Denne klumme er mere faktatung, end mine klummer plejer at være. Den henvender sig især til kunstinteresserede, men dem gætter jeg på, der er mange af blandt Kristeligt Dagblads læsere.
I år holdt min kone og jeg jul i Madrid. Vi havde været der før, men byen er så spændende, at et gensyn kun kunne være en god idé. Det viste sig at være rigtigt, blandt andet fordi der i højtiden var god plads i byens enestående kunstmuseer.
I taxaen fra lufthavnen til byen spurgte jeg chaufføren, hvad han syntes om udfaldet af parlamentsvalget. Herpå svarede han efter en pause ”malo” (dårligt). Vi så nu kun få udslag af fattigdom og arbejdsløshed. Byen er stadig stilfuld.
På Pradomuseet valgte vi at koncentrere os om de spanske malere. Med sine stærke farver og langlemmede figurer var El Greco - der stammede fra Kreta - så langt forud for sin tid, at han fik betydning for det 20. århundredes ekspressionisme. Af Velázquez hænger der over 50 malerier. Så må spanierne leve med, at et af hans berømteste billeder, ”Venus med spejlet”, hænger i National Gallery i London. Foruden royale portrætter og religiøse billeder malede han mytologiske billeder, for eksempel af Apollon, der meddeler smedeguden Vulcanus, at dennes hustru, Venus, har bedraget ham med krigsguden Mars (efter Ovids ”Metamor-phoses”).
Også Goya er stærkt repræsenteret. Særlig kendt er foruden ”Den nøgne Maja” hans henrettelsesbillede fra frihedskrigen mod Frankrig. Og ikke mindst er han blevet berømt for sine ”sorte malerier” (pinturas negras), for eksempel af Saturn, der æder sin søn. Her kender gruen ingen grænser. Det fører mig videre til den vel nok dystreste skandinaviske maler, Edvard Munch.
I Museo Thyssen-Bornemisza viste der sig nemlig at være en særudstilling med titlen ”Edvard Munch: arketyper”. De typer, værkerne var klassificeret efter, var melankoli, død, panik, kvinden, melodrama, kærlighed, nocturner, nøgenmodeller og vitalisme. Denne tematisering hjalp meget på forståelsen.
Det fremgik tydeligt, at Munch var en martret sjæl. I udstillingssektionen om kærlighed, hvor billedet ”Kysset” optrådte i flere varianter, kunne man se, hvordan han udforsker kærlighedens mørke side. I sektionen om kvinden fremstillede billederne enten denne som idealiseret eller dæmoniseret. I afdelingen om døden hang flere versioner af ”Det syge barn”. Kun i sektionen om vitalisme var billederne lyse, blandt andet ”Pigerne på broen”. Efter et nervesammenbrud og følgende behandling på en klinik i København i 1908 blev Munchs billeder mere livsbekræftende. Det ses også på hans vægmalerier på Oslo Universitet.
Af de udtalelser, Munch citeredes for på udstillingen, fremgik det, at han som regel blev i bedre humør, når han havde lagt sidste hånd på et billede. Så et element af selvterapi lader til at være indgået i hans kunstneriske arbejde.
På boulevarden Paseo del Prado ligger foruden Pradomuseet og Thyssen-Bornemisza et museum ved navn Reina Sofía. Dér er det store trækplaster Picassos Guernica-billede. På samme boulevard ligger kulturhuset Caixa-Forum, der ligesom Tate Modern i London er ombygget fra et tidligere elektricitetsværk. Her var vi så heldige at løbe ind i endnu en skandinavisk særudstilling - om den finske arkitekt Alvar Aalto.
Aalto blev verdenskendt for byggerier med bølgende former, trækonstruktioner, flade tage og hvide facader. I Danmark byggede han sammen med to andre arkitekter kunstmuseet i Aalborg (der lige er blevet restaureret og udbygget), i Island Nordens Hus i Reykjavik og i Finland blandt meget andet Finlandia-bygningen i Helsingfors. Han var også møbelarkitekt, og mange af hans karakteristisk enkle stole og taburetter var udstillet foruden glasarbejder og lamper, for eksempel klassikeren Savoyvase og hængelampen Bikuben. Ved siden af den hang der en PH-lampe.
I udstillingen indgik en Finlandsfilm (med musik af Sibelius), der var blevet vist i den finske pavillon ved verdensudstillingen i New York i 1939, og som sluttede med optagelser fra vinterkrigen mod Sovjetunionen. Som hele udstillingen var også den yderst seværdig.
Spaniens hovedstad har naturligvis andet at byde på end kunstmuseer. I vores juleferie nåede vi også at gå i Det Tyrkiske Bad, at se en forrygende flamencoforestilling og at tage på dagsudflugt med højhastighedstog til middelalderbyen Toledo. Også det var fine oplevelser. At rejse er at leve!