde i sin tale, at udstillingen netop er et bevis på Unescos formål, nemlig at fremme international dialog og dermed fremme fred.
”For fred kræver mere end politik og økonomiske aftaler. Det kræver moralsk og intellektuel forståelse for hinandens historie og kulturarv,” sagde Haarder.
Artiklen er opdateret 9. juni 10.30 med informationer om ændringer i udstillingen efter klager fra arabiske lande.