På sporet af Grundtvig

Skuespilleren Christian Steffensen har succes med byvandringer i Grundtvigs fodspor fra Vor Frelsers Kirke til Vartov i København

Skuespilleren og sangeren Christian Steffensen har fundet en niche i at klæde sig ud som kendte danske forfattere og føre interesserede gennem København, mens han synger, fortæller og læser op undervejs. I morgen går han to ture i Grundtvigs fodspor i anledning af den gamle salmedigters fødselsdag. Her ses han i Vartov. –
Skuespilleren og sangeren Christian Steffensen har fundet en niche i at klæde sig ud som kendte danske forfattere og føre interesserede gennem København, mens han synger, fortæller og læser op undervejs. I morgen går han to ture i Grundtvigs fodspor i anledning af den gamle salmedigters fødselsdag. Her ses han i Vartov. –. Foto: Leif Tuxen.

Foran Vor Frelsers Kirke i København kommer en lille pige hen til en mand i præstekjole.

Kendte du damen, der blev begravet i dag?.

Det gør manden ikke. For selvom skuespilleren Christian Steffensen ligner en præst, er han kun klædt sådan på for at fortælle om en anden mand, der blev bisat i kirken for længe siden. For det var både her, Grundtvig blev bisat i 1872, og her han indledte sit virke som kongelig udnævnt kapellan i 1822. Og derfor har Christian Steffensen naturligt nok valgt stedet til at starte sine vandringer i Grundtvigs fodspor.

LÆS OGSÅ: Jeg er grundtvigianer, fordi jeg tør tvivle

Selv kalder han sine foredrag for dramatiserede byvandringer, der også indeholder sange og oplæsninger fra kendte forfatteres værker. Og han har med tiden via sit etmandsfirma opbygget en foredragsvirksomhed, der både kan føre folk rundt i Holbergs, H.C. Andersens, Kierkegaards og altså Grundtvigs København. For de fantastiske fire forfattere levede og skrev alle her en stor del af deres liv. Og Christian Steffensen har gjort det til en del af sin levevej at klæde sig ud som dem, mens han fortæller og synger.

I morgen går han to ture i Grundtvigs fodspor i anledning af den gamle salmedigters fødselsdag. Og Kristeligt Dagblad var med på en tidligere tur for at få en fornemmelse af, hvordan en nutidig skuespiller fortolker den gamle salmedigter. Helt efter bogen begyndte turen med en salme:

Kirken den er et gammelt hus, siger Christian Steffensen, inden han giver det sandalklædte publikum en længere indføring i Grundtvigs opvækst og dannelse uden for København.

Grundtvig blev født i Udby ved Vordingborg, kom i en slags familiepleje i Midtjylland som niårig, i latinskole i Aarhus som 15-årig og blev senere huslærer på herregården Egeløkke på Langeland. Men det var i København, han læste teologi, og det var her, at digteren, præsten, historikeren, politikeren, pædagogen og sprogforskeren Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) boede i sammenlagt 65 år af sit liv.

På nogle adresser her i København boede han blot få måneder, på andre i mere end 10 år, men da han begyndte som præst her i Vor Frelsers Kirke, havde han altså allerede lagt grunden til sit enorme forfatterskab, fortæller Christian Steffensen, inden han fører os ind i kirken og peger op på prædikenstolen, hvor Grundtvig engang stod som 39-årig og kiggede ud over sin menighed for første gang.

Det var også derfra, han citerede sin julesalme Velkommen igen Guds engle små som en afslutning på sin julemorgenprædiken i 1824. Man kan næsten se, hvor han må have fået inspirationen fra, siger Christian Steffensen og peger rundt på de mange englefigurer i kirken.

Selvom det jo lyder fredlydt, blev det nogle hårde år for Grundtvig at være præst her. Han skrev en del salmer og værker i de tre år, men det hele endte stormfyldt, siger Christian Steffensen med et øjebliks hemmelighedsfuldt smil, inden han fortæller historien om, hvordan Grundtvig blev rasende, da han i 1825 læste et værk af professor H.N. Clausen.

Clausen skrev, at Bibelen var uforståelig for almindelige folk. Det fik Grundtvig til at fare i blækhuset i et modsvar, som han kaldte Kirkens Gjenmæle.

Og Grundtvig forlangte faktisk, at Clausen skulle fyres som teologiprofessor på grund af sin vranglære. Det hele endte med, at Clausen vandt en injuriesag mod Grundtvig, så Grundtvig faktisk blev idømt livsvarig politicensur, siger Christian Steffensen og slår en rutineret latter op, idet han tilføjer:

Typisk for Grundtvig nedlagde han sit embede i protest, og det skulle da heller ikke blive det sidste, man hørte til Grundtvig, siger Christian Steffensen, inden han leder os videre til forskellige adresser i byen, hvor Grundtvig enten boede eller virkede som taler.

De første mange år, Grundtvig boede i København, boede han på forskellige adresser på Christianshavn, og det var også ved Christianskirken få hundrede meter fra Vor Frelsers Kirke, at Grundtvig genoptog sine prædikener for folket som gæsteprædikant.

Herfra fører turen over broen til Sjælland, hvor Christiansborg er et naturligt stoppested. For her sad Grundtvig med i den grundlovgivende forsamling i 1848 og sidenhen i Rigsdagen:

Ironisk nok skrev demokraten Grundtvig ikke selv under på Grundloven, måske fordi han havde et særligt forhold til kongehuset. Han var heller ikke medlem af noget parti, men han kom til at præge Folketingets arbejde gennem sine stærke liberale holdninger til alt fra godkendelse af borgerlig vielse til kvinders rettigheder, forklarer Christian Steffensen, inden vi faktisk skruer tiden et år tilbage og nu står under Kristeligt Dagblads chefredaktørs kontor på Vimmelskaftet:

Der findes et billede, hvor Grundtvig står på dén balkon den 21. marts 1848 og ser det store optog af københavnske borgere, der er på vej til Christiansborg for at forlange forfatningsfrihed. Der var revolutionsstemning på gaden den dag, og Grundtvig syntes vist, at det var et værre optøjer. Men han skiftede hurtigt mening og forstod behovet for demokrati. Og snart blev han en glødende fortaler for folkestyret, forklarer Christian Steffensen.

Han tilføjer, at Grundtvig altså boede på samme adresse som Kristeligt Dagblads nuværende redaktion fra 1840, hvor han måske ved hjælp af sit gode forhold til kongehuset var blevet ansat som præst ved Vartov. Og efter Vimmelskaftet fører turen forbi en række vigtige steder i Grundtvigs liv og virke: Borchs Kollegium, Valkendorfs Kollegium og Regensen mod netop Vartov, hvor Grundtvig var præst fra 1839 til sin død.

I dag holder både Grundtvig Centeret og Søren Kierkegaard Forskningscenteret til i Vartov, men det er Grundtvig, der har fået en stor statue i Vartovs smukke gård.

Ved siden af Søren Kierkegaard og H.C. Andersen er Grundtvig den betydeligste personlighed i 1800-tallets Danmark, hvor hans livsværk blev fornyelsen af dansk folkelighed og kristendom. Man må sige, at det lykkedes. Og i vor tid skaber Grundtvig dialog også uden for landets grænser, hvor hans tanker og idéer er blevet en bevægelse, der inspirerer mennesker over hele jorden, siger Christian Steffensen, inden han selvfølgelig slutter af i sang med Grundtvigs Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.

Man kan tilmelde sig byvandring-erne På sporet af Grundtvig via hjemmesiden litteraturen.dk