”Skynd dig, kom! om føje år (...)”

Danmark har en enestående position i Europa med forbuddet mod byggeri i kystnære zoner. Det ændrer en ny lov imidlertid ved, og et stort badeland tæt på Vesterhavet kan være på vej. Kulturpersoner kalder loven et brud på en lang kulturhistorisk tradition for, at de største naturværdier tilhører fællesskabet

Kyststrækningerne ved Vesterhavet - som her ved Rubjerg, tæt på Lønstrup i Nordjylland - er kulturarv og et hovedværk i dansk landskabsarkitektur, som vi bør holde fri for bebyggelse. Det mener flere kritikere af en ny lov, der giver mulighed for op til 10 nye byggeprojekter langs de danske kyster. -
Kyststrækningerne ved Vesterhavet - som her ved Rubjerg, tæt på Lønstrup i Nordjylland - er kulturarv og et hovedværk i dansk landskabsarkitektur, som vi bør holde fri for bebyggelse. Det mener flere kritikere af en ny lov, der giver mulighed for op til 10 nye byggeprojekter langs de danske kyster. - .

I 1859 var det hedestrækningerne, som H.C. Andersen i sangen ”Jylland mellem tvende have” opfordrede danskerne til at skynde sig ud at kigge på, inden de forvandledes til kornmarker. Med ordene ”Skynd dig, kom! om føje år/ heden som en kornmark står” advarede han mod datidens tendenser. Hvis eventyrdigteren havde levet i dag, ville han måske have besunget de danske kyststrækninger, og ikke mindst Vesterhavet, som et stykke natur, der er i fare for at overgå fra fælleseje til privateje.

Hidtil har loven om strandbeskyttelseslinjen fra 1937 sikret, at de forblæste vesterhavsstrækninger i et bælte på 300 meter til vandet ikke er blevet bebygget med så meget som et træskur. Og selvom strandene langs Vesterhavet bestemt ikke er uberørt af menneskehånd - tænk bare på de tyske bunkere og kystsikringens høfder - så har de altid ligget der som et stykke natur, som offentligheden havde fri adgang til.

Med lov L70, der for nylig blev vedtaget i Folketinget, er der imidlertid skabt mulighed for, at op til 10 kommuner kan søge om dispensation til at bygge i kystnære zoner inden for strandbeskyttelseslinjen. Baggrunden er et ønske om at hjælpe økonomisk trængte vandkantskommuner med at trække flere, især udenlandske, turister til.

Ni kommuner har foreløbig indsendt en ansøgning til Miljøministeriet, der administrerer den nye lov. Heriblandt Ringkøbing-Skjern Kommune, der med en privat investor i ryggen gerne vil opføre en feriepark med badeland og 500 sommerhuse på en mark øst for Søndervig, der ligger inden for de 300 meter fra havet. Et projekt, som kommunens borgmester har en klar forventning om at få ja til.

Dermed er en farlig kurs imidlertid lagt, mener kritikere fra kulturlivet. De er nervøse for, at Danmarks natur-særstatus i Europa vil blive svækket, og at strandene kommer til at ligne dem i blandt andet Tyskland, Italien og Frankrig, hvor hotelejere og liggestolsudlejere hersker.

”Vestkysten er et hovedværk i dansk landskabsarkitektur og en meget væsentlig del af vores kulturarv. Hvis man vælger at overtræde den streg, der er trukket i sandet, vælger man også at give køb på det billede, danskerne har af Vestkysten som et stykke fri natur, der er tilgængeligt for alle,” siger dagbladet Politikens arkitekturredaktør, cand.mag. Karsten R.S. Ifversen.

Han mener, at vi danskere dyrker og iscenesætter Vesterhavet som et romantisk naturbillede på noget, der er stærkere end os selv.

”Når vi fejrer Vesterhavet, fejrer vi også historien. Vi forholder os blandt andet til det benhårde fiskerliv, der er blevet levet ved Vesterhavet, ved at holde fast i de betingelser, fiskerne levede under. Ved at fastholde det landskabsbillede og ikke en strandbred, der er fyldt med badehoteller og restauranter, kan vi bedre forstå vores forfædre,” mener Ifversen.

Han betragter det som noget enestående i den nordiske samfundsopfattelse, at de største værdier tilhører fællesskabet, og at det er den betoning af frihed i fællesskabet, der er med til at forme os som mennesker, og som gør vores samfundsmodel forbilledlig i udlandet.

”Derfor skal man ikke give køb på strandbeskyttelseslinjen. Strandenes sande og unikke værdi som fælleseje vil ophøre, den dag man bygger inden for den linje,” mener han.

Idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen, der er forfatter til bogen ”Den danske naturs genkomst”, mener, at Folketinget med den nye lov fortsætter en sørgelig stil med igen og igen at underprioritere naturen.

”Hundredtusindvis af vandrere, lystfiskere, fuglekiggere og mange andre har et stærkt forhold til den danske natur og sætter stor pris på, at der faktisk er noget tilbage af den. Den smalle stribe, vi har langs kysterne, er vigtig at bevare dels af hensyn til menneskene, men også af hensyn til de dyrearter, der lever der. I et skemalagt liv er naturen det sted, vi har tilbage, hvor der er ukurante former og uforudsigelige oplevelser. Det er vigtigt, at øjet indimellem kan hvile på noget naturligt og ikke-menneskeskabt. Bygger vi langs kysterne, bryder vi desuden en meget lang, dansk tradition,” siger Rune Engelbreth Larsen, der er medlem af repræsentantskabet i Danmarks Naturfredningsforening.

Han mener, der ligger et paradoks i at ville bygge for at tilgodese turismen .

”Hvis vi gerne vil have Danmark til at leve af naturturisme, så skal vi da ikke skære den gren over, vi sidder på. I stedet bør vi gøre noget for, at naturen får det bedre, og markedsføre os internationalt ved at lade skov være skov og kystlinje være kystlinje,” siger han.

Billedkunstneren Bjørn Nørgaard er også nervøs for, at adgangen til de danske kyster vil blive svækket med den nye lov og har i et harmdirrende debatindlæg blandt andet skrevet:

”Det siges ofte, at det danske landskab er skabt af landbruget, og sandt er det, at vi er verdens mest opdyrkede land med 62 procent under plov, men både love og en stor folkelig bevægelse, naturfredningen, har været med til at give landskabet karakter. Vore planlove har gjort os verdensberømte, fordi vi stadig har et rigtigt varieret landskab, selvom stærke økonomiske og politiske kræfter har søgt at undergrave dette i et stigende omfang. En af juvelerne i denne krone har været de frie, åbne danske kyster, som med fri og lige adgang for alle borgere til natur, sol og hav er enestående i verden. Det er det Danmark, vi kender.”

Bjørn Nørgaard mener, at der med den nye lov er åbnet en fremtidig ladeport for kortsigtede økonomiske gevinster.

Den holdning er Ringkøbing-Skjerns borgmester, Iver Enevoldsen (V), selvsagt ikke enig i.

”Vi har ingen intention om, at plastre vores strande til med kystnært byggeri. Turisterne kommer for at opleve stranden og naturen, og det skal vi naturligvis passe på gennem en nøje planlægning. Det er imidlertid meget positivt, at Folketinget vil åbne for 10 forsøgsprojekter, og vi håber at få et af dem med projektet i Søndervig. Vores dokumentation i ansøgningen er i orden, så jeg har en forventning om, at projektet bliver godkendt,” siger Iver Enevoldsen, der forudser, at Søndervig Feriepark vil kunne skabe 1000 arbejdspladser i området frem til 2020 og derefter vil kunne beskæftige omkring 175 personer og udvikle en milliardomsætning i området.

Ifølge Peter Kvistgaard, turist- og oplevelsesforsker på Aalborg Universitet, er der plads til både vækst og natur langs de danske kyster, men han mener, man bør nøjes med at opføre nybyggeri i de områder, hvor der i forvejen er boliger, restauranter og andre turistfaciliteter, og ikke på de mere jomfruelige strækninger. Sammen med en forskergruppe har han tidligere anbefalet, at man udpeger 20 steder i landet, hvor der i forvejen er turistbebyggelse, og udbygger der.

”Mange af vore kystbyer vender forkert. De rækker ind i landet og har kun en lille åbning mod havet. Den moderne turist vil helst kunne stikke tæerne direkte i vandet fra sit hotelværelse og sidde på en café og kigge ud over vandet. Det kan vi ikke på nuværende tidspunkt honorere i Danmark, men vi kunne komme til det ved at udbygge de steder, hvor der i forvejen er byggeri. Det vil ikke skade naturen i nævneværdig grad,” mener Peter Kvistgaard, der til gengæld advarer mod at åbne op for en dispensation for Gud og hvermand.

”Vi skal have turisme og planlægning til at spille bedre sammen. Alt i Danmark er kulturlandskab, men ingen siger, at det er urørligt. Vi må løsne op for nogle af de greb, vi har siddet fast i, så vi også kan skabe beskæftigelse og tjene penge. Naturen er et trækplaster, vi ikke skal klatte væk, men vi må indse, at vi ikke kan leve af, at folk går en tur på stranden,” fastslår han.