Taleboblebibler fornyer fortællingerne

Bibelhistorien om Abrahams nær-ofring af Isak bliver meget konkret som tegneserie. Det kan åbne for nye tolkninger, forny bibellæselysten og gøre det lettere at identificere sig med Abraham. Men der bliver også mindre overladt til egen tolkning. Ny forskning ser nærmere på fænomenet bibelske tegneserier. -- Tegninger: ""Manga Mosebøger"" (Bibelselskabet 2010) og ""Verdens skabelse "" (Carlsen 2010).

Bibelhistorien om Abrahams nær-ofring af Isak bliver meget konkret som tegneserie. Det kan åbne for nye tolkninger, forny bibellæselysten og gøre det lettere at identificere sig med Abraham. Men der bliver også mindre overladt til egen tolkning. Ny forskning ser nærmere på fænomenet bibelske tegneserier. -Tegninger: "Manga Mosebøger" (Bibelselskabet 2010) og på næste billede: "Verdens skabelse " (Carlsen 2010).

Helt anderledes end den japanske tegneserie "Manga Mosebøger" er sidste års "Verdens Skabelse" af kulttegneren Robert Crumb. Begge tegneserier genfortæller samme historie, Første Mosebog, men hvor den japanske lægger vægt på det ekspressive og action-elementerne i den gammeltestamentelige beretning, lægges der stort fokus på detaljerne i "Verdens skabelse". I sidstnævnte er intet ord udeladt, og alt er illustreret. Men på en helt anderledes måde, en man i Vesten er vant til: Mennesker er grimme, engle ligeså. Tegning: Robert Crumb

Tegneserier baseret på Bibelen er ingenlunde en ny idé. Men der er blevet kortere tid imellem udgivelserne, og tegneserierne er meget forskellige i udseende i dag. Hele "bølgen" begyndte for 16 år siden med Peter Madsens "Menneskesønnen", en malet genfortælling af evangelierne. Men "Menneskesønnen" blev ikke kun berømt for sine tegninger, også for sine tolkninger. Blandt andet vakte det i nogle kredse opsigt, at Djævlen blev afbilledet som en mørk, men tro kopi af Jesus. Her ses begge to i scenen, hvor Jesus fristes i ørkenen. Tegning: Peter Madsen (Bibelselskabet 1995)

Afbildninger af de bibelske nøglehistorier fra Det Gamle Testamente er en tradition lige så gammel som Bibelen selv. Her ses for eksempel et af Rembrandts mange bibelske motiver, selvsamme beretning som kan ses i billede 1 og 2: Abraham klar til at ofre sin søn, Isak.Men selvom afbildninger er en gammel tradition, er effekten af de billeder på 'modtageren' ikke den samme, som når afbildningen tager form af tegneserie, mener eksperter. Tegneserien er fundamentalt anderledes i natur, og den har en helt anden effekt på læseren, blandt andet fordi, tegneserier ikke er øjebliksbilleder, men længere forløb. (Se artiklen for mere). - Tegning: Rembrandt, 1655, skitse på 156X130 mm.

Forvist fra Edens Have. Dette er en serie af billeder fra Holkmans bibelbilledbog helt tilbage fra cirka 1327-40, som i stor grad minder om en moderne tegneserie. I stedet for fuld bibeltekst præsenterer manuskriptet 231 billeder fra Første Mosebog, evangelierne og Johannes Åbenbaring med korte billedtekster. - Kilde og rettighedshaver: British Library, 2007

Tegneserier og religion er historisk tæt forbundet. Selvom billedkunsten og traditionen med at afbillede historier går helt tilbage til hulemændene, så er det først omkring begyndelsen af det 20. århundrede, at den moderne tegneserie udvikles. Og mange af de vigtigste tidlige tegneserieskabere er jøder, hvilket får stor betydning for tegneseriers indholdsside. Det kan du læse meget mere om i Kristeligt Dagblads tema om tegneserier og tro på: www.k.dk/tegneserier

Bibeltegneserier på dansk

Bibelen i tegneserier. De Unges Forlag, 1955. I stil med Illustrerede klassikere. Meget lidt ekspressiv, men tro mod forlægget.
Bibeltegnserien. Det danske Bibelselskab Haase 1979-83. Decideret serie, men dog af lav kvalitet.
Bibelen i billeder. Lademann 1984, tegnet af José Bielsa m.fl. Flot udgivelse, der skulle have været første bind i en serie på 10.
Menneskesønnen. Bibelselskabet 1995. Peter Madsens malede Jesus-tegneserie, der blev en stor succes.
Historien om Job. Bibelselskabet 1999. Også Peter Madsen, mere illustreret tekst end egentlig tegneserie.
Manga Bibelen. Kristeligt Dagblads Forlag 2008. Hele Bibelen fortalt på 200 tætpakkede sider.
Manga Messias (2009), Manga Metamorfose (2009), Manga Mosebøger (2011). Bibelselskabet. Japansk undervisende bibel-mangaer, der i Danmark sælger bedre end Spider-Man og Batman.
Verdens skabelse. Carlsen 2010. Robert Crumbs tekstnære og omdiskuterede tegneserieversion af 1. Mosebog.
Kilde: Den store Komiklex

relevante temaer

Tegneserier kan gøre noget helt særligt ved den gamle bog Bibelen, siger eksperter i anledning af den japanske tegneserie "Manga Mosebøger", der udkommer på dansk i morgen

