Denne artikel blev første gang bragt den 8. december 2015, men er blevet genudgivet i anledning af julen 2020.
Som barn går man meget op i julens gaver, og da jeg var ni år gammel, ønskede jeg mig også alt muligt til jul. Men allermest et bordtennisbord. Det var en uopnåelig drøm, for det var dyrt, det vidste jeg godt.
Juleaften var hele familien – bedsteforældre, mostre, fætre, kusiner og så videre – samlet i vores kælder. Vi var nok 20 mennesker. Og jeg kan huske, hvordan det hele sitrede på mig, fordi jeg vidste, at ovenpå stod juletræet med de mange gaver under.
Jeg syntes, det var hyggeligt, at hele familien kom på besøg, men der var jo så mange retter, vi skulle igennem, før jeg kunne komme op til gaverne.
Men mine forældre (Jesper Klein og Lykke Nielsen, red.) kunne godt lide at tage fusen på folk. Også på deres søn. Så da vi havde spist i noget, der føltes som 10 timer, sagde de, at jeg skulle rydde af bordet, før vi kunne gå ovenpå og danse og pakke gaver op.
”Nej!” sagde jeg, ”vi skal skynde os op til gaverne!”
De prøvede igen at overtale mig, men jeg ville ikke. Og jeg kunne godt se, at hele familien så lidt skuffet ud.
”Kan du så i det mindste ikke løfte dugen?”, spurgte de – og da jeg gjorde det, var der et grønt bord med en hvid kantstribe under! Vi havde altså siddet og spist julemiddag ved et bordtennisbord med dug på. Det var min julegave, og det var helt igennem fantastisk.
Mindet er noget særligt, fordi der for mig er to ting, der er vigtige ved julen.
For det første er julen børnenes fest. De er i centrum, og de glæder sig altid helt vildt. Til en fødselsdag er det ét barn, der glæder sig, men til jul er det alle børn. Det synes jeg er sjovt, og det er så fint, at vi derfor bruger julen til glæde børnene.
For det andet er det en sammenkomst for familien, hvor alle mødes og husker på, at vi er en familie og hører sammen. Det er jo faktisk kun julen som højtid, der på en eller anden måde er helliget familien.
Julen med bordtennisbordet var også særligt god, fordi det var en fantastisk måde at blive overrasket på. Det var noget, mine forældre gjorde for mig, som jeg aldrig glemmer.
Og så gør jeg selv i dag alle de krumspring til jul, min mor og far også gjorde, for at gøre mine børn glade. Så selvom verden er konstant foranderlig, er glæden, som jeg også oplevede dengang, den samme som den, jeg ser hos mine børn juleaften.