”Du danske sprog, du er min moders stemme,” skrev H.C. Andersen - som om dansk var et kostbart arvestykke, der aldrig ændrer sig. Men selvom tidligere generationer gav os den sproglige surdej til det dansk, der bruges i dag, udvikler sproget sig konstant.
”Sproget er en levende organisme. Det er ikke noget, man tænker over til daglig. Men hvis sproget ikke udviklede sig, ville det jo være dødt,” siger Niels Hausgaard, der fra torsdag aften er aktuel sammen med rapperen Per Vers i sprogprogrammet ”Hausgaard og Vers” på DR K.
Gennem seks programmer besøger de to kendte ordmennesker både unge og ældre sprogbrugere over hele landet - blandt andre et hold hurtigsnakkende gymnasieelever på Frederiksberg - for at få et billede af, hvor det danske sprog er på vej hen.
At dømme efter de unge gymnasieelever kommer der i hvert fald stigende fart i sætningerne. Og selvom enhver kan høre, at der kommer flere ord på de unge tungers samlebånd pr. minut, bruger de alligevel nye forkortelser og skærer hjørner af ordene for at nå hurtigere frem til, hvad de vil sige.
Det får Per Vers til at tale om ”survival of the fastest” som en slags dansksprogets darwinisme, hvor kun de hurtigst snakkende overlever i tidens stadig hårdere konkurrence om at komme igennem med sin kommunikation.
”Jeg kan huske, at satireprogrammet Gramsespektrum allerede i 1996 lavede en rigtig sjov radiojoke, hvor de forestillede sig, hvordan fremtidens unge ville tale, og til sidst endte det i en gang uforståelig smølfesnak i år 2100, men det er jo den vej, udviklingen går,” siger rapperen.
For ældre kan det lyde, som om de unge sjusker, når de forkorter ordene og taler så hurtigt, at endelserne ofte bliver snubbet af. Men sproget har faktisk altid udviklet sig gennem ”sjusk”, fastslår sprogforskeren Ruben Schachtenhaufen i programmet. Og den udvikling begræder Niels Hausgaard heller ikke:
”Unge mennesker er aldrig bekymrede for sprog. De bruger og fornyer bare sproget. Bekymringen sætter først ind, når man bliver medio 40 år, hvor man kigger sig tilbage og opdager, hvor meget af det sprog, man voksede op med, der ikke er gyldigt mere. For sprog er også lyden af en tid, og det skal det også være,” siger Niels Hausgaard og tilføjer:
”Jeg er i høj grad enig i, at sproget udvikler sig gennem sjusk. Og det synes jeg da er fantastisk spændende. Et godt sprog er selvfølgelig et forståeligt sprog, men jeg tror, at der er noget om, at man i dag skal hurtigere frem til pointen, end da jeg var ung. Forleden hørte jeg et program fra 1960'erne. Det synes jeg var flot. Men det var også mere omstændeligt og måske også lidt mere belærende og nedladende. Og når jeg hører optagelser med mig selv fra 1970'erne, kan jeg også høre, at jeg heldigvis også har udviklet mig.”
I begyndelsen af sin karriere optrådte han også kun på dialekt, men efterhånden som næsten ingen brugte dialekten mere, gav det mindre og mindre mening, siger han:
”Man kan bevare dialekterne på museer, men som dagligt sprog dør de. For det er også lyden af en anden tid,” siger Niels Hausgaard med sine lune, langsomme sætninger på svagt nordjysk, inden han påpeger, at der også kan være geografiske forskelle, der gør sig gældende i forhold til, hvor hurtigt man snakker:
”Jeg har den teori, at jo tættere en befolkning, man bor og vokser op i, jo hurtigere snakker man, fordi der er så mange om buddet og så mange, der står på spring til at tage ord ud af munden på en. Og det bliver sat i relief, når jeg så kommer hjem til Nordjylland. For der tager man den tid, der skal til, sådan at vi ikke siger noget dumt, fordi det er det værste, man kan dér, hvor jeg kommer fra. For det bliver aldrig glemt.”
Sådan er det i mindre grad i København, mener han. Men de unge fra Frederiksberg Gymnasium er dog også meget optagede af at formulere sig præcist.
I programmet fortæller elevernes dansklærer i hvert fald, hvordan nutidens unge i stigende grad formulerer sig i ”onelinere” som om alt sprog skal kunne bruges i en hurtig og præcis statusopdatering på Facebook - men også med en afsmitning af nettets sprog. Og det kan man lige så godt se som en berigelse, mener Niels Hausgaard:
”På H.C. Andersens tid gik udviklingen langsommere, selvom han selv var ude at rejse meget. Men nu er verden blevet mindre. Globaliseringen påvirker os dagligt, og det er derfor kun naturligt, at vi tager flere låneord ind i sproget fra udlandet, ligesom tempoet i sproget hele tiden bliver sat op.”
Rapperen Per Vers erkender, at moderne sprog kan virke kaotisk, som om alle har grønt lys på én gang i et stort lyskryds. Men for ham handler godt sprog om at være præcis:
”For mig er godt sprog ikke nødvendigvis korrekt sprog, men sprog med præcision og slagfærdighed, så hvert eneste ord rammer folk som sten fra en slangebøsse. Jeg har lige indtalt min første lydbog og opdagede der, hvordan man kan ændre det enkelte ords betydning ved hjælp af tryk og pauser, og sådan kan det være en kunst at udtrykke sig klart over for andre. I mine tekster forsøger jeg at lægge et æstetisk lag på alt, jeg siger. Men det vigtigste må være, at man er i stand til at udtrykke det, der foregår inde i en selv, så andre forstår det,” siger Per Vers, der synes, at det har været en sproglig gave at være med i programrækken.
”Vores programmer viser, hvor plastisk et forhold danskere har til deres sprog. De udvider det hele tiden og tilpasser det til dem, de snakker med. De fleste kan slå over i både korrekt og tydeligt rigsdansk, hvis de vil. Men der er mere personlighed i at garnere sit sprog med 'forkerte' vinkler. Og de sprogforskere, vi har talt med, er enige om, at sjusk og slang dybest set er med til at berige og udvikle sproget.”