Sådan var livet i Danmark under krigen

John T. Lauridsens veltilrettelagte fotobog fortæller om danskerei Hitlers Europa

Et kig ind i en lejlighed på Vesterbro i København i 1943. Her boede 26-årige Edith Jensen med sine fem børn. Foto fra bogen.
Et kig ind i en lejlighed på Vesterbro i København i 1943. Her boede 26-årige Edith Jensen med sine fem børn. Foto fra bogen.

Fra Berlingskes omfattende fotoarkiv har John T. Lauridsen i samarbejde med Jan Jæger udvalgt en række især reportagefotos fra krigens tid, tematisk opdelt i en overordnet kronologisk ramme, der rækker fra de dansk-tyske relationer i 1930'erne til befrielsessommeren 1945.

Bogens undertitel snyder lidt. Der er ikke mange billeder fra resten af Europa. Der er til gengæld en rigdom af billeder af danskernes hverdag, som den fandt sin gang i arbejde og fritid og af de krigsbegivenheder, der efterhånden indtraf med stadig større hyppighed på dansk grund. Bogen er i en enkel og uprætentiøs opsætning. Lauridsens kondenserede og klare billedtekster er sagligt analytiske med en udpræget sans for kompleksiteten i de spørgsmål, han tager op.

Danskernes forbrug blev omlagt som følge af krigen. Udenlandske importvarer, for eksempel vin og tobak, blev erstattet af hjemlige produkter. Forbruget af kød faldt. Manglen på kul og olie blev mærkbar, og cyklen fik en stærk renæssance som transportmiddel, hvis det da var til at opdrive dæk og slanger. Tyskernes efterspørgsel efter dansk arbejdskraft og de store civile danske og militære tyske anlægsarbejder fjernede arbejdsløsheden uden at fjerne den materielle armod, der også fandtes. Som flænger i hverdagen trådte krigen mange danskere på nært hold. Den 4. juli 1944 skete der for eksempel i et tysk ammunitionsdepot på Aarhus Havn en stor eksplosion, der kostede 38 danskere og et ukendt antal tyskere livet og sårede 250.

Der var tale om en ulykke, der skyldtes skødesløshed i håndteringen af nogle miner, men tyskerne var ikke meget for at indrømme fejlen, og officielt betegnede de det som en kommunistisk sabotageaktion, og det var også, hvad aviserne skrev. Det kunne lade sig gøre, fordi tyskerne kontrollerede den danske presse gennem Udenrigsministeriets Pressebureau. Mens den danske presse i mange tilfælde fik forbud mod at omtale sabotageaktioner, så tyskerne altså i dette tilfælde en fordel i at udlægge begivenheden som sabotage over for offentligheden. Danskernes tillid til den censurerede presses pålidelighed var imidlertid så lav, at ingen troede på den version af historien. Danskerne tyede til BBC's udsendelser på dansk, svensk radio eller de illegale blade.

Mod slutningen af krigen bombede briterne tyske mål i de store danske byer også med civile tab til følge. Sabotageaktioner, likvideringer og clearingmord steg i antal i de sidste måneder op mod Befrielsen. Fra øst kom en kvart million flygtninge.

Berlingskes fotografer dokumenterede det hele. Desværre er langtfra alle billeder med angivelse af ophavsmand. Bogens første billede forestiller for eksempel en mand, der stikker hovedet op fra et beskyttelsesrum på Kongens Nytorv i København. Det har betydelig lighed med et taget af Politikens fotograf Erik Petersen. Berlingskes billedarkiv har måske ikke helt styr på butikken?

Hvorom alting er, rummer det en skatkiste af dokumentarisk materiale. Mange af bogens billeder vil være ukendte for selv gode kendere af besættelsestidens historie.