Palmepris til Israel-kritikere vækker debat

Olof Palmes Mindefond kritiseres for at tildele årets Palmepris til journalisten Gideon Levy og præsten og forfatteren Mitri Raheb

Olof Palmes Mindefonds tildelte i torsdags årets Palmepris til den evangelisk-lutherske præst og forfatter Mitri Raheb. Han anklages af flere svenske præster og den israelske ambassadør i Sverige for at sprede hadpropaganda mod Israel. Her ses Mitri Raheb ved en konference på Christiansborg. Arkivfoto.
Olof Palmes Mindefonds tildelte i torsdags årets Palmepris til den evangelisk-lutherske præst og forfatter Mitri Raheb. Han anklages af flere svenske præster og den israelske ambassadør i Sverige for at sprede hadpropaganda mod Israel. Her ses Mitri Raheb ved en konference på Christiansborg. Arkivfoto. . Foto: Casper Christoffersen.

Kritikken af Sveriges position som pro-palæstinensisk i synet på konflikten i Mellemøsten har fået ny næring.

Det sker, efter at Olof Palmes Mindefond i torsdags tildelte årets Palmepris til den evangelisk-lutherske præst og forfatter Mitri Raheb.

Han anklages af flere svenske præster og den israelske ambassadør i Sverige for at sprede hadpropaganda mod Israel og afvise jøders historiske tilknytning til Israel.

Ulf Cahn, der er generalsekretær i organisationen Förenade Israelinsamlingen, mener, at fonden er medvirkende til at sprede et misvisende billede af virkeligheden.

”Det er en tragisk beslutning, for en person som Raheb fortjener ikke opmærksomhed. Hans teologi er ekstrem, og han spreder falske historier om Israel. Beslutningen passer ind i mange svenskeres naive, fredselskende og virkelighedsfjerne indstilling,” siger Cahn.

Raheb deler prisen med den venstreorienterede israelske journalist Gideon Levy, der ønsker at skabe ét land for israelere og palæstinensere.

”Både Raheb og Levy repræsenterer et ekstremt lille mindretal. De fleste palæstinensere er muslimer, og de færreste jøder ønsker at nedlægge Israel til fordel for en samlet stat. Derfor er der ingen, der støtter dem, og når de får prisen, narrer man det svenske samfund til at tro, at deres holdninger er virkelighed,” forklarer Cahn.

I mindefondens bestyrelse er flere af medlemmerne ansat i Svenska kyrkan, og derfor skal man se prisuddelingen som et led i kirkens ensidige stillingtagen i Palæstina-spørgsmålet.

Det mener Johanna Andersson, der er præst i Svenska kyrkan og arbejder med ligestilling ved universitetet Chalmers tekniska högskola i Göteborg.

”Sagen udstiller en helt ubalanceret holdning til konflikten og en meget hård retorik mod Israel. Det er et signal, der desværre forstærker Israel-modstanden og forsimpler billedet af en ekstremt kompliceret konflikt,” siger Johanna Andersson.

Hun mener, at mindefonden er medvirkende til at fremme en racistisk forestilling om Israel.

”Mange, der i dag sidder i ledende stillinger i kirken, kommer fra 68-generationen, hvor holdningen til Palæstina blev præget af datidens venstreorienterede bølge, og det er problematisk, fordi kirken repræsenterer to tredjedele af folket og ikke bare en lille socialdemokratisk gruppe,” siger Andersson.

Fra fondens side afviser præst i Svenska kyrkan og bestyrelsesmedlem Anna Karin Hammar kritikken af beslutningen. Hun mener, at Vesten bør indføre total boykot af Israel.

”Der er ikke noget problematisk ved Raheb. Han er en vigtig del af civilsamfundet i Betlehem. Han repræsenterer international solidaritet, og det gør Svenska kyrkan også,” siger hun.