Stemningen er mat i teltet. Og det er endda premiere. Første afdeling har været underholdende, men ikke tåretrillende sjov, publikum har kun sjældent klappet i takt, og et par af numrene har mest virket som skitser til noget, der kunne have udviklet sig til revyens store nummer - som Henrik Lykkegaards skarpe, men meget kortfattede "Ritts sortie".
Men så sker det. Halvvejs inde i anden afdeling er det pludselig bifaldet, benovelsen og den latter, man næsten ikke tør slippe løs af skræk for at gå glip af næste linje, der får teltdugen til at blafre i buer udad. For ind kommer hun - eller han - evigt solbrændte Ulf Pilgaard med grøn øjenskygge og politiuniform på og siger god dag som "Perlemor", Hanne Bech Hansen.
Det er et nummer af en genialitet, en sproglig sans så suveræn, at ingen revyer har hørt mage i årtier. Ideen er unik og præcis: Hvis "perker" kan blive til "perle", kan alle ord blive til hvad som helst. Så Vase/Fuglsang har lavet en tekst, der er helt sort, men samtidig giver mening og kan forstås.
Manden foran griner så meget, at hans kone skubber ham i siden og siger, at det er pinligt, fordi stolen rokker af det, mens en skuespiller på rækken ved siden af læner sig frem og ser anerkendende på forfatterparret ved siden af ham. Og der er mere end god grund til, at manden griner, så stolen vipper. Nummeret er leveret af en mand, der er så sikker, så utrolig i sin tegning og timing, at han kan give det, det fortjener - og revyen fortjener. Har brug for ligefrem. For den megen snak om krise i alle de andre numre - primært skrevet af Carl-Erik Sørensen - er også gået over i revyen. Ikke på salgstallene, for der runder den allerede de 95.000 solgte billetter inden premieren, men i teksterne. Carl-Erik Sørensen er dygtig, mesterlig, men der er også meget automatpilot over hans tekster. Det er i høj grad Ulf Pilgaards elegance, der gør nummeret om den bitre bankdirektør, der har mistet sin bonus, til noget. Så skarpt, så man skærer sig, er det ikke. Og parodien på "lille Lars fra Græsted" kører også på fadølsklicheer uden bilag, som mest vinder, fordi det er sjovt, at det er Lisbet Dahl, der er Lars Løkke. Og så er der selvfølgelig og ikke mindst Ditte Hansen, der får lov til både at være meget alvorlig i en tekst om trafficking "Dukkeflise" og på velkendte veje som den håbløse coach, der gerne vil give "Et par gode råd", som ingen har lyst til at lytte til.
"Alting blir? sjovere igen", lover Carl-Erik Sørensen os dog i finalenummeret. Det satser vi så på. Især hvis der bliver lidt mere plads til Vase/Fuglsang på forfattersiden - for de sidste mange år har de stået for revyernes kulmination.
Cirkusrevyen 2009. Teltet på Bakken til den 29. august. Aalborg Kultur- og kongres-center fra den 2.-5. september.