På flugt mod friheden

Lille underfundig norsk film om en mands kamp med naturen og med sig selv

Ole Giæver i rollen som den norske guttermand Martin, der kæmper mod naturen, den ydre som den indre, i den fine lille film ”Mod naturen”.
Ole Giæver i rollen som den norske guttermand Martin, der kæmper mod naturen, den ydre som den indre, i den fine lille film ”Mod naturen”. . Foto: Øst for Paradis.

Hvad gør man i Norge, hvis man er en mand i slutningen af 30'erne, der sidder fast i ægteskabets og jobbets rutiner og brænder inde med et begær efter en anden tilværelse? Man tager på fjeldet!

Derfor er Norges fjelde hver weekend og året rundt fyldt op af indebrændte nordmænd, der desperat forcerer terrænet i et forsøg på at trænge igennem til en anden virkelighed og et nyt selv. De fleste tager hjem igen søndag aften, hvorpå roen atter sænker sig over naturen. Men sænker roen sig over nordmanden? Det kan man ikke være helt sikker på, slet ikke i filmen ”Mod naturen”.

Den underfundige tragikomiske lille film om en mands kamp med naturen og med sig selv er skrevet og instrueret af Ole Giæver, der også spiller den altdominerende hovedrolle som manden på fjeldet.

Det egner han sig perfekt til. Han er en mand fuld af besværgende maskulinitet. Men samtidig stråler hans ansigt af usikkerhed og sårbarhed og en dyb indre tvivl om eget værd.

”Mod naturen” er skabt som en slags billedfrise hen over en indre monolog, hvor Martin - som manden hedder i filmen - taler med sig selv om sit mistrøstige liv. Konen, han ikke rigtig længere begærer, jobbet og kollegerne, som han ikke rigtig længere synes om, og sønnen Karsten, som han ikke føler, han kan nå ind til. Det er en mands tankeverden. Virkelig, hudløs og helt uden filter!

En desperat mand på flugt fra sig selv og alt, hvad en triviel, småborgerlig tilværelse indebærer. Han har stærke erotiske fantasier om ekspeditricen i det norske svar på Spejdersport, han har konstant dårlig samvittighed over for konen, som han på én gang elsker og forsager og længes så utroligt og i bogstaveligste forstand ubegribeligt efter. Derfor søger han væk, måske for i sidste ende at kunne føle sig tæt på hende.

”Mod naturen” følger ham op i fjeldet og ind i naturen, hvor hans civilisatoriske immunforsvar langsomt eroderer, mens han skrider ud i en romantisk drøm om naturen som den store forløser.

Tænk at være en ørn, der suverænt svæver over landskabet! Ørnen inkarnerer alt det, Martin ikke er. Men naturen er jo i sidste ende ligeglad med, hvad vi tilskriver den.

Filmen har sin egen subtile modus, hvor man aldrig rigtig er klar over, hvad der er realitet, og hvad der er drøm i Martins færd ind i og kamp mod naturen.

Martins egen natur går flere gange over optugtelsen, blandt andet i en fjeldhytte, hvor han skal overnatte sammen med to fremmede kvindelige fjeldvandrere. Men filmens surreelle karakter skaber en tvetydighed. Er dette også noget, Martin drømmer, eller er det et reelt tilbud om et andet liv?

De gamle nordiske folkeviser beskrev ofte såkaldte ”overgangssituationer” fra en livsfase til en anden. ”Mod naturen” handler om en sådan overgangssituation og om, hvor fristende og farlig den er.

Som mand ser man filmen med en vis masochistisk ængstelse. Det er en ærlig, genkendelig og kun alt for menneskelig film om den moderne mand. Og derfor pinligt morsom uden på noget tidspunkt at være plat. Tværtimod er ”Mod naturen” fuld af sårbar maskulinitet og sensibilitet. En fin film om ubærlige realiteter i de fleste mænds liv.