Bente Chemnitz' bog om sjælesorg har fået undertitlen: »En brugsbog for præster«. Det er en god karakteristik. Det er en brugsbog, ikke en lærebog.
Det er en bog, der øser af de erfaringer, forfatteren selv har gjort som sygehuspræst og sognepræst. Målgruppen er præster; jeg tror, de fleste præster kan have glæde af den, mest måske yngre præster, der lige har været præster så længe, at de har opdaget, hvor uoverskueligt det arbejde, de er dumpet ned i, er.
Mange af de situationer, Bente Chemnitz fortæller om, må være genkendelige for de fleste præster, og mange af de overvejelser, hun gør, er overvejelser, mange præster sikkert har været i nærheden af, men Bente Chemnitz får sat ord på, og hun har så stor samtaleerfaring at trække på, at alle kan lære noget.
En del af, hvad hun skriver, er almindelige psykologiske og medmenneskelige samtaleerfaringer. Læsere, der er allergiske over for psykoterapeutisk slang, vil indimellem få en smule udslet, f.eks. når hun bruger udtrykket at have mennesker »i sjælesorg«, som var det institutionaliseret som psykoterapi.
Hun opererer med nogle meget enkle formuleringer, hvor hun advarer mod henholdsvis overgreb og eftergivenhed og går ind for ligeværdighed og praktisk næstekærlighed.
Det kan man jo ikke være uenig med hende i; men alt det er i den store sammenhæng ikke det vigtigste. Hun bliver ikke hængende i psykologien, men når frem til at tale som præst og ikke som terapeut.
Det vigtigste er den sunde sans, som høres gennem hendes beretninger om og hendes refleksioner over samtalerne. Den uproblematiserede sikkerhed, hvormed hun bruger bibelske beretninger og skriftsteder i samtaler, er iøjnefaldende.
Hun fortæller også med selvfølgelighed om, hvorfor og hvordan man kan bruge fri bøn sammen med mennesker, hvor mange præster vist i nutiden er tilbøjelige til at holde sig til ritualer og faste bønner.
Det er i det hele taget slående, at Bente Chemnitz i sine samtaler holder sig til en uproblematiseret, traditionel kristendom og ikke har kvababbelser ved at bruge traditionens formuleringer i svar til mennesker i krise. Det lyder, som om de svar høres meningsfuldt. I betragtning af, hvad man får refereret om præsters skyhed over for kristelige forventninger, folk kommer til præsten med, er det velgørende at møde en så frimodig brug af gammeldags kristendom. Især hendes bibelbrug bør få præster til at vende tilbage til bogen.
Bogen er i øvrigt ikke tynget af en teoretisk overbygning. Der er ikke dybsindige udredninger om, hvad sjælesorg fundamentalt er, om hvordan sjælesorg afgrænses fra psykoterapi, eller om der skal skelnes mellem sjælesorgsamtaler og andre præstelige samtaler med folk. Det må man søge andetsteds.
Bente Chemnitz: Sjælesorg. En brugsbog for præster. 108 sider. 149 kr. Forum.