Postkort fra Sydslesvig

Slesvig Domkirke. Foto: Steen Agger

En familietur til det sydslesvigske åbner for både minder og kulturhistoriske skatte

Inden min familiegruppe og jeg krydsede grænsen til Tyskland, besøgte vi marsklandsbyen Ballum, hvor jeg som barn holdt ferie sommer efter sommer. Vi overnattede i den gamle digegreves gård, Klægager. Som led i landsbyens bevaringsprojekt er gården nyrestaureret, og da den i modsætning til andre gårde ligger højt, har man udsigt over både marsk og Vadehavet.

Hvis nogen endnu husker Lene og Sven Grønlykkes film ”Balladen om Carl-Henning” fra 1969, kan det måske interessere, at lidt vest for digegrevens gård ligger kirken, hvor filmens hovedperson - bevægende spillet af en ganske ung Jesper Klein - blev begravet. Og lige ved siden af den bor den i Højskolesangbogen stærkt repræsenterede digter Jens Rosendal.

Fra Ballum kørte vi gennem Nationalpark Wattenmeer mod Halligerne, de små øer ved Slesvigs vestkyst, der er ubeskyttede af diger, og hvis boliger for at undgå oversvømmelser er bygget på fire-fem meter høje ”værfter”. Vi havde planlagt en sejlads i øhavet, men da der blæste en stiv kuling, valgte vi i stedet at køre til Hamburger Hallig ad en vejdæmning fra 1970, der oversvømmes cirka 60 gange om året. Her vrimler det med fugle, og i træktiden opholder op mod 30.000 bramgæs sig på denne ø for at opbygge fedtreserver, inden de flyver videre mod Nordpolen. Da vi selv havde brug for at opbygge vores reserver, opsøgte vi øens traktørsted, hvor vi havde hørt man kunne få ”Krabbenbrot mit Spiegeleiern”.

Det viste sig imidlertid at være svært, for vi kunne hverken betale med kort eller danske kontanter. Det fik mig til højt at udbryde ”Das ist doch nicht möglich!”.

Herefter rejste en venlig ældre tysker sig fra sit bord og spurgte, hvor mange kroner der gik på en euro. Da jeg havde svaret ”syv” - en fordelagtig kurs for mig, opdagede jeg beskæmmet senere - tog han sin tegnebog frem og rakte mig 80 euro. Mens jeg fandt danske kontanter frem, takkede jeg ham varmt, og så slog vores oprevne selskab sig ned ved et langbord. Her blev vi venligt betjent af en servitrice, der talte flydende dansk og viste sig at høre til det danske mindretal.

At der i Slesvig bor dansksindede, blev også tydeligt for os, da vi besøgte den smukke kanalby Frederiksstad, der ligger i marsken på en banke mellem Ejderen og dens biflod Trene. Her faldt jeg i snak med fire børn, der på distinkt dansk fortalte mig, at de gik i første, anden, tredje og femte klasse. Deres skole var dansk, og de var tydeligvis ivrige efter at tale dansk med turister nordfra.

Østpå var den største oplevelse ubetinget byen Slesvig, der ligger inderst inde ved Slien, den lange fjord der fra Østersøen trænger ind i landet. Det kom bag på mig, hvor meget der er at se på Gottorp Slot, der i tv-serien ”1864” blev brugt som location, og som nu er delstatsmuseeum. I malerisamlingen er der værker af Lucas Cranach (1472-1553), herunder portrætter af vennen Luther samt et billede af Adam og Eva med æble og slange. På det optræder Cranachs karakteristiske kvindetype, der ifølge Salmonsens Konversationsleksikon er kendetegnet ved smækker talje, store fødder, rundt hoved med livlige kineseragtige øjne og frisk huld. I galleriet for klassisk modernisme hænger billeder af Emil Nolde og andre kendte ekspressionister.

Da jeg voksede op i det sogn på Sundeved, hvor Nydambåden blev udgravet - og da jeg allerede som barn læste den prisbelønnede børnebog ”Offerbåden i Helligmosen” af førstelærer Andersen på Sottrup Skole - dvælede jeg længe foran det 23 meter lange egetræsroskib. Det blev bygget omkring år 300 og har siden 1948 været udstillet på Gottorp Slot.

I Sankt Petri-domkirken med det 112 meter høje tårn bør man se Bor-desholm-alteret, der blev skåret af Hans Brüggemann 1514-1521, og som med næsten 400 figurer skildrer kristendommen fra Adam og Eva til dommedag. I Slesvig benyttede vi også lejligheden til at se A.P. Møller-gymnasiet - det andet danske gymnasium i Sydslesvig - der med en stor campuslignende plæne foran sig ligger smukt ned til Slien. Det traf sig så heldigt, at der netop den dag var translokation, så vi hilste på nogle nyudklækkede studenter i stort skrud, lige inden de skulle danse lanciers.

Sydslesvig virker påfaldende dansk, både hvad landskaber og bygninger angår, så tanken strejfede mig, om landsdelen ikke burde høre til Danmark. Men ved afstemningen i 1920 var det jo kun området fra Kongeåen til den nuværende grænse, der stemte sig hjem til Danmark. Så om nogen urimelig grænsedragning er der vel ikke tale.

I Siegfried Lenz' roman ”Tysktime” foregår handlingen i marsk- og digelandet lige over for Hamburger Hallig. En anden forfatter fra dette område er Theodor Storm (1817-1888). Han beskrives som en hjemstavnsdigter af høj rang, der skildrer naturen om menneskene og skæbnens indgriben i deres tilværelse. Jeg har lige læst hans langnovelle ”Skimmelrytteren”, og den kan jeg varmt anbefale.