Opgør med en tyngende familie-tavshed

O Regitze Schrøders debutroman på dansk behandles tabubelagte familiehemmeligheder og generationer, men uden at der er rigtig bid i historien

Regitze Schrøders debutroman: Når tavshed taler.
Regitze Schrøders debutroman: Når tavshed taler.

At alle familier har hemmeligheder, nogle mere tabubelagte end andre, er en kendt sag. For Clara i denne roman har forældrenes tavshed om oplevelser og følelser været en byrde, der har tynget i hendes eget liv, og som hun i moden alder sætter sig for at gøre op med.

Clara er hovedperson i Regitze Schrøders debutroman på dansk. Forfatteren har haft en karriere inden for erhvervslivet og blandt andet været bosat i Frankrig, hvor romanen sidste år udkom i fransk udgave. Også hendes hovedperson pendler mellem dansk og fransk kulturliv; som ung studerede hun i Paris, og ved romanens begyndelse er hun på vej derned igen for at gense Sarah, tilsyneladende en ven af familien.

Claras drøm er at skrive fiktion, men hendes voksenliv har været fyldt op med karriere og forholdet til mænd børn er det ikke blevet til og så tumler hun med den uforløste bagage fra barndommen, som er svær at sætte ord på.

LÆS OGSÅ: Kamp for at få hinanden, kamp for at slippe fri igen

Claras mor, Lucia, er kommet på plejehjem, og på én af sine travle besøg opdager Clara nogle uniformsknapper, som moren har skjult, og som er påtrykt logoet for Waffen SS. Måske er de nøglen til den hemmelighed, der altid har ligget tungt over barndomshjemmet, og som også omfatter Sarah. Det bliver Clara klar over, da Lucia afslører afmålte følelser over for hende og for Claras planer om at besøge hende. Hvem er denne Sarah, og hvilken betydning har hun haft i forældrenes liv?

Romanen klipper mellem Claras, Lucias og Sarahs synsvinkler, og langsomt afklares Lucias og Sarahs indbyrdes roller og den betydning, de har haft for Andreas, Claras far. Han viser sig at have været midtpunktet i et trekantsdrama, og også for Clara har han været omdrejningspunktet som den mest elskede forælder, den, der kunne øse af fantasi og livsglæde, men også forsvinde i mørke følelser. Lucia derimod var den tilknappede og pligtopfyldende.

Clara opdager imidlertid en anden side af hende: en så stor rummelighed og kærlighed til sin mand, at hun stiltiende gennem mange år har accepteret hans kærlighedsforhold til Sarah. Uniformsknapperne fra Waffen SS taler tydeligt om nogle af smertepunkterne i Andreas fortid. Andre stykker Clara og læseren sammen efterhånden. Ligesom Sarah, der er jøde, har Andreas været i kz-lejr, og arrene herfra gør hans liv med kone og barn vanskeligt. Sarah bliver med sine parallelle erfaringer hans følelsesmæssige ventil, Lucia den, der skaber de trygge rammer, og Clara bliver kærlighedsbarnet, som han forguder, men samtidig binder i et afhængighedsforhold.

Clara konfronterer Lucias og Sarahs verdener med hinanden for selv at blive fri og i stand til at skrive. Det er en væsentlig problemstilling, og romanens mange synsvinkelskift skaber et flow, der fænger og gør nysgerrig. Vi følger gerne Lucias og Sarahs historier og bliver klogere undervejs. Spørgsmålet er imidlertid, om vi også forstår, hvorfor dette trekantsforhold får så afgørende en indflydelse på barnet. Lidt mere bid i Claras historie for eksempel i skildringen af barndomsoplevelser havde måske givet svaret.