Sidste side er ikke vendt i historien om antikvariater

I 1972 flyttede indehaver Jens Pilegaards forældre, Lidi og Gunnar Pilegaard, Pilegaards Antikvariat til de ...

I 1972 flyttede indehaver Jens Pilegaards forældre, Lidi og Gunnar Pilegaard, Pilegaards Antikvariat til de nuværende lokaler på Algade 65 i Aalborg. Tidligere lå butikken længere nede ad samme gade. Foto: www.BoAmstrup.dk / Scanpix Denmark

Det er nemmere for folk at åbne en butik på internettet og derefter styre det hjemmefra. Så behøver de nemlig ikke betale en høj husleje.

De gamle antikvariater er i de senere år blevet udråbt til at lukke på stribe. Både i større og mindre danske byer.Men antikvariaterne har stadig mange kunder i alle aldre

De gamle antikvariater med stakke og stabler af brugte bøger er i de senere år blevet udråbt til at lukke på stribe. Både i større og mindre danske byer.

Senest har Vangsgaards i København meddelt, at nøglen bliver drejet om i det nye år grundet en personlig konkurs. Men trods dårlige prognoser og en bogbranche, der er trængt af både e-bøger og internetsalg, er der ikke en klar konklusion om, hvorvidt rygtet om butiksdød vil holde stik.

I Provinsantikvarboghandlerforeningen (PAF) har antallet af medlemmer for eksempel stort set været det samme de seneste 10 år. Nogle er faldet fra, mens nye er kommet til. Det fortæller formand Peter Fousing, der selv ejer det tidligere fysiske, nu internetbaserede Ribe Antikvariat.

Ud af PAF's 29 medlemmer er kun fem udelukkende til stede på internettet, mens 24 har en butik på gadeplan. Nogle af dem har åbent på fuld tid, andre kun efter aftale, og langt de fleste indehavere sælger også i lige så høj grad bøger på nettet, som de langer dem over disken. I den forstand kunne dem med korte åbningstider lige så vel kaldes internetantikvariater, uddyber Peter Fousing. Flere antikvarer må desuden supplere med et job ved siden af for at få forretningen til at løbe rundt.

Alligevel mener Peter Fousing ikke, at antikvarboghandlerne på gaden vil lukke og slukke fremover. Han understreger som det første, at den trykte bog langtfra er gået fløjten, og tilføjer, at antikvariaterne stadig har mange kunder i alle aldre.

”Der kommer dog nok en udskiftning af antikvarboghandlere, for gennemsnitsalderen er høj. Men jeg tror ikke, butikkerne forsvinder, for der er heldigvis også unge mennesker, der starter noget op. Og når du først er inde i det, har du svært ved at slippe det igen,” siger han.

Tore Rye Andersen er lektor i litteraturhistorie og centerleder for Litteratur mellem medier, et forskningscenter ved Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med medieudviklingens indflydelse på litteratur. Han garanterer som Peter Fousing for den trykte bogs overlevelse, men er mindre optimistisk, når det kommer til antikvariaterne.

”Når de må lukke, er det ikke, fordi bogmediet er dødsdømt. Det skyldes presset fra supermarkedernes salg af billige bøger og fra internethandlen, hvor folk er blevet vant til, at de med få klik kan finde det, de søger,” forklarer han.

Tore Rye Andersen understreger dog, at der stadig er et publikum, der værdsætter det at gå i et fysisk antikvariat.

”Men det er kun en bestemt del af kundesegmentet, og de er måske ikke nok til at få antikvariaterne til at løbe rundt,” spår han.

Hvis butikkerne på gaden skal overleve, bør de tilbyde en ekstra oplevelse, mener Tore Rye Andersen. Måske skal udvalget rette sig mod en bestemt niche, eller indehaverne kan integrere andre elementer end blot bogsalg.

”De skal udnytte, at de kan noget med det fysiske rum, som kunderne ikke kan få, når de søger efter bøger på nettet. Måske skal der være oplæsningsarrangementer eller en tilknyttet kaffebar - altså et socialt miljø,” siger han.

Maria Girsel, der er formand for Den Danske Antikvarboghandlerforening (ABF) og til daglig driver antikvarboghandlen Herman H.J. Lynge & Søn A/S, ser ligesom Tore Rye Andersen med skeptiske øjne på antikvariaternes fremtid.

Modsat PAF er det hos ABF et krav, at antikvariatet er et hovederhverv, men antallet af medlemmer har også her været nogenlunde stabilt - omkring 27 - de seneste 10 år. Alligevel mener Maria Girsel, at vi kommer til at se færre af de fysiske antikvariater.

”Det er nemmere for folk at åbne en butik på internettet og derefter styre det hjemmefra. Så behøver de nemlig ikke betale en høj husleje,” forklarer hun.

Hun mener heller ikke, at unge mennesker nødvendigvis har et ønske om at åbne fysiske antikvariater:

”Min fornemmelse er, at de unge ikke lejer et butikslokale, men i stedet starter med en internetbutik.”

På Jægergårdsgade 79 i Aarhus finder man dog et af de unge mennesker, der har valgt at satse på en fysisk forretning. For enden af en stejl trappe ligger et kun 30 kvadratmeter stort mørkt kælderlokale med hylderne fulde af bøger. Her holder Kælderantikvariatet og 35-årige Viktor Bo Jensen til. For to år siden åbnede han antikvariatet ud fra et ønske om at beskæftige sig med det, han havde lyst til og var god til.

”Det handler vel om en slags glæde ved bøger. Jeg har ikke et glorificeret projekt om at føre antikvarboghandlerbranchen videre, for der skal nok komme flere efter mig,” siger han, ligesom han ”helt bestemt” tror, der vil være kunder til både Kælderantikvariatet og andre fysiske antikvarboghandler om 10 år:

”Det er nærmest en del af et antikvariat, at du også har en butik. Selvfølgelig kan du spare huslejen ved kun at drive nethandel, men så er du også mindre synlig for kunderne. Mange synes også, at der er noget hyggeligt ved en fysisk butik, og nogle vil aldrig i deres liv købe en bog online, for de vil have varen mellem hænderne. Og det kan jeg godt forstå.”

Viktor Bo Jensen sælger dog også bøger over internettet, for der ér mange, der ligeledes køber her.

”Det giver et vist salg, så man har huslejen sikret,” forklarer han.

Stadig er der dog mest gang i butikken, hvor Viktor Bo Jensen sælger både skøn- og faglitteratur. Han tror ikke på Tore Rye Andersens udtalelse om, at et nicheudvalg kan være en måde at overleve på.

”Man kan ikke have høje idealistiske idéer om, at man kun vil handle med én slags bøger. For det handler om, hvilke bøger du kan få, og hvad du kan sælge,” siger han.

I det nye år flytter Kælderantikvariatet til større lokaler for at få plads til de mange bøger, der i øjeblikket fylder på et fjernlager. Endnu giver butikken ikke overskud, men det bekymrer som sådan ikke Viktor Bo Jensen. Hans kone har et fast job og en indtægt, som familien lever af, og Viktor Bo Jensen mener ikke, at vilkårene i den forstand er anderledes for antikvarboghandlere end for andre selvstændige.

”Der er jo altid nogle år, hvor det ikke løber rundt, men det er bestemt meningen, at det skal give overskud på sigt,” smiler han.