Hvad betyder kulturelle menneskerettigheder i dag?
”FN-landene har længe diskuteret, hvad der er kernen i menneskerettighederne. Civile og politiske rettigheder eller sociale og kulturelle. USA har fokus på de civile og politiske rettigheder, mens asiatiske lande slår på retten til økonomisk udvikling ud fra en holdning, at det jo ikke nytter med ytringsfrihed, hvis folk sulter. Tendensen har været, at de blødere rettigheder er blevet stedmoderligt behandlet. Men FN's holdning er, at alle rettigheder er lige vigtige.”
Hvorfor er kulturelle rettigheder vigtige?
”Der er efterhånden stor enighed om, at retten til eksempelvis uddannelse er vigtig. I mine øjne bør adgang til uddannelse være kernen i menneskerettighederne. Hvis ikke man har adgang til viden, kan man ikke hæve det sociale niveau og nyde godt af det moderne samfunds muligheder. Alt starter med uddannelse. Det er retten til at blive oplyst, få gavn af videnskaben og deltage i kulturlivet.”
Hvorfor er det særligt relevant at diskutere nu?
”Set med danske øjne har vi en regering, der desværre mener, at kulturlivet er en luksus, der ikke har brug for støtte. Men det mener jeg er forkert, ikke mindst i en tid med mere global diversitet end nogensinde, og hvor ingen er enige om noget som helst. Verden er blevet mindre, vi oplever flygtningestrømme over landegrænser. I vores demokrati med mange forskellige mennesker er konsensuspolitik vanskelig. Her kan kulturen være en arena, hvor man taler sammen, og konventionerne et værktøj til at tale respektfuldt sammen. Menneskerettighederne er i dag det eneste etiske sprog, vi har på den globale scene. Det er også visionen for FN's særlige rapportør for området kulturelle rettigheder, Farida Shaheed, der har skrevet flere rapporter om emnet.”
Hvordan er kultur en rettighed for både mig og en kvinde i Burma?
”Det handler dybest set om identitet og om retten til at være den, man er. Der bliver rykket meget ved menneskers identitet i disse år på grund af globalisering og konflikter. Man kan ikke tage sin identitet for givet. Verden er udfordret i en situation, hvor vi ikke længere er homogene. USA og Australien er eksempelvis grundlagt på forskelligheder og evnen til at tale sig ud af det. Der er vi ikke i Danmark. Det skal vi lære.”
Nævn en måde at tale sig ud af en konflikt på.
”Shaheed nævner selv historieskrivning. Det handler om at få skrevet historien mest fair for alle parter. For folks historie er også en rettighed. Og så nytter det ikke at mørklægge visse dele af historien, som måske kan være ubehagelig. I en dansk kontekst kan det være historien om Grønland og Dansk Vestindien. Franske og tyske historikere er også gået sammen om at skrive landenes forhold set fra begge sider. Det samme gælder Israel-Palæstina-konflikten.”
Handler det også om retten til et egnsteater og et bibliotek?
”Det er bredere, og i dansk kontekst er adgang til god kultur blevet en kampplads. Populærkultur taler til følelserne, men det er vigtigt at lære noget. Når man skærer i kulturen, som regeringen vil, så bliver kulturen underkendt som helt central oplysning til borgerne.”
Er nedskæringerne et brud på menneskerettighederne?
”Ikke direkte. Men det er farligt og en fatal undervurdering af, hvor vigtig kultur er, navnlig i en multikulturel virkelighed.”
Hvad skal der komme ud af konferencen?
”Vi vil gerne sætte fokus på, at alle rettigheder ses som en helhed, så man for eksempel ikke kun lytter til ngo'er eller andre partshavere, der har et bestemt synspunkt. I dag bliver kultur i stigende grad hægtet op på neoliberale idéer om økonomiske nytteværdier. Men hvad sker der, når private fonde også trækker sig? Hvad med ressourcesvage befolkningsgruppers adgang til kulturen? Hvad sker der med eksempelvis den danske sangskat, hvis den ikke udbredes og anvendes?”
”Uden offentlig støtte risikerer store dele af kulturen at forsvinde. Så bliver det populærkultur som Robinson-ekspeditionen, der vinder.”