Beskrivelse over den i Juli Maaned 1861 efter Hs. Majestæt Kong Frederik den Syvendes Befaling foretagne og i det Væsentlige af Allerhøistsamme ledede Undersøgelse af den saakaldte Kong Gorms Høi, Syd-Vest for Jelling Kirke, nedskreven af CF Herbst.
Sådan indleder antikvar Christian Frederik Herbst sin udgravningsdagbog over kong Frederik VIIs udgravninger ved Jelling i sommeren 1861.
I mangel af en officiel udgravningsrapport endte dagbøger som denne, personlige breve, telegrammerne mellem udgravningsleder Worsaae og kongen, tegninger samt lister over regnskaber, proviant og hele det kongelige følge som eneste dokumentation af denne undersøgelse af et af landets vigtigste arkæologiske monumenter.
Dette skriftlige materiale har ligget spredt på forskellige arkiver eller i gemmerne hos de pågældendes slægtninge. Men nu har arkæolog og lektor Jens Vellev fra Aarhus Universitet efter et møjsommeligt detektivarbejde samlet det hele med ledsagende kapitler i en flot og gennemillustreret bog.
Idéen om at udgive alt materialet fra Jelling-udgravningen i 1861 har ligget og ulmet længe. Jeg stødte med jævne mellemrum på nye kilder, og bunken voksede og voksede. I forbindelse med 150-året sidste år fik jeg imidlertid bevilget penge og kunne systematisk gennemgå det hele, forklarer Jens Vellev.
Materialet omfatter en bred vifte af skriftlige kilder, så for overskuelighedens skyld blev det hele ordnet kronologisk. I bogen gennemgår man derfor udgravningen dag for dag, hvor hver eneste kilde fra den pågældende dato er gengivet i fuld længde.
Så læseren er med hele vejen og følger arbejdet, overvejelserne og de arkæologiske resultater, der kom ud af denne usædvanlige udgravning af et enestående monument. Usædvanlig, fordi det hele fandt sted efter personlig ordre fra den daværende konge, Frederik VII.
Enestående, fordi vi har at gøre med et nøglefund i Danmarks historie: eftermælet efter landets første konger, Gorm den Gamle og Harald Blåtand, og runestenen over landets kristning.
Men man bliver ikke kun klogere på Jelling-monumentet. Bogens kildemateriale giver også et detaljeret kulturhistorisk indblik i 1800-tallets romantiske sværmen for fortiden.
Dengang i 1800-tallet var interessen for arkæologi udbredt blandt overklasse og adel, og det prægede også udgravningerne i Jelling. Antikvar Herbst var født adelig, og Worsaae gift adeligt. Frederik VII havde en glødende interesse for historien, som han delte med blandt andre den svenske konge, Carl XV. Og det er ikke umuligt, at han fik idéen til den noget uortodokse måde at udgrave Gorms høj på med minegange ind fra siden fra svenskekongens udgravninger af de berømte høje i Gamla Uppsala, påpeger Jens Vellev.
Så mens zaren af Rusland indsamlede guld fra oldtidsrytterfolket skytherne, og kongen af Napoli og Sicilien udgravede den antikke romerske by Herculaneum, kastede de nordiske konger sig altså over vikingernes gravhøje.
Desværre for Frederik VII fandt han aldrig Gorm den Gamles grav, så undervejs ændredes fokus for udgravningerne:
Da fundet af Gorm den Gamles grav udeblev, måtte Worsaae skifte strategi. For et eller andet skulle kongen jo have! Så målet blev at få restaureret det sammenstyrtede trækammer i sydhøjen, Thyras høj, til hans majestæts fødselsdag. Det forløb kan vi følge nøje i kilderne, og det er jo videnskabeligt set interessant for nutidens arkæologer at følge Worsaaes overvejelser og planlægning af udgravningsarbejdet dag for dag, siger Jens Vellev.
Tirsdag den 27. august 1861 sender Worsaae et telegram til kongen, hvori han beskriver gravkammeret i sydhøjen med knækkede loftsbjælker, svære truende Stene samt ødelagte sidevægge, loftsbeklædning og gulv. Men han vurderer restaureringen som gjørlig. Derfor beder han straks efter i et telegram til generalmajor Fensmark om elleve ingeniører, helst tømrere.
Og endelig, på kongens fødselsdag, søndag den 6. oktober, kan Worsaae sende følgende telegram: Jellinge Commissionen glæder sig ved paa denne Høitidsdag at kunne slutte det den aller-naadigst betroede Hverv, idet den med allerunderdanigst Lykønskning melder: Gravkamret i Thyras Høi staar gjenreist, heelt dækket og bevaret i sin oprindelige Skikkelse som et Vidne for Fremtiden om Deres Majestæts Agtelse for og Kjærlighed til Fortidens ærværdige Minder.
I disse telegrammer og særligt i de mange breve til hustruen, Jacobine, kommer man tæt på mennesket Worsaae. De viser en mere positiv og human side af arkæologen, der skulle blive en af sit fags helt store personligheder og blive kendt som lidt af en håndfast herre.
Worsaae havde næppe forestillet sig en udgivelse af sine breve. Han gemte dem formodentlig med henblik på en senere videnskabelig rapport. Men den kom aldrig.
Til gengæld kom dagsrapporterne fra minørmester Møller til kommandoen over ingeniørtropperne og krigsministeriet med punktlighed og militær præcision. Kongen havde hentet soldater fra regimentet i Fredericia til Jelling, da faget arkæologi og især gravende arkæologer kun var i sin spæde vorden.
De bevarede tegninger siger også meget om tiden og disse særlige udgravninger. Den 9. august 1861 foreviger tegneren Jacob Kornerup Frederik VII siddende i en magelig lænestol placeret på sydhøjens top, hvorfra kongen bakkende på sin pibe følger soldaternes boringer i højen. Sådan bedrev man arkæologi i 1800-tallet.
Så Jelling-bogen giver et sjældent detaljeret indblik i undersøgelserne af et stykke danmarkshistorie fra 900-tallet og et stykke kulturhistorie fra 1800-tallet, hvoraf en del aldrig har været publiceret.
Ofte må man dog trække på smilebåndet ad datidens omstændelige og svulstige retorik. For eksempel tirsdag den 25. juni 1861, da kultusministeren skriver til den gode Herbst:
Efter Modtagelsen af Hr. Kammerraadens behagelige Skrivelse ad Dags Dato bevilger Ministeriet herved, at De, for efter Hans Majestæt Kongens Ønske at assistere ved den Allerhøistsamme paa-tænkte Udgravning af Kong Gorms Høi ved Jelling, hvilken Undersøgelse skal påbegynde d. 1. Juli, og indtil bemeldte Arbeide er tilendebragt, fritages for Deres Embedsforretninger ved Museet for nordiske Oldsager og det topografisk-antiqvariske Archiv.
Men netop denne omstændelighed og ivrige brevveksling giver en guldgrube af viden om de regnfulde sommermåneder i Jelling i 1861.