Klir! I sidste sekund afbrudt af Herrens engels stemme kaster Abraham kniven fra sig - kniven, som han var lige ved at stikke i sin søn, Isak - så den hamrer mod jorden; himlen går fra sort til lyseblå.

Ryste, ryste, ryste. Sved og tårer driver ned ad Abrahams kinder, lettelse tegnes på hans ansigt.

SLAM! Han kaster sig på knæ og kysser sin forfærdede søn.

Sådan kunne et kort resumé af de to siders billeder til højre skrives; unægtelig lidt mere melodramatisk end originalteksten, som lyder:

"Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: 'Abraham, Abraham!' Han svarede ja, og englen sagde: 'Læg ikke hånd på drengen og gør ham ikke noget!'."

Illustrationen er fra Bibelselskabets nyeste udgivelse, den japanske tegneserie "Manga Mosebøger" (hvor "manga" er japansk for tegneserie), som udkommer i morgen og på Københavns Universitet i dag markeres med en konference om Bibelen som tegneserie.

Siden Bibelselskabet udgav Peter Madsens Jesus-fortælling, "Menneskesønnen", for 16 år siden, er der udgivet en række nyskabende bibeltegneserier på dansk. Den seneste, "Manga Mosebøger", henvender sig til 8-14-årige, men de fleste andre udgivelser har også haft et voksenpublikum for øje.

De kan nemlig noget, tegneserierne, som hverken tekst eller tegninger kan hver for sig. Noget, som man på de højere læreanstalter først for alvor har fået øje på i de senere år, hvor tegneserien har opnået en form for ligestilling med andre kunstarter. Forskning i tegneserier er tiltagende.

LÆS OGSÅ
: Tegneserien døde, men genopstår nu som kunst

Også i forhold til bibelpræsentation. Professor i komparativ litteratur og bibeloversætter ved Berkeley University i USA Robert Atler har undersøgt, hvad tegneserier kan gøre ved den måde, vi forstår Bibelen på, og hvad forskellen er på klassisk bibelsk billedkunst og de nye bibeltegneserier. Det gjorde han i en analyse af tegner Robert Crumbs anmelderroste og tekstnære tegneserieversion af Første Mosebog, "Verdens Skabelse", der udkom på dansk sidste år.

LÆS OGSÅ
: Skabelsesberetningen klædt af til skindet

Atler sammenligner Crumbs værk med nogle af de mange kendte klassiske malerier i vestlig kunsthistorie, som genskaber scener fra Første Mosebog.

Storslået kunst. "Men," pointerer Robert Atler, "alle malerier isolerer bestemte øjeblikke i fortællingerne, som får en billedlig repræsentation. De gengiver ikke hele historien, kun den del, som af den ene eller anden grund har inspireret maleren. Og de fortæller ikke, de viser."

Her fungerer tegneserien anderledes. Den fortæller, mens ord og billeder smelter sammen til ét i historiefortællingen.

Det har ulemper og fordele, mener Atler. For en afbildning af personer eller begivenheder i Bibelen bliver uundgåeligt til en specifikation, skriver han. En fortolkning. Vinduet til bibellæserens fantasi får trukket gardinerne for.

Men på den anden side øges indlevelsen og måske endda læselysten. Den konklusion nåede i hvert fald to norske socialantropologer frem til for nylig.

Formindsker distancen
Aleksandra Bartoszko, lektor ved afdeling for sundhedsvidenskab, og Anne Birgitte Leseth fra Højskolen i Oslo valgte at aflevere en forskningsrapport som tegneserie, og til videnskab.dk sagde Bartoszko:

"Tegninger formindsker den distance, som ofte bliver skabt gennem tekster, specielt de videnskabelige. Videnskaben er lettere at fordøje, når den bliver serveret på en mere 'folkelig' måde, og når modtagerne er aktive i videnskabsdannelsen."

At tegneserien er så velegnet til vidensformidling, så den kan inddrages på allerhøjeste uddannelsesniveau, er måske lettere revolutionerende i Nordeuropa. Men ikke i Japan, hvor Bibelselskabets nye manga-tegneserie kommer fra.

