To konservatorer har i den sidste uge haft travlt med at konservere seks af Skagens Museums store og kendte værker, blandt andet P.S. Krøyers billede Sommeraften ved Skagen fra 1892 og Michael Anchers Den druknede fra 1896 og Juledag 1900 fra 1903.
Museet foretager løbende restaurering og konservering af sin samling, men denne gang kunne publikum få lov til at følge med i processen og direkte overvære, hvordan to af konservatorerne fra Fælleskonserveringen i Århus greb opgaven an.
Alt i alt har Skagens Museum fået restaureret godt 30 værker fra sin samling i år, men først og fremmest har det været vigtigt at få de seks hovedværker gjort klar til den store jubilæumsudstilling, der finder sted næste år, oplyser museumsinspektør Mette Bøgh Jensen.
Skagens Museum fylder 100 år i 2008, og det markeres ved en stor salonudstilling, hvor ikke færre end 500 malerier hænges op.
Betegnelsen salonudstilling indebærer, at billederne hænges op ramme ved ramme fra gulv til loft, sådan som man gjorde tidligere, mens man i dag normalt hænger op med så meget afstand, at beskueren kan få mulighed for at dvæle ved det enkelte kunstværk. Men vi har altså valgt at gå den modsatte vej og i jubilæumsåret vise et stort udsnit af vores samling. Det giver så mulighed for at drage sammenligninger og se, hvordan de enkelte kunstnere har været påvirket af hinanden.
Skagens Museums samlinger rummer 1800 værker. Det ældste er fra 1830erne, men det, der får folk til at strømme til museet, er værkerne af de berømte skagensmalere fra slutningen af 1800-tallet: Krøyer, Michael og Anna Ancher, Laurits Tuxen, Carl Locher, Kristian Krohg, Viggo Johansen, digteren og maleren Holger Drachmann, og hvad de nu hed.
Den stadige konservering af de gamle malerier er nødvendig, fordi oliemalingen er et organisk materiale, som med tiden ændrer struktur og nedbrydes. Det kan for eksempel ses som revnedannelser, afskalninger og gulnet fernis. Klimamæssige udsving, kraftig belysning, snavs, fedtede fingre, nikotin og svampeangreb kan være med til at fremskynde denne ældnings- og nedbrydningsproces.
Konservatorerne reparerer revner og afskalninger med lim. Områder, hvor farvelaget er gået tabt, kittes ud, slibes med blødt vaskeskind og retoucheres med specielle retoucheringsfarver, der falder ind i det originale farvelag.
Ved konserveringen tages der størst muligt hensyn til kunstværkets originale udtryk, og der retoucheres ikke på det originale farvelag.
Fælleskonserveringen er landsdækkende med to afdelinger, som har til huse på ARoS i Århus og Kronborg Slot. Den betjener i dag 57 kunstmuseer.