Biskop: Nye salmer er dus med Gud

Salmenetværket ”Syng Nyt” for nye salmedigtere og brugere mødtes i Vartov hos Grundtvigsk Forum i lørdags. Her ses statuen af salmedigteren N.F.S. Grundtvig i Vartov i København. Billedet er taget på Grundtvigs 232 års fødselsdag, som blev fejret tidligere i september. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Der er et intimt, tillidsfuldt og kærligt 'du og jeg'-forhold mellem Gud og den enkelte. Det er det forhold, som mange mennesker længes efter, og det forhold som salmerne giver sprog for
Marianne Christiansen

I lørdags mødtes salmenetværket "Syng Nyt" i Vartov hos Grundtvigsk Forum. Her sammenlignede biskop Marianne Christiansen blandt andet gudsforholdet i nye salmer med "du og jeg"-forholdet mellem Astrid Lindgrens Emil og Alfred

Allerede Grundtvig var dus med Gud. Det præger også hans salmer, som han i begyndelsen delte ud som løsark til sin menighed i Vartov.

Den lille kirke er på én gang uhyre centralt beliggende få skridt fra Rådhuspladsen i København og gemt væk i et hjørne af den brostensbelagte gård i Vartov, der siden er blevet en hjørnesten i dansk kultur. For salmedigterens tekster kom som bekendt ud i landet og fik plads i salmebogen.

Derfor mødtes salmenetværket ”Syng Nyt” for nye salmedigtere og brugere ganske passende også i Vartov hos Grundtvigsk Forum i lørdags. Salmedagen begyndte med morgensang med et smukt børnekor, der sang nye salmer af blandt andre Janne Mark i Vartovs kirke, inden biskop Marianne Christiansen fra Haderslev Stift tog ordet.

Hun fortalte, at Grundtvigs vision med sine egne salmer blandt andet var at skabe vækkelse, mens hun selv definerede sit bud på en nutidig salmevision som ”en glad syngende menighed med børn, gamle og alle midtimellem i et tillidsfyldt trosforhold til en nådig Gudfader på den grønne jord sammen med himlens fugle og markens liljer,” som hun sagde, idet Københavns rådhusklokker istemte som en slags musikalsk velsignelse.

Moderne salmedigtere må forholde sig til en verden med cykler og mobiltelefoner, mens naturen i stadig mindre grad bruges som billede på forgængelighed og i højere grad som billede på glæde. Men det er først og fremmest gudsforholdet, der har ændret sig, mente hun.

Nu spiller ”synd, død og billedet af en streng og straffende Gud” ikke længere en lige så stor rolle i salmerne, der mere fokuserer på Guds kærlighed. Og da salmebogens sidste gang blev revideret, blev antallet af salmer, der tiltaler Gud med et ”du” også fordoblet, fortalte hun.

Den moderne salmedigters forhold til Gud kan sammenlignes med forholdet mellem Astrid Lindgrens Emil og Alfred, der sidder sammen ved Katholtsøen ved Lønneberg. Emil udbryder ”Du og jeg, Alfred”. Og Alfred svarer kærligt ”Ja, du og jeg, Emil. Ja, det skulle jeg mene”:

”Sådan er forholdet til Gud også blevet i mange nyere salmer. Der er et intimt, tillidsfuldt og kærligt 'du og jeg'-forhold mellem Gud og den enkelte. Det er det forhold, som mange mennesker længes efter, og det forhold som salmerne giver sprog for,” sagde hun.

Hun understregede, at allerede Grundtvig begyndte at tiltale Gud med et ”du” - for eksempel i ”Hil dig, Frelser og Forsoner”, hvor en strofe begynder med ”Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet.”

Men ”Gud og jeg”-genren lever videre i salmer som Sten Kaaløs ”Du tager mig, som jeg er”, påpegede Marianne Christiansen, inden ”Syng Nyts” leder, Morten Skovsted, kunne fremvise en tyk stak nye salmeudgivelser som bevis på, hvor mange der vover at træde i Grundtvigs fodspor for at skrive nye salmer til Gud - og altså stadig oftere i ”du og jeg”-form.