Kan forfattere stilles til regnskab for deres romanfigurers holdninger, eller har de ret til at skildre ondskab og racisme uden at blive stemplet?
Det spørgsmål diskuterer svenskerne på ny, efter at litteraturkritiker Lennart Bromander har kaldt Selma Lagerlöf racist, fordi hun i novellen ”En historie fra Halland” fra 1910 skildrer bondesamfundets nedladende syn på sigøjnere.
Tidligere på året rasede en lignende debat om den norske forfatter Karl Ove Knausgård, der blev beskyldt for ”litterær pædofili”, fordi han har skrevet om en skolelærers seksuelle forhold til en elev.
Bromander mener, at Lagerlöfs novelle ikke alene udstiller datidens Sveriges syn, men også forfatterens eget. Dette blandt andet fordi sigøjneren Jan skildres som primitiv, falsk og løgnagtig.
”Lagerlöfs racisme er ikke tidstypisk og uigennemtænkt, men af ideologisk, bevidst og ond natur, hvor mennesker fra 'andre racer' udstilles som moralsk underlegne (...) Sigøjnere fremstilles som en truende kontrast til det lidt træge, men seje og stabile svenske bondesamfund,” skriver han i avisen Aftonbladet.
Lennart Bromander peger desuden på, at selv sigøjnernes musikalitet fremstilles som et middel til at forføre og bedrage.
”Novellen er af god Selma Lagerlöf-standard med alt, hvad det indebærer. Men først og fremmest er den et dybt modbydeligt skrift, hvor Lagerlöf bruger sit unikke fortællertalent til at formidle et ekstremt ubehageligt og farligt budskab,” lyder det.
Litteraturforsker Lisbeth Stenberg, der har speciale i Selma Lagerlöfs værk, mener modsat, at Lagerlöf i modsætning til mange af samtidens forfattere ikke havde et elitært menneskesyn, der fremhævede enkelte grupper.
Stenberg sammenligner desuden ”En historie fra Halland” med Lagerlöfs berømte debutroman ”Gøsta Berlings saga”.
”Jan er smuk lige som Gøsta Berling, men også dygtig. Hovedpersonen Sigurds mor tvivler aldrig på sin kærlighed til Jan, som hun uden fordomme drager afsted med på sigøjner-kærren (...) Det, Bromander citerer, er et råd fra Sigurds afdøde far,” skriver Stenberg, der desuden påpeger, at novellen blot er en lille del af Lagerlöfs værk
”Selv hvis der kan findes mindre pletter på Lagerlöf, så vejer det ikke tungt i forhold til et helt forfatterskab, der taler for tolerance og menneskers ligeværd,” lyder det.