Italiener: Søren Kierkegaard ændrede mit liv

Du kan ikke bare læse Kierkegaard uden selv at gå med i tænkningen. Hans værker handler altid om dig, og ...

Du kan ikke bare læse Kierkegaard uden selv at gå med i tænkningen. Hans værker handler altid om dig, og hvordan du selv forholder dig, siger den herboende italienske forsker Ettore Rocca, der er aktuel med bog om den danske tænker. - Foto: Gyldendal

Jeg plejer altid at sige til mine studerende: 'I må meget gerne glemme det, I ved. Men glem aldrig det, I ikke forstår. Det skal være ledetråden i jeres liv'.
Ettore Rocca, Kierkegaard-forsker

Italienske Ettore Rocca er forfatter til ny introduktionsbog om Kierkegaard. Da han først kom i gang med den danske tænker, var han solgt - til filosofien, men også til landet, sproget og kærligheden

For godt 20 år siden tog Ettore Roccas liv en dramatisk vending.

Den italienske forsker var i gang med at skrive et bidrag til en håndbog for gymnasie-elever. Hans emne var den franske eksistentialisme, og derfor blev han anbefalet at indlede afsnittet med Søren Kierkegaard, der anses for at være eksistentialismens fader. Den dengang 27-årige Ettore Rocca havde aldrig læst Kierkegaard før. Men da han først kom i gang, var han solgt.

Afsnittet til gymnasie-håndbogen blev aldrig færdigt. I stedet blev Rocca så opslugt af den danske tænker, at han besluttede sig for at lære dansk. Han ville læse Kierkegaards værker på originalsproget og tog senere på et forskningsophold ved Søren Kierkegaard Forskningscentret i Danmark.

Og efter et par år med primær adresse i Italien, hvor han er lektor i filosofisk æstetik, traf han endnu et radikalt valg: han ville bo i Kierkegaards hjemland og så kun være i Italien en tredjedel af året.

”Jeg forelskede mig selvfølgelig først og fremmest i Kierkegaards tænkning, men senere også i landet, i sproget - og i min kæreste og det at blive bonusfar til hendes tre børn,” fortæller Ettore Rocca på perfekt dansk.

Han er lige nu aktuel med bogen ”Kierkegaard”, hvor han giver en indføring i den danske tænkers forfatterskab. Bogen udkom på italiensk for tre år siden og er netop oversat til dansk.

”Bogen er et forsøg på at samle mine 20 års arbejde med Kierkegaard i én bog. Det er jo nærmest en paradoksal opgave at ville favne hele hans forfatterskab i én bog, men det er et forsøg på at få læseren med på den rejse, det altid handler om, når man læser Kierkegaard. Det er krævende, for du kan ikke bare læse Kierkegaard uden selv at gå med i tænkningen. Der er på den måde ikke et facit efter det sidste punktum. For hans værker handler altid om dig, og hvordan du selv forholder dig. Derfor kalder han også sig selv for en læser af sine egne værker, for han er ligesom os og ligger ikke inde med nogen sandheder,” siger Ettore Rocca.

I sin bog om Kierkegaard tager Rocca udgangspunkt i den danske filosofs helt store spørgsmål: Hvordan bliver jeg kristen? Og tilføjer ”i en ramme, hvor kristendommen er blevet ophævet”.

”Det er ifølge Kierkegaard den helt grundlæggende opgave for os mennesker: at blive kristne. Men samtidig er opgaven umulig at nå i mål med, for den sande kristne er faktisk kun den, der kan stå i et absolut forhold til Gud, og det kan intet menneske, for vi er alle syndere - kun Kristus kan. Og vores opgave er derfor at efterligne netop ham. Kierkegaard er derfor også selv hele tiden undervejs - ligesom alle os andre. Ingen kan dermed påberåbe sig en særlig kristen status, og det var netop det, der i første omgang fascinerede mig så meget ved hans tænkning: Vi er alle uden myndighed og fælles om det vilkår at være undervejs,” siger Ettore Rocca.

Det med troen havde ellers ikke fyldt så meget i hans liv tidligere, men det, der fangede hans interesse hos Kierkegaard, var netop de gnister mellem fornuften og troen, som Kierkegaard beskriver.

”Kierkegaard er hele tiden optaget af at prøve at forstå det, han ikke forstår: forholdet mellem troen og fornuften og spørgsmålet om, hvad kærligheden er. Og han bliver ved med at undersøge det fra forskellige positioner, som hans mange pseudonymer er udtryk for. Det er netop den indstilling, der også kendetegner den gode forsker. Jeg plejer altid at sige til mine studerende: 'I må meget gerne glemme det, I ved. Men glem aldrig det, I ikke forstår. Det skal være ledetråden i jeres liv'.”

Når nu Kierkegaard udmærket er klar over, at han ikke er noget sandhedsvidne i forhold til troen og vores opgave med at blive kristne, så er det i sig selv også et paradoks, at han alligevel skriver det ene værk efter det andet om netop denne udfordring.

”Det er han meget bevidst om. Men han har en idé om redelighed, som er vigtig i den sammenhæng. For selvom han netop ikke kan kalde sig hverken kristen, et sandhedsvidne eller et forbillede, så mener han, at det er en etisk pligt for os at søge det sande - og derfor ser han det som sin opgave at prøve at nærme sig sandheden i værk efter værk. Samtidig er det i sig selv fyldt med endnu en indre modsætning. For dybest set handler det for Kierkegaard om, at vi skal nærme os Gud, kærligheden og sandheden i det levede liv - og ikke gennem ord og teorier. Alligevel er hans bidrag til os netop masser af ord.”

Ettore Rocca er bevidst om, at det jo netop er det samme, han selv gør nu. Han udgiver endnu et værk med masser af tekst - i et forsøg på at nærme sig det levede liv. Et liv som også gerne skal være enfoldigt og enkelt, ifølge Kierkegaard.

”Min bog er med vilje ikke skrevet let. Men jeg mener, jeg har prøvet at være så klar som muligt uden dog at skjule Kierkegaards kompleksitet. For det er alt for nemt at fremstille Kierkegaard som coach eller terapeut i forhold til selvhjælp til at leve dit liv. Men det er en misforståelse at gøre ham til en lyserød teori om, at alle bare skal være søde ved hinanden. Sådan er der for eksempel en del, der har udlagt hans bog 'Kjerlighedens Gerninger'. Men Kierkegaard viser os netop, at det kun er gennem fordybelse i de komplicerede ting, at vi kan nærme os det enkle. Man kan sammenligne det lidt med kunsten, der jo også prøver at tilstræbe enkelheden, men er klar over, at det er noget af det sværeste overhovedet.”

På spørgsmålet om, hvorvidt Ettore Rocca så giver Kierkegaard ret i, at der faktisk ingen kristne mennesker findes, svarer han:

”Ja, han har ret i, at det at blive et kristent menneske er en stræben og en måde at være undervejs på. Og igen er det en af grundene til, at jeg blev forelsket i hans tænkning, for han møder meget mere det tvivlende menneske end det selvretfærdige menneske. Og jeg er sikker på, at han intet har at sige til den, der er sikker på, at han eller hun er en kristen, og at de bor i et kristent land.”