Undervisning med udråbstegn og fartstreger
Her findes manga til alle aldersgrupper og formål. I 1986 satte "Nihon Keizai Nyomon" ("En introduktion til den japanske økonomi") gang i en stærk tradition for undervisende, faglige mangaer om alt fra historie til geologi, seksualundervisning og madlavning. Og det er i den genre, "Manga Mosebøger" befinder sig, siger bogens oversætter og japanolog Mette Holm, der er en af talerne ved konferencen på Københavns Universitet i dag.

Hun forklarer, at de japanske mangaer fra Bibelselskabet slet og ret er undervisning. Men på japansk. Hvilket indebærer en hel del udråbstegn, fartstreger og karikering, der skal gøre læsningen sjovere. Og samtidig betyder japansk omhu for præcision:

"Helt ned til den mindste detalje sørger japanerne for, at det, der videregives, videregives korrekt," siger Mette Holm.

Altså Bibelen tilsat fantasi, men samvittighedsfuldt.

LÆS OGSÅ: Religion fylder mere i tegneserier

Tegneserieteologiens A-B-C

Danske Matthias Wivel, som er ph.d. i kunsthistorie fra University of Cambridge i England, fremhæver især tre ting, der sker, når en bibeltekst omsættes til tegneserie. For det første, at bibelteksten tilsat billeder bliver en fortolkning.

For det andet tegneseriens elastiske gengivelse af tid. Såvel et øjeblik som århundreder kan forløbe over to-tre billeder og alligevel virke flydende. Det bedste eksempel på det er "Manga Bibelen" fra 2008, som på små 200 tegneseriesider med i gennemsnit fire billeder på hver gengiver hele Bibelen fra Adam til Åbenbaringen med forbløffende lidt udeladt. Modsat gives der i siderne ovenfor fra "Manga Mosebøger" god plads til et handlingsforløb, der varer få sekunder.

Og for det tredje:

"Tegneserien er en mærkelig kombination af overdrivelse, kendt fra karikaturen, og ret subtile virkemidler," siger Matthias Wivel og fremhæver ligesom Robert Atler "Verdens skabelse" af Robert Crumb, som genfortæller præcis samme bibelhistorier som den nye "Manga Mosebøger". Sidstnævnte med vilde overdrivelser, udråbstegn og fartstriber, førstnævnte med fokus på detaljen. "Verdens skabelse" er tegneseriekunst i særklasse, kan man høre på Matthias Wivels begejstring.

"Crumb kan på én gang udpensle følelser i karikerede persontegninger og være flertydig ved at få små nuancer frem i ansigterne, som får mig til at spekulere på, hvad der foregår bag facaden. For eksempel i Abrahams samtaler med Gud, hvor man kan se Crumb fortolke, hvordan Abraham tager de ting, Gud siger til ham. Crumb indsætter både tvivl og trods direkte i Abrahams ansigtsudtryk."

Japanere går til ekstremerne

Tegneserien har med andre ord et bredt spektrum af visuelle virkemidler i værktøjskassen. Underdrivelse og overdrivelse, impressionisme og ekspressionisme; det hele kan optræde på samme side, ja, på samme billede.

Og igen er det traditionelt især japanske mangaer som den aktuelle "Manga Mosebøger", der går mest til yderligheder. Hovedpersoner kan ligefrem skifte skikkelse og tegnes som små, stiliserede figurer med runde hænder og spidse fødder, kaldet chibifigurer, for at udtrykke voldsomme følelser med få billeder i stedet for mange ord.

"Manga Mosebøger" er for børn med belæring som førsteprioritet, ikke kunstnerisk indlevelse eller spændende nye fortolkningsmuligheder, som Peter Madsens "Menneskesønnen" eller Robert Crumbs "Verdens skabelse". "Manga Mosebøger" eksisterer for at få børn til at kende bibelhistorierne og, må man antage, læse videre i forlægget. Ikke desto mindre formår den japanske tegneserie uundgåeligt at kaste nyt lys over en gammelkendt tekst.

Ikke nødvendigvis fordi "Manga Mosebøger" gør et ihærdigt forsøg på netop det. Men fordi den ikke kan andet. Fordi den er, hvad den er. Tegneserie.




Læs anmeldelser, se video og opdag mere om forholdet mellem tegneserier og tro på:

TEMA: Tegneserier

Kim Schou

Født 1982. Journalist fra Syddansk Universitet, bachelor i Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Forhenværende freelance-redaktør på Egmont Serieforlaget og journalist på ugeavisen Udfordringen. 2010. Forfatter til bogen "Kinas kristne revolution" (2011). Journalist på Kristeligt Dagblad 2009-2014. Digital tilrettelægger på Kristeligt Dagblad 2014 ff.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.