Peder Frederik Jensens ”Vold” er sæsonens mest markante bogudgivelse

Peder Frederik Jensens nye roman ”Vold” krydsklipper mellem Afrika, Danmark og Eksjugoslavien og er et rasende opgør med forældregenerationens ansvarsløshed

Peder Frederik Jensens ”Vold” er sæsonens mest markante udgivelse. Han skriver stærkt, vulgært og smukt om livets store udfordringer og smertepunkter, mener anmelder Svend Skriver.
Peder Frederik Jensens ”Vold” er sæsonens mest markante udgivelse. Han skriver stærkt, vulgært og smukt om livets store udfordringer og smertepunkter, mener anmelder Svend Skriver. . Foto: Lars Gundersen.

Det begynder med en tur til Afrika. Hovedpersonen Simon i Peder Frederik Jensens nye roman ”Vold” er rejst ned til det store farvemættede kontinent. Han vil opleve verden og skrive om den. Derfor bliver romanen også fortællingen om, hvordan forfatterens alter ego Simon kæmper med skriften under tilblivelsen af det værk, som møder læseren.

Det er set før i litteraturhistorien og kunne måske godt lyde en anelse trivielt, men faktisk er der tale om en meget vellykket roman, som i høj grad favner sin samtids verden. Det fornemmer man ikke mindst i skildringen af Afrika.

Vores hovedperson Simon forsøger at komme tæt på kontinentet og forstå nuancerne i korruptionen, fattigdommen og de interne uroligheder, men også de skønne sider.

Hvilke faktorer er det, der gør, at det er så uhyre vanskeligt for mange afrikanske lande at skabe en tålelig tilværelse for sine borgere?

En senegalesisk FN-medarbejder, som Simon møder på sin vej, sætter ord på miseren: ”Vi har alt. Ressourcer, olie, tømmer, plads, mennesker, hav, natur, alt. Det eneste vi ikke har, er initiativ. Vi gør ikke noget ved det, og igen og igen falder vi i korruptionens fælde. Det er det, der smadrer det.”

I en af romanens mere pittoreske scener skal Simon med en bus i Mali. Og her bliver problemerne meget jordnære. Ingen ved præcis, hvornår bussen faktisk kommer til at køre, og alle må indstille sig på at vente. ”Der var,” med fortællerens ord ”gået Afrika i den.” Bønderne, som også skal med bussen, begynder på et vist tidspunkt at pakke deres geder ned i sække, der efterfølgende surres fast på bussens tag.

Da passagererne endelig får mulighed for at komme om bord på bussen, får de derfor en ubehagelig overraskelse: ”I det ellers knastørre Mali skulle Simon så opleve en slags regn. Ikke af den gode, livgivende slags, (“) men en kvalmende og ulidelig regn af pis fra hundredevis af dyr på taget over dem. Det bogstavelig talt løb fra loftet. På gulvet var der søer. Sæderne var klistret ind.”

”Vold” er imidlertid ikke kun en roman om Afrika. Det er i lige så høj grad en roman om Danmark i lyset af verden i øvrigt. For når Simon overhovedet er rejst ud i verden, er det også for at bryde ud af de mønstre, som forældrene hjemme i Danmark har indlejret ham og hans søskende i gennem nye forelsker, skilsmisser og rent ud sagt forbløffende familiekonstellationer.

Forældrenes trang til selvrealisering og seksuel frisættelse blev af børnene oplevet som et veritabelt frigørelsestyranni. Det bliver tydeligt undervejs i romanen, når Simon efter hjemkomsten fra Afrika lag for lag skræller sig ind til kernen i sin families historie.

Et af de elementer, som generer ham mest, er de mange kræfter, som alle de involverede parter bruger på at fortolke deres egen situation: ”Hvis de havde været ingeniører og havde brugt den samme mængde energi og tid på en virksomhed, som de bruger på at manipulere, analysere og frem for alt fortælle historier om sig selv, kunne familien have ejet verden og bygget de største broer og hoteller, eller de kunne have haft et rederi og opkøbt Mærsk, men i stedet bruger de hver især år, hele og halve liv, på at brygge historier.”

Det er en fascinerende forestilling, Peder Frederik Jensen maler frem i læserens bevidsthed. For når man tænker på, hvor meget energi vi som velfærdsdanskere i gennemsnit bruger på at komme os over de fortrædeligheder, vi angiveligt er blevet udsat for fra forskellig side, slås man af forundring. Ikke mindst når man som vores hovedperson Simon har været vidne til den gennemsnitslige afrikaners indædte kamp for overlevelse og bedre vilkår for sig selv og sine nærmeste.

Og det er netop her, Peder Frederik Jensen viser sit mesterskab. Ved at krydsklippe skæbneforløb fra Afrika, Eksjugoslavien og Danmark lykkes det ham ikke blot at tegne et nuanceret portræt af dele af den generation, der blev født i 1970'erne og voksede op under 68'ernes skilsmisserevolution, men også at holde et kosmopolitisk spejl op for vores danske samtid og kaste et nuancerende lys ind over den verserende flygtningedebat.

Dog opleves den forklarende og velmenende udlægning af terrorangrebet i København som en bagatellisering af tragedien, hvilket ikke bidrager med noget substantielt til den overordnede fortælling.

Den kritik skal dog ikke skygge for, at Peder Frederik Jensens ”Vold” foreløbig er sæsonens mest markante udgivelse. Han skriver stærkt, vulgært og smukt om livets store udfordringer og smertepunkter.

kultur@k.dk